lørdag den 31. maj 2014

Herhjemme leges der!

Ikke mindst Jørgen Clevin :) Milas elsker når mor gider finde på sjove ting. Så da jeg så et billede af en garage bygget med toiletruller nuppede jeg ideen. Milas var glad og vi hyggede med dette projekt.

Vores start, nogle af bilerne er for store, så der er lavet ekstra parkering til dem

Desværre havde vi ikke nok toiletruller første gang, så derfor måtte vi vente med at lave den færdig.

De her dage har drengene været en tur med mormor i sommerhus, derfor har jeg haft tid til at lime rullerne fast, så de ikke længere ryger med ud, når han tager sine biler ud. Så nu er den også klar til at blive malet.

Så er den limet, så nu skal vi bare videre

Synes bare det er så hyggeligt at lave disse ting med ham, er dog ikke altid lige god til at han bliver vildt utålmodig, men hey, det gør jeg jo også haha :)

Laver i også spændende projekter med børnene, og har i andre gode ideer, så hit me!

fredag den 30. maj 2014

Så blev det cirkustid for os herhjemme.

I anledningen af at McDonald's havde cirkusbiletter i deres Happy Meals, skrev jeg om eventet her:
http://snoretoppen.blogspot.dk/2014/03/nu-er-det-cirkustid.html

Nu hvor Cirkus Benneweis endelig var nede i nærheden af os - de var længe ventet - så var det da også vores tur til en tur i cirkus.


Der har desværre været en del skriverier i pressen om dyrene og deres forhold. Så var lidt spændt på hvordan det egentlig ville være. Men ærligt ungerne var begejstret. Milas har flere gange spurgt hvornår vi skal i cirkus, han elsker nemlig cirkus.

Jeg må dog sige at der var en del skuffelse over at elefanten ikke var med i år, især da den jo var på deres plakater, og det er hans yndlingsdyr, så han sad bare og ventede spændt på den, trods vi havde forsøgt at forklare at den ikke var med i år.

Linus kunne altså ikke sidde stille, der var alt for meget at kigge på :)
(billedet er taget i pausen, da jeg synes det er god blogpli ikke at lægge andre mennesker ud hvis man kan undgå det uden at spørge om lov)

Men showene var der vild jubel over, klovnen er nok den bedste klovn, vi har set til dato. Det opvejer lidt at dyreshowene var noget tamme.

Der var bl.a. et show hvor der var en masse hunde med og også de omtalte gæs. Her virkede det lidt som om: se hvor mange dyr vi kan have med os. Ærligt den røg lidt. Men igen det er ungerne de fanger her. Milas syntes det var så sejt med alle de hunde. Så det er jo heldigvis smag og behag. Toget de kom kørende ind på, hjalp da godt nok også på begejstringen for nummeret.

De havde i år valgt at have et hip hop show til at afslutte forestillingen. Det var et rigtig fedt nummer, som jeg bestemt synes de skal overveje at tage med en anden gang. Syntes bare ikke det havde så meget med cirkus at gøre at det skulle have afsluttet forestillingen.

Der vil altid være plusser  og minusser ved sådan en forestilling, men så længe børnene er begejstret og ikke bliver skuffet, så er det bestemt kun tommelfingre opad herfra til Cirkus Benneweis, men forsøg lige at få lidt mere ud af jeres dyrenumre næste år.

Så håber jeg, at Milas kan få "sine" elefanter at se der.

Vi har en lille dreng, der ser meget op til storebror og er lidt nysgerrig på hvad han lige laver.

Bagefter så skulle dagen da sluttes af på McDonald's, og da det ikke lige er et sted vi kommer så tit (det ligger 30 min. fra os på en anden ø) ja så er der altid fest og farver, når vi lander der. Det var der da også denne gang, og både den lille og den store hyggede sig.

Så alt i alt en god dag, som vi er glade for at have måttet opleve!


Dette indlæg er sponsoreret.
Jeg skriver kun om produkter, jeg selv føler, jeg kan stå inde for, og meningerne er mine egne.

torsdag den 22. maj 2014

Så fik jeg øvet mig igen!

I at sy ribrouleau - 2 stk. splinternye hjemmesyede helikopter bodyer. Den ene til Linus, den anden til gave.

Samtidig er dette også nr. 2 og 3 ud af 5 ting syet ud af stof fra lageret, som jeg fortsætter med her i Maj måned.

Supermandblusen var den første :)









Den til Linus har fået to forskellige farve trykknapper i, havde ikke nok i samme farve.

Bliver aldrig gode venner med de knapper. Nåede at ødelægge 7 for at sætte 5 stk. i, øv bøv.


tirsdag den 20. maj 2014

Supermandbluse til min seje supermand!


Hvad siger i så?

Stoffet er fra Videbæk, syet raglanbluse str. 110 og kasketten fra H&M.
Han elsker sit supermand sæt!

mandag den 19. maj 2014

Jeg kom endnu engang til at gå i gang med noget nyt - ups!

I Januar begyndte jeg på endnu et kæmpe projekt.

I starten af Maj blev jeg så færdig med alle lapperne, så nu er det bare det kedelige monteringsarbejde.

tadaa - 440 bedstemorfirkanter!


søndag den 18. maj 2014

Hvad gør man lige når man mangler?

En ordentlig bunke hvid tittekant - ja man syr den da bare selv:


tadaa - 910 cm hjemmesyet tittekant.

