lørdag den 15. januar 2011

Jeg kan bare ikke hitte ud af at lave langtidshævede boller!

Nu har jeg prøvet to gange at lave langtidshævede boller. Det fungerer bare ikke, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg gør galt. Jeg følger opskriften fuldstændig, men i stedet for en klæbrig dej, får jeg en sej og tør dej, der næsten ikke kan hænge sammen. Synes det burde være så meget nemmere at kunne slå dejen sammen dagen før den skal bruges, og især konceptet med, at man ikke skal røre ved dejen, men har begge gange været nødsaget til at ælte den, da den blev for tør.
Begge deje skal være til at ælte sammen med en ske,blive klæbrige og hæve i køleskabet. Men intet af det har lykkedes for mig. Tværtimod bliver den sej og skal æltes.

Håber der er nogle af jer der kan komme med en forklaring på hvad jeg gør galt!

Dej nr. 1 er lavet ud fra denne opskrift:


Ingredienser:
* 7 dl vand
* 5 g gær
* 2 tsk salt
* 2 spsk sukker
* 3 dl havregryn
* 600-650 g hvedemel
Rør alle ingredienserne sammen.
Dæk til med plastfilm og lad den hæve natten over på køl.
Dejen er - og skal være - meget klistret.



Dag 2:
Tænd ovnen på 225grader.
Rør dejen sammen.
Med den spiseske (dyp skeen i vand) sætter du bollerne over på en bageplade med bagepapir.
Pensel bollerne med vand og bag dem 12-15 minutter.

Resultatet blev disse knastørre, men meget mættede boller, jeg endte med at måtte bruge 2 dl mere vand, for overhovedet at kunne få dejen til at æltes sammen.


Dej nr. 2 er fra Sundhedsstyrelsens hæfte: Mad til spædbørn og småbørn side. 80

Dag 1
Ingredienser:
15 g gær
3½ dl koldt vand
1 tsk. salt
1 strøget spsk. sukker
1 spsk. olie, blødt smør eller plantemargarine
100 g grahamsmel eller havregryn
ca. 350-400 g hvedemel

1. Rør gæren ud i det kolde vand.
2. Tilsæt resten af ingredienserne.
3. Rør dejen sammen med en røreske, til den er ensartet og hænger sammen i en stor klump. Dejen skal ikke æltes med hænderne.
4. Dæk skålen til med husholdningsfilm, og stil den i køleskabet til næste dag.

Dag 2
1. Tænd ovnen på 200 grader
2. Læg bagepapir på en bageplade
3. Form 12-14 boller med 2 spiseskeer, ved at tage dejen op svarende til en bolle på den ene spiseske og skubbe dejen ned på bagepapiret med den anden.
4. Lad bollerne efterhæve ca. 10 min.
5. Pensl bollerne med mælk og bag dem i ca. 20-25 min. til de er gyldne
6. Stil de nybagte boller til afkøling på en bagerist.
De er velegnede til frysning.

Dette resultat blev ikke meget bedre end det første. Dejen var også enormt sej at forme, og endte med at ælte den. I stedet for 12-14 boller fik jeg kun disse 8, havde lavet et par af dem lidt større, da de skulle bruges til min madpakke. De hævede først da de kom i ovnen, og det er vist ikke lige meningen.
Har ikke noget billede af de færdige boller, men det er også nogenlunde som det fra dej 1, så der er ikke nogen nyhed der. Igen meget mættende, men det er vist også det eneste gode jeg kan sige om begge opskrifter.

10 kommentarer:

  1. Har du prøvet at bage "kærlighedsbrødet" fra Lise-lottes blog: slagt en hellig ko.
    Det er godt nok ikke boller, men langtidshævet brød. Nemt og smadderlækkert brød!

    SvarSlet
  2. Amo's koldhævede søndagsboller... de slår i hvertfald ikke fejl for mig...
    750g mel
    150g havregryn
    7dl vand
    25g gær
    1 spsk honning
    ½ spsk salt
    3 spsk olie

    Blå birkes til pynt

    Rør gægen ud i vand og tilsæt salt, olie, honning og havregryn. Rør mel i dejen lidt ad gangen og rør den glat. Dejen skal være meget blød og våd.
    Kom film over skålen og stil i køleskabet natten over.

    Næste morgen: sæt dejklatter på en bageplade med 2 skeer (ca 12 stk), lad hvile mens ovnen varmer op.
    Pensel med vand og drys evt med birkes eller havregryn
    Bages 18-20 min. v.220grader (200 grader ved varmluft)

    SvarSlet
  3. Det lyder som om du bruger for meget mel.
    Når jeg laver koldthævede boller, Så kommes melet i lidt efter lidt og kun lige akkurart så meget, at dejen er våd og klæbrig, men ikke flydende.
    Hvor meget mel jeg bruger, ved jeg ikke. Jeg fylder bare lidt i af gangen til jeg syntes den er ok. Dejen skal ikke ældtes, men røres sammen.
    Jeg har en opskrift på min blog under køkkenskriveren. Måske den kan bruges.
    God weekend Kari

    SvarSlet
  4. Min første indskydelse var også for meget mel. Bruger sjældent så meget mel, som der står i opskriften.

    SvarSlet
  5. Jeg bruger opskriften fra sundhedsstyrelsen.

    Jeg bruger de 100g grahamsmel OG en håndfuld havregryn. Hvedemelet tager jeg lidt på slum. De må ikke være FOR klæbrige men heller ikke for faste i dejen.

    Herhjemme får det nok kun 15 min i ovnen.

    Jeg pensler dem med vand inden de kommer i ovnen og igen når de kommer ud.

    Jeg forsøgte mig med opskriften et par gange inden jeg syntes om den. Så du må bare klø på igen :)

    MVH
    Mette

    SvarSlet
  6. Tusind tak for jeres forslag til opskrifter og jeres råd med melet.
    Er vist bare sådan en person der slavisk følger en opskrift, så tænkte ikke på ikke at putte al melet i, når der står resten af ingredienserne tilføjes, men vil jeg da tænke over fra nu af, og så tilbageholde lidt :)

    Så måske jeg ikke skulle op give helt, men prøve opskrifterne igen :)

    KH Micha

    SvarSlet
  7. Jeg bruger denne opskrift...
    http://www.catarina.dk/2009/02/22/l%C3%A6kre-og-sunde-havregrynsboller/
    dvs jeg tilsætter A38, græsk yoghurt, kærnemælk eller hvad jeg har SAMT ca 100 g kerner - hørfrø eller solsikkekerner. Det er lidt på slump :-) så ved ikke om det er noget for dig. Men ellers prøv at følge opskriften.
    Fik oakken fra dig idag. Tak :-)
    Jette / Kamma og Ko

    SvarSlet
  8. også et bud her fra: Jeg laver koldhævede boller her weekend efter denne opskrift: ½ liter vand, 20 gr. gær, 1 spk. salt, 1 spk. olie, 600 gr. hvedemel. Det er standarden. Ofte improviserer jeg så med hvad der er i skabet - og hvis jeg putter groft mel i, skærer jeg ned på mængden. Dejen skal være mere klæbrig end man tror.
    God fornøjelse :-)
    mvh
    HanneM

    SvarSlet
  9. Hej jeg bruger denne opskrift og tilsætter en stor revet gulerod http://kirkesjov.blogspot.dk/2012/09/opskriften-pa-verdens-bedste-og.html
    Mvh. Vibeke

    SvarSlet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails