søndag den 29. juli 2012

Hurtig lækker aftensmad

Her i sommervarmen har det været småt med humøret til at stå i køkkenet og lave mad, både for mig og for kæresten. Så den ene aften kort efter vi kom hjem fra Jylland. Lavede kæresten denne skønne omelet, som jeg lige vil dele med jer.

Den er super nem og hurtig at lave og smager super godt.

Omelet/æggekage med rugbrød:
ingredienser:
Æg
mel
rugmel
salvie (fra vores altan)
skinkestrimler
Bedstes specialitets krydderi - Bruschetta: Løg, hvidløg, salt, persille, basilikum, peber og oregano

Bruschetta krydderiet knuses i en morter. Æggene piskes og alle ingredienser blandes godt sammen og kommes i et tærtefad. Bages i ovnen til den er færdig.

Serveres med lækkert rugbrød - her blev det fra bageren, vi havde ikke mere af mit hjemmebagte.

Voila en gang lækker lidt aftensmad til en lun sommeraften!
Velbekommen!

lørdag den 28. juli 2012

Boganmeldelse: The Hunger Games

Ja jeg læser stadig, er bare ikke så tit, jeg har overskuddet til at skrive en boganmeldelse i øjeblikket. Der er alt for mange ting jeg gerne vil i stedet :)

Men i min ferie fik jeg brugt nogle dage på at sluge de to sidste bøger i The Hunger Games serien.
Super gode bøger :)

Dårligt billede taget med min mobil, har glemt mit kamera hos mig søster :(

Fakta: 
Udgivelsesdato: Dødsspillet - 10. juni 2012
Løbeild - 10. juni 2010
Oprør - 24. marts 2011
Forlag: Gyldendal
Originalsprog: Engelsk

Bøgerne anbefales til aldersgruppen 13-16 år, men vil helt klart anbefale den til andre også. Især folk over 16 med hang til gode ungdomsbøger.

Beskrivelse i korte træk, da de fleste kender bøgerne, enten har hørt om dem eller læst dem:
Kattua lever i distrikt 12 i landet Panem. Hvert år tvinger præsidenten 2 unge, en dreng og en pige, fra hvert distrikt, til at deltage i et dødsspil. Hvor det hele egentlig bare går ud på at være den sidste overlevende i arenaen. Dog med en del andre aspekter og forklaringer ind over. 
Man hører om hendes oplevelser i arenaen, livet bagefter og hvilke følger hendes handlinger får for hende, hendes familie og landet Panem.

Min mening: Super gode bøger, de blev slugt rigtig hurtigt på trods af jeg mod sædvane, havde set filmen over bog nr. 1 inden jeg læste bogen. Det gør jeg normalt helst ikke. Dette ødelagde dog bestemt ikke noget ved bogen, altså udover jeg vidste, hvad der skete. Så formåede bogen som forventet at få mange flere nuancer med end filmen, og det til trods for at jeg synes, det var en fantastisk film. Den er virkelig godt lavet.

Dog var jeg lidt skuffet over slutningen i nr. 3. Det virker som om den hurtigt skal afsluttes, Kattua anbringes i en sådan position at det er let at skippe den detaljerede forklaring på, hvad der egentlig sker. Man oplever det egentlig først, når det er sket. (Forsøgt forklaret på en måde, så jeg håber jeg ikke ødelægger slutningen for nogle. Da jeg ikke vil forklare præcis, hvad der forårsager dette.)

Trods lidt lettere skøjten over nogle, i mine øjne, væsentlige dele, som godt kunne være forklaret bedre, i bog nr. 3. Synes jeg bestemt det er en rigtig god serie og meget anbefalelsesværdig. Jeg kunne godt finde på snart at læse den igen.

Så er du til spænding og uforventede situationer, som egentlig ikke er umulige at kunne stå i, hvis der skulle ske noget drastisk på jorden, hvor befolkningens levevilkår ændrer sig. Så er det her helt klart en serie for dig. 

onsdag den 25. juli 2012

HJÆLP: Coral og Olive af Helga Isager

rettet kl. 19.30
Tak for alle jeres gode ideer i mit forrige indlæg mht. raggsokker. Dem vil jeg arbejde mig frem til en opskrift ud fra. Er glad for i ville hjælpe :)

Har endnu engang et spørgsmål. Som jeg håber der er nogle af jer der kan hjælpe mig med.
Jeg har vist strik på hjernen i øjeblikket :)

Jeg vil rigtig rigtig gerne strikke Coral af Helga Isager fra hæftet Amimono Knit Collection Spring/Summer 2009, den skulle også være at finde i Boligliv nr. 5 maj 2008, desværre kan ingen af disse købes eller lånes på nettet.

Det samme er tilfældet for Olive af Helga Isager fra Amimono Knit Collection Autumn/Winter 2008

Synes det er lidt ærgerligt at skulle købe dem med garn, når der er andre af opskrifterne jeg også har kig på.
Samtidig kan jeg se, de slet ikke har Coral med garn heller på deres side.

Ved de kan downloades på ravelry, men er bare ikke så god til engelsk, så ville rigtig gerne have dem på dansk.

Så vil egentlig høre hvad har i gjort, jer der har strikket disse opskrifter?


Kan simpelthen ikke forstå at de ikke engang kan lånes på biblioteket.

Håber i endnu engang vil give jeres besyv :)

mandag den 23. juli 2012

Raggsokker - HJÆLP!

Jeg har haft købt en masse raggsokgarn i Netto, og vil rigtig gerne strikke nogle varme strømper til vinteren.
Desværre kan jeg simpelthen ikke finde en opskrift, der passer til garnet.

HÅBER meget der er en der kan hjælpe mig!!

Oplysninger om garnet:
16 m x 22 v = 10 cm
pind: 5,5
Løbelængde 50 g - 80 m


Kan virkelig ikke forstå, der er lavet garn i denne tykkelse til raggsokker, hvis ikke der findes en opskrift??

Hvis du bare har en ide om hvor mange masker jeg skal slå op til ca. str. 40, vil jeg blive glad, så har jeg lidt jeg kan forsøge ud fra.

søndag den 22. juli 2012

Den voksne tøs - duddelutte FÆRDIG!

Flere billeder kan ses på Ravelry.

Har taget 1 maske mindre ind i hvert ærmegab, for at få maskeantallet til at gå op i forhold til opskriften.

Har strikket den ca. 2 cm længere, da det passede bedre til mig.

Måtte pille kanten op, da det ikke fungerede med maskeoptagningen imellem hver snoning. Jeg har taget 3 masker op imellem hver.

Den flagrede alt for meget, da jeg var færdig første gang, men er allerede meget gladere for den efter jeg pillede kanten op og lavede den om.

Håber jeg får brugt den meget, er helt vild med farven og den varmer dejligt :)


Fakta:
Opskrift: Den voksne tøs - duddelutte
Garn: Blackhil højlandsuld - lilla
Pind: 5
Gram: ca. 270 med de 3 knapper


fredag den 20. juli 2012

Genbrug - shorts

Milas mangler egentlig ikke shorts, men alligevel er der aldrig nogle der lige er rene. Især ikke dem, der går lidt under knæet, så de små knæ ikke får alt alt for mange skrammer.

Så jeg gjorde kort proces, og klippede simpelthen de to første par bukser, jeg har haft syet til ham i stykker, så nu har han to par ekstra shorts. Hvor længe de holder vides dog ikke, da de er ret slidt på knæene, men heller de blev slidt helt op, nu hvor de er alt for korte i benene.



Ved der er mange der bruger dette kneb, men lige en husker, hvis i nu altid ender med at gå ud og købe nye. Så tjek lige de gamle bukser, det er god genbrug og sparer lidt penge :)

onsdag den 18. juli 2012

Drenge strikkekasse

Jeg har gang i alt for mange strikkeprojekter i øjeblikket, og har derfor svært ved at finde lige det projekt, jeg har lyst til at fortsætte med, når tiden er der.


Så derfor har jeg lavet denne kasse til de herligheder, jeg er ved at finde garn og opskrifter til, til tøj til Milas. Som i nok kan se, har jeg allerede et par projekter, jeg er ved at finde garn frem til.


Elsker simpelthen det gavepapir, så det skulle være det. Det signalerer meget tydeligt - drenge strikkekasse i min verden. 

Jeg har simpelthen bare limet gavepapir på en skotøjsæske og derefter kommet gennemsigtig bogbinderplast uden om, så det er holdbart og ikke så nemt bliver slidt.


Så nu står den fint på hylden under alle de poser, små tasker min mor har lavet, og hvad jeg ellers lige opbevarer igangværende projekter i :)

tirsdag den 17. juli 2012

Udviklingen på altanen

Der sker stadig en del på altanen. Jordbærene er blevet modne og salvien har overtaget altankassen.
Har i nogle gode forslag til opskrifter med salvie, så sig endelig til :)


I vindueskarmen er basilikummen skudt i vejret, desværre hænger persillen lidt med hovedet.

Det er så kønt med lidt grønt i hverdagen :)

mandag den 16. juli 2012

Den voksne tøs - duddelutte

Er i gang med den voksne tøs af duddelutte. den bliver bare så fin, ser meget frem til den er færdig, så knokler derud af.
Kan helt klart anbefale dette mønster, det er super nemt. Dog er der en mindre fejl i maskeantallet, når man skal tage ind til ærmegab, men man skal bare lige huske at tælle, så er det hurtig løst.


søndag den 15. juli 2012

Lidt snolder hos stof2000

Har her i min ferie været et smut forbi stof 2000 i Svendborg, der blev lige snoldet lidt :)

En masse skønt drenge bomuldsstof til Milas - har et af dem i forvejen, men kunne ikke huske hvilken, og der var minus 30%, så købte det hele.

Lidt bøger og blade - altid rart med inspiration

2 stk. mønstre - kjole til en lille pige og et fint kjolemønster til mig, nu skal jeg bare lige havde fundet noget stof.

Til sidst lidt bomuldsrester i en grønlig nuance, kunne ikke lige lade det lille ups :)

lørdag den 14. juli 2012

Anbefaler - give away!

Min søster har gang i den fedeste give away, som hun kalder giv kagen videre. Det er en super god ide. Du kan komme med lige den udfordring, du synes hun skal gå i gang med, og så samtidig være heldig at vinde et par fede præmier.

Jeg synes det er en rigtig god ide, og rigtig god måde at få inspiration på. Samtidig har jeg været så heldig at få lov at smage lidt på de gode sager, hun indtil videre har forsøgt sig med, ud fra jeres ideer.

Så har du lige en ide til hvad hun skal prøve, så skynd dig forbi og deltag:

GIV KAGEN VIDERE/CUPCAKE - GIVE AWAY




fredag den 13. juli 2012

Overraskelses hygge og mad :)

I onsdags overraskede jeg og to andre piger min søster, til en omgang eftermiddagshygge. Da det bare skulle være stille og rolig hygge var vi ikke flere, og tror også det var godt nok, for B var lidt træt og vi havde en med en kraftig forstuvet fod, så det blev noget med en masse snak og mad.

Jeg havde lavet en madlagkage, den smagte bare mums. Desværre blev avocadomosen på toppen lidt mørk, selv om jeg havde tilføjet citron. Så skal den laves igen, venter jeg med dette til i sidste øjeblik.

Ideen opstod egentlig ved at jeg og R gik rundt og lavede sjov med, hvad man kunne putte i madpandekager. Så da B og jeg elsker rejer og laks, var det en selvfølge at den skulle da afprøves.

