torsdag den 30. juni 2011

to-do nr. 2

Min to-do til i næste uge er at jeg skal havde tegnet mønster af i større størrelser end dem jeg allerede har liggende, fra MiniKreas ballonbuksemønster. Samtidig skal jeg også havde klippet lidt pigebukser i dette skønne sengetøj, så bliver det spændende, hvornår jeg får syet dem og hvem der skal have dem :)


Jeg tror desværre ikke jeg også når at sy dem, så er ganske godt tilfreds, hvis bare jeg får klippet mønster og stof klar til syning.

Synes det er meget svært at få tid til at sy i hverdagen, og weekenderne er stort set altid booket, men nu har Milas set på symaskinen og ladet mor her sy fór til taskerne i sidste weekend, så måske jeg kan få lov til at sy lidt i nærmeste fremtid :)

Min første ta-da!

Her kommer min første ta-da i Westmoses sjove uge udfordring.
Jeg fik mine symærker hjem fredag, så der kunne komme for i taskerne. Havde ikke prøvet at sy for i før, så det drillede lidt i starten, men synes det er gået rigtig godt herefter :)
Jeg har en 5. taske der ligger og venter på for.
Her er der to på 15 cm og 2 på 20 cm. Skal havde fundet ud af, hvad for en af dem på 20 cm, jeg skal bruge, når vi skal til bryllup her midt på måneden.



Så nåede min udfordring, der kommer en ny to-do fra mig om lidt :)

Har du ikke lyst til at være med?

onsdag den 29. juni 2011

Update børnelænestol


I sommers købte min kæreste og jeg denne fine børnelænestol til Milas for 20 kr. på et loppemarked, jeg har meget meget længe villet gøre noget ved den, men synes bare det har været svært, men i starten af måneden fik jeg endelig syet betrækket til den.

Dog er den stadig langt fra færdig, der er ikke syet i siderne ved armlænene og ryggen, det kan jeg simpelthen ikke hitte ud af, der mangler at komme nyt stykke i bunden, da det sorte der var, er der hul i + betrækket mangler at blive syet fast. Som det er nu ryger det op fra sæder hver gang han sidder og karter rundt i den, han sidder jo ikke stille :) Men han sidder meget i stolen alligevel, så må betrækket ryge op, han kravler op på den, sidder i den og ser fjernsyn og bare hygger i/med hans egen stol. Så den bliver brugt som vi håbede, men ville bare ønske, jeg kunne hitte ud af at lave den helt færdig. Betrækket buer også underligt foran, men hvis jeg får det syet fast burde det ikke gøre det. Håber den en dag bliver det, forhåbentlig inden han vokser fra den, men nu må vi se.
Sød er den i hvert fald :)

mandag den 27. juni 2011

Merrild kaffeposer!

Jeg var så heldig at Anita havde en masse merrildkaffeposer, hun havde samlet, så de er nu landet hjemme hos mig og er blevet vasket, så nu er der masser af rød emballage til tasker igen :)
Tak fordi du samler til andre Anita :)

søndag den 26. juni 2011

Så kom mærkerne

Så kom mine symærker, så er der da en chance for at jeg når min to do i denne uge :)

Jeg manglede nogle større symærker til når jeg syr i stof, da de første jeg bestilte er lige som de sorte nye, og de er meget små. Jeg valgte en hval som billede, da jeg elsker hvaler og delfiner - og de havde ingen giraffer :)

Samtidig bestilte jeg de nye små sorte til mine hæklede dyr, da mærket ikke skal fylde en masse på dem, det er jo ikke det der er vigtigst, men selve det hæklede. Så nu har jeg nogle hvide og nogle sorte, det er meget rart, så kan jeg vælge det der passer bedst til det de skal syes på. 

