torsdag den 18. juli 2013

Hjemmelavede tasker - fra jeg var 14-15 år.

Nu her mens jeg er sygemeldt, har der været mulighed for at få ryddet lidt op. Ikke meget, men det går fremad en stak af gangen.

I vores ene bedroller fandt jeg disse hjemmesyede og en enkelt hæklet taske, som jeg har lavet da jeg var yngre - omkring 14-15 år. Det synes jeg egentlig er ret sjovt, og selv dengang gik jeg ind for genbrug :)

Cowboytaske syet af et par gamle cowboybukser
En laksefarvet taske - hæklet i ganske almindelige stangmasker - brugt meget
En lille sort hjemmesyet taske, som dog ikke er en jeg har syet, men min mor, til når jeg skulle en tur i byen.

En meget stor taske syet af gamle cowboybukser - i størrelse meget stor.
En sort stor taske syet ud af benene på et par af mine gamle kassebukser - Her har jeg syet en plastiklomme ind i klappen, så jeg hele tiden kunne skifte et billede ud på tasken, eller hvad jeg lige syntes, der skulle repræsentere min taske lige den dag. Egentlig en ret sjov ide, men ikke speciel holdbar.

Så kreativiteten har vist aldrig fejlet noget. Det var et sjovt gensyn med disse tasker, som desværre endte med en tur i skraldespanden, da jeg desværre aldrig får dem brugt mere, og har haft dem liggende i over 10 år nu, så nu var det slut. 

Men altid rart at se sine gamle sager, og måske få inspiration til nye :)

Har du også gamle projekter liggende derhjemme, som du bare heller ikke har nænnet at smide ud?

2 kommentarer:

  1. Sjovt at genfinde den slags...uh, jeg ved ikke, om jeg havde haft styrken til at smide det ud...derfor er vores loft også fyldt op med gamle ting og sager...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var heller ikke nemt, men nu skal der være plads til ham den lille ny, så nu var det slut. Har måttet rydde ud i ret meget, netop fordi jeg har svært ved det med minder eller ting man selv har lavet :)

      Slet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails