torsdag den 5. august 2010

Det er så dejligt at glæde andre :)

Da jeg ved at Helene fra Når genbrug bliver guld samler på Erik Kold bøtter, skyndte jeg mig at skrive en mail til hende, da jeg og min søster var på ferie og faldt over lidt bøtter. Hun ville meget gerne have jeg købte den hvide bøtte til hende. 

Desværre gik der lidt længe fra jeg købte den, til jeg rent faktisk kunne sende den til hende. Så i mellemtiden fandt jeg lidt ekstra :) Bl.a. den røde bøtte med et anderledes låg end jeg har set på dem før.
Var lidt et sats at købe den, da jeg ikke vidste om det var en hun kunne bruge. Men det kunne hun heldigvis, så det er bare dejligt.
 Jeg medsendte også et eksemplar af hver af de 4 Go Cards jeg fik udgivet i 2006.
Samtidig har jeg de sidste dage hæklet med lidt rester. Det er bl.a. blevet til blade + blomst til noget street art, skal bare lige havde hængt det op, 3 jordbær og lidt blomster.
Blomsterne og de 2 af jordbærene kom med i pakken til Helene :)

I går fik jeg så en dejlig mail, hvor hun fortalte, hvor glad hun var blevet fra min pakke. 
Du kan læse hvad hun skrev på sin blog efterfølgende her

Når man får sådan en positiv tilbagemelding på en lille pakke, ja så kan jeg kun sige en ting. 
Det varmer at glæde andre :) 



Jeg vil også meget gerne glæde en af jer, så deltag i min give away, og se om du bliver den heldige vinder.

onsdag den 4. august 2010

Lidt strikkerier


Lige en nissehue til Christuntes konkurrence, dog har jeg ikke hendes opskrift, men havde selv lavet en opskrift ud fra en hue lånt på en Neonatal afdeling, så håber da den er ok. Er dog lidt i tvivl om hvordan jeg skal lave kvasten.

Må lige havde hørt ad om det skal være efter hendes opskrift, for så må det her bare være en ekstra gave :)

Er også blevet færdig med lillemandens 2. par blebukser. 

Fakta:
Størrelse: 9 måneder 
Garn: 100% bomuld
Opskrift: blebukser 
Garnforbrug: ca. 60 g
Pinde: 3 og 3½

tirsdag den 3. august 2010

En tur i stof og stil i sidste uge

Det sker ikke så tit for mig, så da jeg var i Odense på ferie hos min mor og stedfar, så gik turen da afsted til stof og stil. 
Her blev der  købt lidt af hvert :)
Jeg måtte jo lige have et lille lager, når nu der er så langt til sådan en lækker butik :)

Lige lidt lynlåse - købt i både grå og blå, men den ene blå er brugt til min teposetaske :)
To hækleopskrifter - abe og elefant, kunne ikke stå for dem
En masse knapper, poserne fik en kærlig behandling af min søn (han forsøgte at spise dem :) )
Kapselbjælder
Stoppenåle, til at sy min teposetaske sammen med
Velcro, manglede det til min regnslagstaske.

Jeg vil rigtig gerne forsøge mig med Patchwork, men havde ikke rigtig noget stof, så måtte lige købe lidt fra restebordet og lidt fra en rulle. Det blev til det røde med hjerter og det grønne med aber. 
Min mor købte det med elefanter, da jeg var helt vild med det, men ikke skulle bruge så meget.
Resten på billedet er noget jeg har fået af min mor, fra hendes stofkasse :)

Kunne nu godt bruge lidt flere med børnemotiver, så sig endelig til hvis du har lidt rester liggende :)

Så nu har jeg endnu engang fået mig rodet ud i nye projekter, så må se hvornår jeg kommer i gang med dette :) 

lørdag den 31. juli 2010

Genbrugsmarked i Kerteminde + datoer for flere genbrugsmarkeder.

Mens jeg var på ferie i Odense, var vi et smut forbi Kerteminde.
Om søndagen var der Genbrugsmarked i hallen, her var en masse lækre ting. Faldt bl.a. over disse krydderibeholdere, ved der er en herinde der samler på dem, men kan ikke huske hvem ??

Jeg købte dem ikke, men fik lov at tage et billede med en mobil (derfor det er lidt utydeligt), så hvis det er dig, så prøv at besøg de andre markeder, de var stadig tilbage da vi tog hjem.

Der var også en del Erik Kold bøtter, som jeg ved Helene samler på. Der var bl.a. en spagetti bøtte.
Billedet er lånt her

Du kan finde genbrugsmarkederne her:

15. august 2010: Faaborg Hallen, Sundvænget 8, 5600 Faaborg

26. september 2010: Sønderbro Kulturhus, Lindvigvej 4, 8700 Horsens

3. oktober 2010: Erritsø Hallen, Krogsagervej 42, 7000 Fredericia

17. oktober 2010: Skt. Jørgens Hallen, Danmarksgade 10, 5000 Odense C

24. oktober 2010: E.G.F.-Hallen, Haraldsgade 39-41, 6700 Esbjerg

31. okotber 2010: S.G. Hallen, Johs. Jørgensensvej 10, 5700 Svendborg

Åbent fra 10.00-16.00
koster 25 kr. at komme ind. 


Jeg faldt selv over disse fine ting:
Er helt vild med den lille hvide kommode, den passer så fint inde i soveværelset til småting, og passer perfekt til min fine hjerteknage, som jeg heller ikke lige har fået taget i brug :) ups... men fine er de :)

Så hvis du bor i nærheden af et af stederne eller kender nogle der gør, kan jeg helt klart anbefale at kigge forbi, der var nogle rigtig gode ting.
Er der noget bestemt du samler på, og gerne lige vil høre om jeg har set det på det marked, jeg var på, så skriv og spørg :)

Hav en rigtig god weekend allesammen!!!!!!!!

torsdag den 29. juli 2010

Garn give away - fra min mor og jeg :)

Har lige været på ferie hos min mor, her kom en af hendes rigtig gode veninder forbi med en masse garn, hun bare havde liggende. Da der er en del vi ikke får brugt, besluttede vi os for at dele det hele op i 4 bunker, en til mig, en til min mor, en til genbrug og en til en af jer.

Her er jeg i gang med at sortere garn :)


Bunken du kan vinde indeholder en masse lækkert blødt garn, der er bl.a. noget mohair garn, acryl og en masse uden banderole på, som jeg derfor overhovedet ikke kan sige, hvad er for noget. Men vi tænkte at det måske var noget for en af jer kreative kvinder, derfor kan du vinde dette - det vejer ca. 650g:

Reglerne for deltagelse er som følgende:

1 lod = en kommentar på indlægget her
2 lodder = en kommentar + meld dig som fast læser på denne blog
3 lodder = en kommentar + meld dig som fast læser på min mors blog:
kreamormor.blogspot.com/ (da det også er noget min mor har fået)
4 lodder = en kommentar + fast læser her + hos min mor + et link på din blog til denne give away (lån gerne billede)
Vinderen trækkes d. 1. september!!!

hæklebøger :)

Har haft købt disse to skønne bøger på adlibris.com, havde glædet mig så meget til at de kom, men nåede de ikke inden min ferie, men da min forlovelsesring også var lidt forsinket, kørte vi lige et smut hjem i ferien, og hentede begge dele, vi var ikke så langt væk heldigvis :)

Nåede så godt nok ikke at læse så meget i dem i ferien, men der er godt nok mange gode opskrifter i, som jeg glæder mig meget til at forsøge, håber bare at det engelske ikke giver noget problem.

tirsdag den 27. juli 2010

Teposetaske færdig WIP :)

Så blev jeg netop færdig med min teposetaske.
Den er lavet ud af 528 stk. teposer (+ lidt ekstra der er røget i skraldespanden) og selvklæbende bogbind. Regner med at forsøge at lave et eller andet ud af bagsiden fra bogbindet.


Har fået rigtig ondt i fingrene, og havde vildt svært ved at lave hjørnerne i bunden. Tror jeg skal havde syet lynlåsen fast en ekstra gang på et tidspunkt, men den holder lige nu. 

Men må nu altså sige, jeg er ganske godt tilfreds trods alt :)
Håber i andre synes, den er lige så fin, som jeg gør :)

Fakta: 
Mål: 14,5 x 24 cm
Lynlås: 25 cm 
Teposer: 528 stk. + lidt ekstra der gik i stykker.
Selvklæbende bogbind: lidt mere end 2 ruller med 3 meter, har dog brugt nogle i forskellige længder, så ved ikke præcis, hvor meget jeg har brugt. 
Vejledning er hentet på denne side: http://genbrugblirguld.blogspot.com/ - Sender en stor tak til Helene for den fine vejledning :)
Related Posts with Thumbnails