Udover det har jeg faktisk nået at sy for i de 3 af taskerne, så mangler ikke så meget. Der er dog kommet en taske mere til. Så mangler stadig to, men den sidste er det ikke sikkert jeg når. Skal lige høre bestilleren hvilket for farve hun gerne vil have :) Men er nu ganske godt tilfreds. 

Så resten af søndagen skal bare gå med en skovtur med Milas og manden, og se at få pakket den søstjerne som Mette Volf vandt. Pga. lidt trætheds problemer, gik der lidt ged i den til at starte med, så måtte i gang med en ny :) 
Men alt det kommer der mere om en anden dag :)

torsdag den 23. juni 2011

Torsdags to-do her fra :) og eksamens resultat :)

Så hopper jeg med på Westmoses sjove to-do ide :)
Jeg håber på at få lavet disse 4 tasker/punge færdige med for og lynlås inden næste torsdag, hvor jeg så skal vise om det er lykkedes med et ta-da indlæg :)
Desværre kommer det hele an på, hvornår mine symærker kommer med posten, forhåbentligt snart.

Hvad med dig? Hvad er din uges to-do?

I dag var også lige dagen hvor jeg var til min afsluttende eksamen som kontor i offentlig administration.
Jeg har været vildt nervøs, fordi jeg bare ikke er god til de der mundtlige eksamner, men sørme så om jeg ikke fik 




12!

Er vildt overrasket, har aldrig nogensinde fået så høj en karakter, og også vildt stolt :)
Må man godt være det ? :)

Så denne dag har følelsesmæssigt været en stor rutschetur, men må sige den kun er blevet bedre hen af vejen :)
Har også været et smut til sankt hans hygge med gode venner, rigtig hyggeligt arrangement for ungerne, der var lavet her i byen. Milas blev pludselig meget træt og det er jo hverdag i morgen, så hjem og have alt båltøjet af og i seng :)

Skøn skøn dag!

onsdag den 22. juni 2011

Sommertilbud - retrostof

Så er der sat sommertilbud på det retrostof jeg har i shoppen, klik (billedet herunder) ind forbi og se de nye priser!

tirsdag den 21. juni 2011

Påfuglesjalet er stadig i gang :)

Så blev jeg færdig med Chart F :)

Får desværre ikke strikket så meget på det, som jeg gerne ville, men det går da fremad :)

lørdag den 18. juni 2011

Lige en tak :)

Lige nu burde jeg sidde hos et vennepar og fejre manden med de 30 år og den ene datter med sit navn, men Milas har valgt denne dag at sove enormt længe til middag, så sidder bare og venter på at han vågner :)

Derfor vil jeg da lige benytte ventetiden til at sende en lille tak, til en skøn pige og en anonym der sendte disse breve til mig i torsdags:
Efter 9 timer på arbejde, var det en dejlig overraskelse at komme hjem til :)

Jeg ved hvem den søde giver af teposerne er, men hvem mon det er der har sendt mig en gang emballage: super flyers til min blå taske :)

Tak skal i begge i hvert fald have !

mandag den 13. juni 2011

søndag den 12. juni 2011

Jeg er stadig i gang :) + EFTERLYSNING!

Selv om der ikke kommer så mange færdiggjorte projekter, så er jeg skam igang, der sker bare en masse både på arbejdsfronten og på hjemmefronten + det gode vejr ikke giver mig meget lyst til at sidde med en masse, så det bliver mere til lidt oprydning i kreatingene og klargøring til nye kreaprojekter :)

Her er lige et billede af lidt af de igangværende projekter:

En pingvin, et skjold til en mariehøne, to stk. tasker :)

Samtidig vil jeg lige benytte lejligheden til at komme med en EFTERLYSNING:
Jeg efterlyser blåt SUPER FLYERS slikpapir til min blå taske, så spiser du dette, så gem papiret til mig, så bliver jeg glad!