Det blev til denne madlagkage:

Indhold - remset op nede fra og op:
madpandekage
flødeost
ruccolasalat
røget laks

madpandekage
flødeost
ruccolasalat
rejer

madpandekage
avocado most med citron, creme fraiche, salt og peber - mere peber end salt

pynt: 
rød peber og stenbiderrogn.

Stenbiderrognen blev serveret sammen med, så der var mulighed for at putte en masse på. Der blev også serveret nogle super gode meget grove baguettes fra Bilka, de var bare super gode.

Det smagte bare super godt, så er du til mad med et strejf af søen, så lav dette til lidt tøsehygge eller andet. Den mætter mere end lige regnet med.

Udover denne frokost blev der også serveret en super fin mavekage lavet af en af de andre piger. Almindelig chokoladekage beklædt med fondant, mums, det var en god chokoladekage :)


Super hyggelig eftermiddag, og hovedpersonen blev glad - det var hovedsagen :)

onsdag den 11. juli 2012

Tog cardigan i pangfarver

Dagen efter UFO dagen fik jeg monteret det sidste på den tog cardigan, jeg havde gang i til Milas.

Den er strikket i acryl garn, da jeg gerne ville have den i rigtige pang farver og ikke de lidt kedelige farver, det foreslåede garn havde.

Dog har garnet lidt forskellige tykkelser, så den er blevet lidt assymetrisk. Den største størrelse var str. 2 år, så håbede at det lige gik.

Det gør det, men også kun lige, så den skal vist bruges som jakke her i sommer :)

I opskriften skulle der en lomme på med et slot. Desværre var diagrammet til slottet der ikke længere, da det er en opskrift fra et gammelt ugeblad, så måtte lige improvisere størrelse, så det passede med en togvogn.

Ville havde sat knapper i, i de 4 farver, jeg har strikket den i. Men søvnige mig havde glemt der var 6 knaphuller og ikke kun 4 haha. Så det blev lige ændret til gule og røde, men stadig vidt forskellige knapper, det synes jeg er skægt.

Men sød det er den :)


tirsdag den 10. juli 2012

Hvid bolero

Den hvide bolero der blev gjort færdig på UFO dagen:

Desværre er ulden stadig ret hård trods vask. Håber en del vaske kan gøre det. Den flagrer også en del under armene, så håber jeg får den brugt.

Fakta:
Garn: Blackhill højlandsuld fra garnudsalg
Mængde: 446 g
Opskrift: Country rose
Hæklenål: 4

Den var egentlig ret nem at hækle, men blev ved at være nervøs for om jeg havde garn nok. Havde købt en masse cones på ca. 500g hos garnudsalg. Der var så ikke helt 500 g på, så det var kun lige så der var nok.
Havde 19 g garn tilbage. 
Overvejer næste gang at købe 5 nøgler med 100 g i hver, så er jeg da sikker på hvor meget garn der er.

Umiddelbart super lækkert garn, er bare ærgerligt, det stadig er hårdt efter vask. Så har du nogle gode råd, så sig endelig til. Havde fået forståelsen af at det skulle blive blødere efter vask, så er lidt skuffet.

mandag den 9. juli 2012

Syresultat af store UFO dag

I torsdags var jeg alene hjemme indtil ved 13 tiden, dette sker meget sjældent, så der skulle gang i min skønne nye symaskine. Så jeg kunne få gjort nogle af alle de UFO'er færdige, jeg havde liggende.

Jeg nåede at gøre 4 UFO'er færdige inden vi hentede Milas ved 15 tiden. Det er jeg ganske godt tilfreds med.
3 ting blev syet færdig og en enkelt hvid bolero monteret, den kommer der billeder af senere.


Det er så skønt at få gjort nogle ting der bare har ligget helt færdigt. UFO bunken er da også blevet lidt mindre, men der er masser endnu. Får begyndt på alt for mange projekter i forhold til hvad jeg får færdiggjort, ups. 