Skulle langt fra bruge så meget, men hvorfor nøjes med at lave lidt, når man kan lave meget :)

lørdag den 17. maj 2014

Skøn mors dags gave til en skøn mor!

Min søster og jeg var lidt på bar bund med mors dags gave. Men hun fik den mest geniale ide ever - synes jeg i hvert fald :)

Desværre var vi lidt i tidsnød, så det blev lidt hurtigt, vi kunne ellers godt have tilføjet meget mere.

Se - var det ikke lige noget til de varme sommeraftener? 
Jeg vil i hvert fald også have en :)

Læs mere om indholdet på min søsters blog: Biancaskageverden.blogspot.com

fredag den 16. maj 2014

Stof, garn, bøger og tilbehør sælges!

Så er der blevet ryddet op på min salgsblog - det er nu kun relevante sager der er til salg.

Der er en masse stof, lidt garn, bøger og tilbehør sat på.

Så kig forbi - SNORETOPPEN SALG.

Lidt af hvad der er sat på:



torsdag den 15. maj 2014

Ny kjole til mig og mit nye mønster i maj måned!

Så fik jeg syet en kjole til mig selv. Jeg manglede akut til min kusines konfirmation, og ville så gerne sy noget til mig selv ud af dette lækre stof.

Det blev til en:

Mønster: Onion 2035
Størrelse: L
Stof: Jersey
Til: Mig!
Andet: Syet ud i et uden overskæring under brystet.

Super enkelt mønster med stor mulighed for at udfordre sig selv med detaljer og andet.

Helt bestemt et mønster, jeg syr efter igen en anden gang.

Det værste er at jeg aldrig ved hvilke sko, jeg skal have på, da mine fødder er ret dumme, så det skal være nogle med ordentligt hold i, og ikke "bare" ballerinaer, og det er som om mine komfortable Ecco sandaler virker lidt forkerte til dette dress :)

Men kan kun sige dette er, helt sikkert en ny favorit!

torsdag den 8. maj 2014

Boganmeldelse: Babyalarm af Vibeke Dorph

Fakta:
Babyalarm af Vibeke Dorph
Udgivelsesdato: 5. maj 2014
ForlagPeople's Press
Originalsprog: Dansk
Også anmeldt på krimifan.dk

Om bogen:
Katrine lever et liv helt på sine egne præmisser, uden mand og børn. Men da hun møder Thomas fejer han benene væk under hende. Hun bliver hurtigt og meget uplanlagt gravid. De køber sammen en stor og fin lejlighed, hvor de som lille ny familie kan opbygge deres fælles fremtid. Men ikke alt bliver som de drømte og troede.

Katrine begynder at føle sig forfulgt og bliver mere og mere urolig og bange for sine omgivelser. Efter fødslen går det helt galt. Hun kan på ingen måde forstå, hvad der sker med hende, og bliver mere og mere bange for sig selv.

Thomas forstår ikke hvad der sker og kan ikke finde ud af at hjælpe Katrine. Da Thomas vil skilles ender Katrine på den lukkede afdeling, og barnet bliver taget fra hende. Hvordan er hun kommet så langt ud og hvorfor?

Min Oplevelse:
Jeg læste bogen færdig i søndags og har lige siden haft den kørende et eller andet sted i mit hovedet. Den krøb simpelthen ind under huden på mig, og var ikke til at slippe.

Da jeg lige havde læst den færdig var mine følelser et stort rod. Jeg var helt oppe og køre, sur og virkelig rystet. Endte med at gå en tur for at få følelserne på plads igen, for for pokker det er jo "bare" en bog.

Jeg har efterfølgende haft svært ved at beskrive og forsøge at få skrevet ned, hvad det egentlig var der rørte mig så dybt. Derfor har jeg forsøgt at få den lidt på afstand inden jeg ville skrive min anbefaling af den. For en anbefalings skal den helt klart have.

Men ærligt kan stadig ikke sætte fingeren hundrede procent på, hvad det er der gjorde handlingen så levende for mig. Tror simpelthen bare det er bogen i dens helhed - handlingen og sproget, det hele passede bare sammen.

Den er virkelig god og husk at sæt god tid af hvis du går i gang, og vær klar på lige at skulle ud af bogen igen, når du er færdig.

Virkelig god bog!

torsdag den 1. maj 2014

Kreaudfordring - stof fra lageret!

I denne måned har jeg deltaget i en kreaudfordring på instagram.

Vi skulle alle os der deltog, sy mindst 5 stykker tøj af stof fra lageret.

Det mål nåede jeg hurtigt, da jeg havde gjort klar til søskende bluser i stor stil. Så 6 stykker allerede klaret der. Samtidig fik jeg jo lige kørt 3 par 22'ere igennem maskinen, så der kom jeg allerede op på 9 stykker tøj. Alt sammen syet inden påske.

Det har faktisk været rigtig rart bare at tage ud af skabet og få klippet, så jeg har kunnet se det svinder lidt. Så kommer syglæden frem og jeg får bare lyst til at sy mere. Så tror jeg fortsætter denne udfordring i maj måned :)

Der er allerede klippet til 3 ting af stof fra lageret. Men først skal der også lige sys af de få nye stykker stof, jeg har erhvervet mig. Når jeg da lige får fat i noget gul tråd. Hader at løbe tør.

Lige en gang billedspam af de 9 produktioner:



Related Posts with Thumbnails