Til fødselsdagen havde Milas også været en tur i køkkenet, det havde resulteret i en portion vrøvlkager fra frøken Jensens kogebog, samt en flagermus - chokoladekage fra Amos - den store fødselsdags bagebog.
Milas har fået den ide at hver gang jeg har fri, så skal vi bage, så nogle gange har vi vist gang i lidt vel rigeligt :) Det er så skønt han gider og dejligt han gerne vil hygge om sine gæster. Milas bager: http://www.facebook.com/photo.php?v=10151410741340449
vrøvl småkager, selvfølgelig formet som diverse køretøjer og dyr.
Flagermus kage.
Vrøvl - s. 284
ca. 60 stk.
250g mel
½ tsk. hjortetakssalt
revet skal 1 citron (udeladt)
125 g smør
80 g sukker
1 æg
Bland mel, hjortetakssalt og citronskal. Smuldr fedtstoffet heri, og saml dejen med sukker og sammenpisket æg. Lad den hvile køligt mindst en time.
Udrul dejen og udstik den i forskellige små figurer. Sæt dem på plade belagt med bagepapir og bag kagerne ca. 8 min. ved 200 grader.
Flagermus s. 30-31
300 g smør eller margarine
300 g sukker
5 æg
1 dl mælk
300 g Amo Hvedemel
100 g kakao
2 tsk. bagepulver
Rør fedtstof og sukker let og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen, og rør massen godt sammen mellem hvert æg. Tilsæt derefter mælk. Bland mel, kakao og bagepulver sammen og rør det hele i dejen.
Kom dejen i en springform (ca. 26-28 cm i diameter) og forvarm ovnen til 180 grader (varmluft 170 grader)
Bag kagen ca. 1 time og lad den køle i formen.
Det må have været en hyggelig fødselsdag :) sikke flotte kager :)Tillykke med ham
SvarSlet