Vil så gerne have en blå fin taske af dette papir, så håber jeg snart kan komme videre :)

Håber i har en dejlig pinse allesammen!

fredag den 10. juni 2011

Så fik jeg sorteret teposer

I går aftes besluttede jeg mig for at få ordnet mine teposer, der er godt nok mange, og de lå bare og flød i to hvide kurve. Jeg havde håbet, jeg kunne nå at blive færdig samme aften, men måtte opgive til fordel for søvn, arbejde og familien (det kommer i første række :) ) og er først lige blevet færdig her til aften.

Til venstre: sådan så det ud inden jeg begyndte, og til højre er jeg i gang med at sortere. 
Min kæreste synes det skulle foreviges, han synes, der er vildt mange teposer, og det må jeg jo give ham ret i :)

Lige slutresultatet:

Jeg fik også lige vasket nogle af alle de andre poser, jeg havde liggende. Jeg har svært ved at få taget mig sammen til at strikke eller hækle pga. varmen, så der bliver tid til lidt oprydning, og taskefletning :)

tirsdag den 7. juni 2011

Billige bøger i fin stand sælges

Twilight 1-3 sælges samlet for 125 kr.

En kort historie om næsten alt, illustreret - 50 kr.

Harry Potter 7 på engelsk - 50 kr

Brunstkalenderen: Emma Hamberg - 40 kr.

Livsens ondskab: Gustav Wied - 5 kr

De ti herskere: Christian Mørk - 40 kr.

Brisingr 1&2 (stadig i plastik): Christopher Paolini - 100 kr.


Kom eventuelt med andre bud :)
Alle er kun læst 1 gang, med undtagelse af Brisingr som aldrig er pakket ud.

Jeg kan kontaktes på: me (snabela) galleri-micha.dk

søndag den 5. juni 2011

Gave til 50 års fødselsdag

A3 portræt af mine skønne kusiner

Vi var til 50 års fødselsdag hos min faster og onkel i går, rigtig hyggeligt. Det er godt nok længe siden jeg er kommet hjem kl. 4 om natten, godt at lillemanden bliver passet hos olderne. For trængte da godt nok til at sove :)
Glæder mig til at hente ham senere, så skal vi en tur i zoo allesammen :)

Portrættet blev rigtig godt modtaget, min faster blev ved at sige at det var lige det hun ønskede sig. Men det vidste jeg ikke, haha. Så er rart der var pletskud med gaven :)
Har godt nok også knoklet for at blive færdig, synes jeg har haft så travlt på det sidste, men med sådan en modtagelse, er det det hele værd.

Hav en dejlig Grundlovsdag/fars dag allesammen!

fredag den 3. juni 2011

Rød merrild.


Kurv i samme størrelse som den sorte, flettet i røde merrild kaffeposer. 
Gave til min svigermor, der altid har været meget behjælpelig med emballage :)

torsdag den 2. juni 2011

Ny symaskine eller :)

Ja den symaskine jeg havde lånt at min veninde Troldemoar, den gad ikke mere, den larmede og var bare øv, og det var virkelig ærgerligt for ville så gerne i gang med at ombetrække den lænestol, vi købte i sommers til Milas.

Men så fandt jeg denne sag frem:
En rigtig gammel symaskine jeg fik for noget tid siden af min kærestes stedmor, den har tilhørt hendes mor. Jeg så på den og tænkte, den kan jeg da ikke finde ud af at tråde, og så har den ellers bare stået, men med Troldemoars hjælp lykkedes det lynhurtigt, og der blev syet derud af, for den virker bare helt fint :)

Så kreadagen i dag, gik ikke i vasken trods symaskine i udu :)

Jeg ved ikke helt, hvad det er for nogle trykfødder der er med, har ikke en dyt forstand på det, og der er ikke nogen brugsanvisning, men bare den kan sy med en almindelig så kan den gå for nu, i hvert fald kan den sagtens bruges til de ting jeg kan hitte ud af at sy. 

Men håber nu en dag alligevel at få en nyere model :)

Her er den in action:

Related Posts with Thumbnails