tirsdag den 30. juli 2013

2 par nye genbrugs shorts

Det var hvad der måtte til inden vi tog afsted på ferie. I denne varme, kan man vist ikke få shorts nok.

Jeg havde købt noget Postmand Per stof og et sæt Spiderman sengetøj, så stof har der været nok af, ikke mindst af den slags Milas flere gange har spurgt om var til ham.


Desværre tager det vildt lang tid at få syet noget som helst, når jeg endelig går i gang, så må jeg holde lange pauser imellem, så mit bækken kan få ro, men færdige blev de.

De er syet som de andre jeg syede i juni, med sidepanel på ca. 10 cm og så ellers et par af mine gamle cowboybukser, det passer lige med at kan blive to par shorts af et par bukser på denne måde.


Synes ikke der er den store udfordring ved dem, men Milas bliver glad og så er jeg glad. Overskuddet til de store udfordringer, er der ikke alligevel lige i øjeblikket, så det er rart bare at få lavet lidt.

FAKTA:
Mønsterminikreas 20302
Størrelse: 3 år klippet til shorts
Stof: Rest med Postmand Per, pudebetræk med Spiderman og et par gamle cowboybukser.
Andet: uden påsyet linning, da mønsteret er meget højt i taljen, så har bare bukket dem ned.

mandag den 29. juli 2013

Jordbær på altanen!

Jeg troede ikke rigtig vores jordbær ville komme i år. De var da godt nok blevet grønne, men der fra til at give jordbær, der er nu langt i min verden.




Men planten er blevet plejet og passet på, ikke mindst at Milas, når han har været ude på altanen og puste sæbebobler. Derfor har det været meget nærliggende at det er blevet til hans jordbær.

1. høst, man kan ane de 3 andre ikke helt modne bær.

Det er da også endt ud med 4 stk. i det hele, plukket over 3 omgange, og Milas har været lykkelig.
Især her til sidst hvor der var 2 der var modne. Se mor, de er helt røde, må jeg godt, og selvfølgelig måtte han det.
Sidste høst på hele 2 jordbær.

Han har vandet planten rigtig grundigt, og går nu og håber der kommer mere end de 4 der har været, men er bange for han bliver skuffet, har ellers forsøgt at forklare, at chancen for at der kommer flere vist ikke er så stor.

Men en lille fin høst og Milas' stolte ansigt, det er det hele værd, selv om det vist er lidt sølle at have jordbær på altanen, når der ikke lige kommer flere end det :)

lørdag den 27. juli 2013

Venter på en MCAL

Som noget nyt skal jeg prøve at deltage i en mystery CAL.

Jeg har deltaget i en KAL før, men der kendte jeg hele mønsteret undervejs og samtidig var det strik, hvor det denne gang er hækling, jeg kaster mig ud i.

Mønsteret hedder: Proud as a Peacock - og du kan nå at deltage endnu.

I opskriften er oplyst, der skal bruges lace garn med løbelængde 100g - 800m, og her må jeg altså sige, det er godt nok ikke nemt at finde i lille DK.

Men det lykkedes på nettet efter en aften og en god formiddag at finde dette fine lilla Lace garn, fra Lana Grossa. Garnet er købt på nettet hos Stof og sy. Bestilt den ene dag og modtaget den næste, det er godt nok service.


Jeg havde egentlig valgt ikke at bruge perler til sjalet, men faldt over nogle rigtig fine perler i Panduro, nu er jeg bare i tvivl om der skal være perler i hele sjalet, eller kun i den yderste bort. Da det er en pakke med blandede chancerende perler, og er egentlig kun interesseret i de lilla, så må se hvad der er nok til.
Sorterer stille og roligt da jeg hurtigt bliver meget træt i øjnene, og så er det altså svært at se forskel på de lilla og blå.

Så nu er jeg klar til d. 1. august :)

tirsdag den 23. juli 2013

Lappetæppe status d. 22/7

Så er jeg oppe på 86 stk. lapper, men nu holder lappetæppet pause til fordel for lidt andre hyggesager. Samtidig har jeg også ret meget vand i kroppen, så det gør ondt at hækle i længden. Men helt lade være tror jeg, jeg får svært ved :)

torsdag den 18. juli 2013

Hjemmelavede tasker - fra jeg var 14-15 år.

Nu her mens jeg er sygemeldt, har der været mulighed for at få ryddet lidt op. Ikke meget, men det går fremad en stak af gangen.

