søndag den 10. februar 2013

Så var der dømt fastelavnshygge

I dag har dagen stået på fastelavn med tøndeslagning, udklædning og ikke mindst fastelavnsboller.
Lige et lille billede af dagens midtpunkter - en lille Minnie Mouse og en farlig dinosaur.

Jeg er en af de bloggere, der er blevet tilbudt at prøve nogle af de lækre sager fra Odense Marcipan, og selvfølgelig skulle det da bruges på fastelavnsboller.

Her faldt valget på hele to opskrifter, som bare måtte afprøves. Begge varianter blev egentlig bagt i går, men da de ikke blev pyntet før i dag, synes jeg lige i skulle have nogle ordentlige billeder af sagerne.

Den første variant blev: Fastelavnsboller med remonce og chokoladeskum.


De kan absolut anbefales, de smagte bare super godt og var utroligt nemme at lave. Det eneste man skal huske er at chokoladeskummet lige skal en tur i køleskabet og afkøles inden det piskes til skum.

Den anden variant blev: Fastelavns muffinsboller med nougat og marcipan.


Dem havde jeg straks lidt sværere ved at få til at fungere, det med at få dejen ned i formen og udhule den for bagefter at lukke dejen inden bagning, det gik ikke specielt godt, må jeg nok indrømme. Endte med at fylde formene halvt med dej og lave en fordybning for derefter at putte fyld i, og så mere dej. Desværre gjorde det også at en del af fyldet rød ud, men det gør det altid for mig, hvis jeg har puttet fyld i dej.

Må sige det er super nemt at anvende produkterne fra Odense Marcipan, det hele er gjort hurtigt nemt og klart lige til at bruge. Super rart, når man ikke altid har det store tid, når der skal bages. Jeg er også blevet helt vild med den tylle der er med i de nye variant poser. Det er da bare super smart.

Som altid blev der brugt den mørke chokolade fra Odense Marcipan, det var skønt at den var med, for det er absolut favoritten herhjemme, når der bages med chokolade.

Er glad for jeg har fået lov at afprøve de nye kageblandinger, og må sige, det er ikke sidste gang de bliver brugt herhjemme.

1 kommentar:

  1. Det ser hyggeligt ud. Fine dragter og lækre boller.

    SvarSlet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails