Jeg er endelig gået i gang med mit påfuglesjal igen efter en meget lang pause. Opskriften til sjalet blev købt sidste år i maj.
Tror faktisk slet ikke jeg nåede at vise jer, at jeg var gået i gang med det i oktober, blev bare så uvenner med det, men nu har det været i skammekrogen længe nok, så nu er det taget frem igen.
Et af mine meget store problemer var at holde øje med alle de serier der er i det og efter at have set alle de skønne maskemarkører i andre har lavet, tænkte jeg måske at det ville hjælpe en del, hvis jeg brugte sådan nogle, men havde jo ingen :)
Så jeg måtte en tur i Tiger og købe ind til disse markører:
Da det er plastperler, der er brugt til dem, er de ikke så tunge, så kan godt drille lidt, men er helt klart bedre end ingenting. For nu skal jeg ikke tælle hele tiden.
Dog er det lige før jeg allerede mangler, for skal godt nok bruge mange til det sjal :)
Så gode råd til at lave nye maskemarkører modtages meget gerne. Er lidt i tvivl om hvilken tråd jeg skal bruge, har brugt nylonsnor, den kan bare desværre ikke ses så meget, men det skulle gå lidt hurtigt, når nu jeg manglede :)
Barbapappa mama er et vedhæng fra en nøglering, jeg har fundet, genial måde at den får nyt liv. Den er jeg rigtig glad for.
Lige et billede af markørerne in action:
Jeg synes det er svært at tage billeder af sjalet, er så nervøs for at maskerne falder af, så det er ikke nemt at vise jer det.
Aftalen er at jeg maks strikker 2 pinde på det af gangen, for på den måde kan jeg stadig holde styr på de forskellige serier og ikke få blandet dem sammen, så der går ged i det igen, og indtil nu har det virket fint.
Har da strikket 6 pinde siden jeg gik i gang igen :)
Håber jeg en dag bliver færdig :)
Hej
SvarSletDet er et meget smukt sjal... jeg elsker sjaler og har mange af dem men har aldrig sådan et før, og du har ret et stort projekt.
Jeg har også sommetider lavet en aftale med mig selv om et bestemt antal rækker/lapper/eller lignende om dagen... også bliver projektet jo færdig på et tidspunkt :-)
Markører! Jeg sætter et billede på min blogg, af de markører jeg sværger til. Det er en slags små sikkerhedsnåle som jeg slet ikke kan undvære ...
Go' søndag
Laila
Jeg bruger sådan noget lidt tykkere, stivere metaltråd fra Panduro-hobby. Det virker egentlig meget godt.
SvarSletSupersøde markører, og god idé så du har styr på det og det ikke går i kludder igen.
SvarSletkan se at du skal have nye nøgler med hjem når du kommer på besøg, dejligt.
Hej Micha. Jeg forsøgte at poste en kommentar tidligere på dagen, men den er åbenbart ikke kommet igennem. Nu prøver jeg bare igen ;o)
SvarSletTusinde, tusinde tak for dit brev med kuverter og dåsesplitter. Det er virkelig sødt af dig :o) Jeg skrev oprindeligt i den første kommentar, at jeg ville gå i tænkeboks før jeg fandt på nogle projekter til kuverterne. Men jeg har faktisk allerede fået lavet lidt af de to af kuverterne. Jeg viser frem på bloggen i løbet af imorgen!
Igen, tusinde tak!
Helene
Jeg bruger fiskesnøre til mine maskemarkører jeg fik det i en jagtforretning fordi jeg skulle bruge så lidt at de ikke ville have noget for det. Elsker påfuglesjalet vil selv påbegynder projektet en dag skal bare lige tage tilløb til
SvarSlet