I vores ene bedroller fandt jeg disse hjemmesyede og en enkelt hæklet taske, som jeg har lavet da jeg var yngre - omkring 14-15 år. Det synes jeg egentlig er ret sjovt, og selv dengang gik jeg ind for genbrug :)

Cowboytaske syet af et par gamle cowboybukser
En laksefarvet taske - hæklet i ganske almindelige stangmasker - brugt meget
En lille sort hjemmesyet taske, som dog ikke er en jeg har syet, men min mor, til når jeg skulle en tur i byen.

En meget stor taske syet af gamle cowboybukser - i størrelse meget stor.
En sort stor taske syet ud af benene på et par af mine gamle kassebukser - Her har jeg syet en plastiklomme ind i klappen, så jeg hele tiden kunne skifte et billede ud på tasken, eller hvad jeg lige syntes, der skulle repræsentere min taske lige den dag. Egentlig en ret sjov ide, men ikke speciel holdbar.

Så kreativiteten har vist aldrig fejlet noget. Det var et sjovt gensyn med disse tasker, som desværre endte med en tur i skraldespanden, da jeg desværre aldrig får dem brugt mere, og har haft dem liggende i over 10 år nu, så nu var det slut. 

Men altid rart at se sine gamle sager, og måske få inspiration til nye :)

Har du også gamle projekter liggende derhjemme, som du bare heller ikke har nænnet at smide ud?

mandag den 15. juli 2013

Lappebunken vokser, det samme gør maven.

Nu indehaver af 69 stk. lapper.

Talte mig frem til at jeg skulle bruge 170 stk. i hvert fald hvis det skal være præcis samme størrelse som Milas', så der er faktisk ikke så lang vej igen. Men det tager tid, og kender hverken navn eller dato til/på lillebror endnu, så der er nogle felter der skal huskes at holdes fri.

Så helt færdigt bliver det ikke før efter hans ankomst :) 


Men det er nu dejligt at være kommet så langt og også rart at have noget at lave, når nu jeg skal sidde stille det meste af dagen.

De andre stillesiddende kreasysler jeg ellers tumler med er næsten alle sammen julegaver, så der kommer til at gå noget tid før de vil blive vist, men man kan jo lige så godt udnytte tiden. Ellers tror jeg, jeg var blevet vanvittig. 

Tag jer ikke af mit underlige ansigtsudtryk, jeg var meget træt og havde meget ondt.
Billedet er taget d. 8/7, da jeg var 31+5, og er 32+5 i dag.
Får altid taget billede om morgenen, for om aftenen så ligner jeg en ballon, der er klar til at springe haha.

Gratis lydbog fra Storytel

Ja der var jo ikke mange der meldte sig, så  DorteDaugaard, den ene lydbog er i hvert fald til dig, hvis du sender mig din e-mail, så sørger jeg for at få sendt den afsted til dig :) me (@) galleri-micha.dk

Håber du får glæde af den, hører meget gerne tilbage, hvad du synes.

Rigtig god fornøjelse!


torsdag den 11. juli 2013

Der buzzes lydbøger i sommervarmen - kunne du tænke dig at prøve?


Her i denne sommervarme har jeg været i fuld gang med at teste Storytel. Det er et site, hvor man hver måned for 99 kr. kan høre de lydbøger man har lyst til. Først tænkte jeg lidt, hmm hvad kan de gøre, så lydbøger er lettere tilgængelige, end de allerede er via. andre tjenester. Men ja jeg vil da godt prøve.

Jeg blev lynhurtigt klogere, og umiddelbart regner jeg med at forsætte med at have abonnement hos Storytel, i hvert fald mens jeg er på barsel, for det er da godt nok smart.

Hvorfor er det så så smart:

1. Man kan høre lydbøger online på sin mobil via Storytels super lette app.
2. Man kan høre lydbøgerne offline, dvs. man kan hente lydbøgerne ned på sin tlf, så de ligger der og er klar, til tidspunkter, hvor man ikke lige har mulighed for at have sin mobil på nettet.
3. Der kan sættes timer på, dvs. du kan sætte storytel til selv at stoppe efter et vist antal minutter eller timer. Hvilket er drøn smart, hvis nu man skulle falde i søvn til en god lydbog.
4. Der er super mange lydbøger repræsenteret, jeg var faktisk overrasket over hvor mange.
5. Man kan lave ønskelister, så man hele tiden har styr på, hvilken bog vil jeg gerne høre næste gang. Så når du er færdig med en bog, jamen så er det bare ind på listen og finde den næste.
6. Det er rigtig nemt at søge efter bøger.
7. Bøgerne er opdelt i kategorier som forfatternavn og genre.

ja tror jeg kunne blive ved.

Det største problem jeg faktisk har, er at min tlf. hele tiden løber tør for strøm. Måske jeg hører for meget lydbog? Men altså det gør den så i det hele taget, tror bare jeg bruger min tlf. for meget nu hvor jeg er sygemeldt.