Men her får i lige lidt billeder af det der kom ud af arbejdet med symaskinen:

Nattøj med skyer, en langærmet T-shirt med elefant applikation og en T-shirt fra H&M med en tog applikation. Skal jo øve mig i at applikere :) 
Har derfor for længe siden gjort klar til det, men kom så ikke videre, typisk.
Natbukserne mangler dog stadig lige at få en elastik nederst i benene.


søndag den 8. juli 2012

Uventet præmie

I fredags da jeg var hjemme til frokost, undrede jeg mig meget over en pakke, der lå til mig. Den havde været åbnet, men inden lå der en bog. Ved ikke om der havde været noget andet med, et brev eller andet, der forklarede hvorfor jeg fik denne bog ind af døren.
Så anede simpelthen ikke hvorfor jeg havde fået en bog.

Indtil jeg kom i tanke om at jeg og en kollega havde deltaget i en konkurrence tilbage i marts måned.
Det er så den bog jeg har vundet - anede det ikke, og tænkte også bare, er det det men kalder lang leveringstid :)


Men nu har jeg da fået den og glæder mig til at læse den, det er altid spændende at gå i gang med en ny bog, især når man ingen forventninger har overhovedet :)

Det sjove er at lidt senere, skriver min kollega at han også har fået en bog. Så vi var begge heldige :)

Dejligt med en uventet præmie!

torsdag den 5. juli 2012

Opskrift på Ravelry - hjælp!

Selv om det ikke er fastelavn endnu, har jeg forsøgt mig med at lægge en opskrift ind på Ravelry, så dem der ikke lige har læst min blog kan finde en Rasmus Klump hue, hvis de nu er derinde, og lige står og mangler den til en gang udklædning af en 2 årig.

Opskriften er dog kun på dansk, da det med at oversætte den ikke lige går så godt :)

Da jeg stadig er ny derinde og har lidt problemer med de engelske fagudtryk, vil jeg lige høre, om der ikke er en med ravelry profil, der vil gå ind og kigge om jeg har gjort det rigtigt?

Håber der er en, der kan hjælpe :)

Linket til siden: http://www.ravelry.com/patterns/library/rasmus-klump-hue


tirsdag den 3. juli 2012

Lun sjælevarmer in making

Havde taget denne sjælevarmer med på ferie i forrige uge, da den er lige ud af landevejen, så skulle ikke tænke så meget over den.
Men fik vist slappet rigeligt af for da vi havde en dag, til vi skulle hjem, havde jeg både læst den bog, jeg havde med + strikket det 1½ nøgle garn op, jeg havde med til sjælevarmeren.

Så var min hyggetid for min egen skyld vist slut :)

Men var sammen med kærestens skønne familie, så det gik jo :)

Hvornår den ender med at blive færdig, det vides ikke, nu er jeg da nået en god bid videre. Men mon ikke det bliver til ferieprojekt igen næste gang. Det er rart at have noget mellem hænderne man ikke skal tænke så meget over, når man hygger med nogle skønne mennesker.

For nej - jeg kan ikke bare sidde stille :)


mandag den 2. juli 2012

Fantastisk naturlegeplads - Liseleje

Da vi havde ferie i forrige uge, var vi en tur i Nordsjælland hos familien. Om torsdagen tog vi ud på den mest fantastiske naturlegeplads, jeg nogensinde har set. Nøj hvor ville jeg gerne bo i nærheden af den.

Den ligger lige ved Liseleje strand, ved siden af P-pladsen og ishuset.

Milas var helt vild med at lege der, især pga. alle de grankogler og grene, der lå rundt omkring, som han kunne lege med, mens han lige tog en tur på rutschebanen eller kravlede rundt på nogle af de andre legeting, der var der.

Samtidig var den så smart at den på en måde var delt op i aldersgrupper. Så der var noget for alle aldre. Det synes jeg bare er super.

Så absolut kun en anbefaling her fra til andre der skal en tur nord på.


Milas og far på den del af legepladsen, der var til Milas' aldersgruppe.
Han fik en del rutscheture, det samme fik en masse grankogler :)
Related Posts with Thumbnails