Kunne du også tænke dig at afprøve en lydbog fra Storytel?

Så kan jeg nu give 2 af jer mulighed for dette, det eneste du skal gøre er at skrive herunder hvilken lydbog du godt kunne tænke dig at høre, og så trækker jeg 2 af jer d. 13. som får mulighed for at lytte til en god bog.



Buzzador:
Som buzzador får jeg mulighed for at afprøve forskellige produkter, arrangere lidt forskelligt for venner og familie, hvor de også kan få en oplevelse af et produkt inden køb.
Nogle ting er gratis, mens andre kan købes til fordelagtige rabatter.
Som buzzador er det vigtigt at fortælle om sine oplevelser med de forskellige produkter, både gode og dårlige. Da det er os som forbruger, der kan fortælle firmaerne, om deres produkter reelt står inde for det de ønsker.

Kunne du også tænke dig at blive buzzador, så skriv din mail og jeg sender dig en invitation.

tirsdag den 9. juli 2013

Personligt tæppe til lillebror - in the making

Status d. 9/7 - 46 lapper

Garn klar til brug, jeg håber der er nok forskellige farver, men jeg tvivler:

mandag den 8. juli 2013

Infinity tørklæde

Tørklæde syet til  mig selv mens manden var på Falster og tage billeder i uge 24. Jep ved at årstiden ikke lige er til det, men det var nu jeg havde overskuddet og lysten til at forsøge.

Syet ud af tyndt stjernestof fra Rema1000 og tilføjet tittekant langs den ene side efter inspiration af en sød kreapige.

Startede ud med et stof stykke på 100x140 cm, bukket sammen på midten, syet sammen med tittekant langs den lange led, og derefter syet sammen vrang mod vrang efter en halv drejning, så ringen snor på midten, lad et lille hul stå åbent. Vend og sy det sammen i hånden.

Voila et tubetørklæde med snoning, så det sidder godt om halsen. Rigtig lækkert og bestemt ikke det sidste jeg laver.

onsdag den 3. juli 2013

Bamsehagesmæk - opskrift nu til download

Bamse bib

Hæklede denne bamsehagesmæk i går aftes. Lavede den oprindeligt i blå til Milas for ca. 3 år siden.

Har endelig fået skrevet opskriften færdig, synes godt det kan være lidt omstændigt med de opskrifter :)

Men nu er den færdig og er nu tilgængelig på min Ravelry profil. Hvis du skulle have lyst til at kreere en lille ting til baby eller som gave: http://www.ravelry.com/patterns/library/bamse-bib

Hæklet i bomuld fra Brugsen på hæklenål nr. 3

Den kan hækles i stort set al slags bomuld, bare husk at hæklenålen skal passe med hvad der står på garnet. Størrelsen på smækken bliver dog efter hvad du vælger at hækle i. Dvs. er det meget tykt bomuld bliver den større end denne.

Det er ikke tilladt at sælge produkter lavet ud fra mine opskrifter.

tirsdag den 2. juli 2013

En fin grydelap hæklet efter min opskrift :)

Prøv lige at se denne fine grydelap, der er en der har hæklet efter min opskrift. Jeg har fået lov at låne billedet, for at vise den, synes bare den er blevet så god.

Jeg skulle hilse og sige at det er sjovt at se hvordan teksten kommer frem undervejs, mens man hækler.


Vil du også gerne hækle disse grydelapper med titel, så kan opskriften findes på min ravelry profil eller på Hendes Verdens hjemmeside, da de var i bladet i år nr. 11/2013.

Jeg har forsøgt at lave en video med hvordan man laver denne dobbelthækling, og det er den der har hjulpet hækleren her med at få hæklet denne grydelap. Videoen kan findes i dette indlæg her på bloggen:

Video: Dobbelthækling til brug ved grydelapper med titel


Håber at se mange flere lækre lapper, skriv endelig til mig hvis du har nogle spørgsmål eller hvis du gerne vil vise mig lige din grydelap :)

mandag den 1. juli 2013

African Flower Hexagoner

Nåede til 31 stk. med mine hexagoner, så løb jeg tør for restegarn, så nu hviler det lige lidt tid, ved ikke lige hvor længe. Kommer an på hvornår jeg har rester igen, og hvad jeg egentlig vil med dem :)

Min søster har efterfølgende ønsket en pony til niecen, så må lige overveje, for der skulle gerne bruges nogle femkanter og har kun hæklet sekskanter.


Det er ellers en meget hyggelig beskæftigelse, når nu jeg skal sidde stille så ofte.

Related Posts with Thumbnails