fredag den 28. februar 2014

Mums - fastelavn!

Fastelavn betyder bestemt ikke kun udklædning, skæg og ballade herhjemme. Nej fastelavn er også et stort spørgsmål om en rigtig god gang fastelavnsboller.

Med Odense Marcipans produkter på hylden og opskrifter på nettet, er det bare med at gå i gang.

Sidste år afprøvede jeg: Fastelavnsboller med remonce og chokoladeskum.
og Fastelavns muffinsboller med nougat og marcipan.
Læs om oplevelsen her: Fastelavnsboller 2013

I år har jeg indtil videre fået bagt disse: Fastelavnsboller med kransekagemasse

De er helt sikkert godkendt, som nogle af dem der er på favoritlisten. Selv Milas der ellers ikke altid er meget for at der er en masse nyt i hans fastelavnsboller, var begejstret og spiste rigtig mange.

Regner stærkt med at få bagt en portion mere til på søndag, dog ikke de samme, der er det jo rigtig fastelavn :)

Går i også i bagemood, når nu lejligheden byder sig?

tirsdag den 25. februar 2014

Så er familien i familie journalen

Efter artiklen i Fyns Amts avis er min mand blevet kontaktet af familie journalen. De ville gerne bringe en artikel om hvordan hans sygdom har påvirket ham ud fra familiesiden.

Dette har vi valgt at sige ja til at deltage i, da jeg synes det er vigtigt at fortælle at man godt kan have et godt og kærlighedsfuldt liv på trods af en kronisk sygdom.

Så i denne uge ser de forreste sider i familie journalen således ud:

Vil du gerne læse lidt om livet, ikke mindst min mands som kronisk syg, så kan bladet købes i denne uge.

Jeg/vi håber det kan vise et billede af at man også kan være stærk og have et indholdsrigt liv, og ikke alt går op i sygdom på sygdom.

God fornøjelse!

mandag den 24. februar 2014

Find mig på istagram: snoretoppenmicha


Som så mange andre er jeg også landet på instagram, det har jeg været noget tid. Her i starten er mest fordi vi herhjemme afprøvede 14. dages LCHF, hvor jeg har haft lagt billeder op af mad.

Men jeg bruger det også til lægge undervejs billeder ud. Så når jeg har siddet og knoklet med et hækle eller strikkeprojekt, så vupti et billede, og så kan jeg pludselig se, hvor langt jeg egentlig er nået fra sidst. Det giver mig blod på tanden til at knokle videre. Især når det er et projekt, der bare driller og er lidt ensformigt.

Er i også på instagram? 
Hvad bruger i det til?

Fremadrettet forventer jeg at det fortsat bliver mest af aktivitet som mad, krea osv. der kommer derind. Private billeder af mine børn i andre øjemeder vil der ikke umiddelbart komme på instagram. Jeg vil dog ikke frasige at et enkelt kan snige sig ind i ny og næ. Ikke mindst når de har hjemmegjorte kreationer på :)

Vil i følge mig, så hedder jeg snoretoppenmicha derinde. I er alle velkomne :)

tirsdag den 18. februar 2014

Drengenes fastelavnstøj!

Linus!

Hæklet hue - opskrift købt på ravelry

Hjemmesyet bluse

Bukser arvet











Milas!

Hjemmesyet og hjemmebikset mønstre

Hjemmestrikket sko/strømper



Det meste af stoffet, der er brugt er fra lageret. Har dog måttet købe ny rød rib, gul jersey og gult garn.

Er rigtig godt tilfreds, og det samme er ikke mindst min store dreng, der meget gerne ville have jeg også lige syede Batman, Handy Manny, Spiderman osv..... :)

mandag den 17. februar 2014

Til mig selv - og - februar måneds nye mønster: Burda 1/2014 model 108

Efter at have set denne fine model hos Viola, tænkte jeg at den måtte jeg da afprøve. Ikke mindst fordi jeg jo deltager i TIL-MIG-SELV hos Julie. Samtidig ryger den også ind under et nyt mønster hver måned - for februarmåned, som jeg også deltager i hos Christina - ja det er jo bare med at udfordre sig selv :) (nåede ikke at deltage i januar, da jeg ikke lige havde set udfordringen der, men så er der bare en måned, der må afprøves mere end et)

Blusen så fin og overskuelig ud, så mig ud og erhverve mig Burda og så ellers i gang.

Da jeg først gik i gang med stoffet, var min eneste tanke, at den bliver jeg aldrig færdig med. Jeg har valgt at lave den noget tyndt og ret levende jersey, så det var lidt svært at få til at ligge pænt, mens jeg klippede. Især når jeg ikke er van til at klippe så store dele ud i stof.

Men det lykkedes. Det hele måtte dog holde pause weekenden over, da Linus ikke helt syntes at det var nu mor skulle have tid til at lave mor ting, og i weekenden er det umuligt at sy noget, der ikke lige er til drengene.

Selvfølgelig er der lidt småfejl, men hey, det er den første ting jeg har syet til mig selv uden at spørge nogle undervejs, så lidt stolt er jeg :)

Er dog meget i tvivl om jeg har fået lavet den for stor. Jeg har syet den i str. 40, men synes faktisk den virker for stor. Opgav lidt at forstå størrelserne i Burda :)


Hvad synes i? er den for stor?

torsdag den 13. februar 2014

Ny computer = rod i indlæg

Min den gamle computer har været ved at stå af et godt stykke tid. Derfor har min mand været ude og finde en ny rigtig god computer til mig, men men men... den har Windows 8, så der er lige gået lidt tid, før jeg helt har fundet ud af hvordan den virker.

Mit største problem lige nu er billeder.

Jeg tager ofte billeder med min mobil og oploader til dropbox, desværre har jeg så ikke lige fundet ud af at få dem frem og puttet i photoshop endnu. Efter et forsøg her til morgen, er jeg endt med at lave billederne på den gamle og skrive indlæg fra den nye, og så må jeg vist lige have det forklaret en gang til, når manden kommer hjem.

Jeg har nemlig en masse indlæg, der bare ligger og venter på billeder. Det synes jeg er ret træls.

Men jeg forsøger stadig og vil virkelig gerne snart have noget mere systematik i min blog, så det er jo vejen frem :)

For nu vil jeg da lige smide et billede ind af de seneste dages køb på facebook, det er et farligt sted for pengepungen :)

Hav en dejlig dag kære læsere, håber ikke ventetiden skræmmer jer alle væk :)


mandag den 10. februar 2014

Det kan bogstaverne også bruges til:

En super fin flagranke:


Dette er ikke mit design, men Maria Bugges. Da hun lagde denne flagranke op i vores hæklegruppe på facebook var jeg solgt. Den er bare så super fin. Først bagefter tænkte jeg, jamen det er jo "mine" bogstaver ;)

Maria har simpelthen hæklet lapper med bogstaverne fra mine diagrammer og lavet denne super søde pigeflagranke til skønne Sofia. Hendes ide er at skifte tallet ud hvert år. 

Ærligt jeg er solgt! Det er en super fed ide, og en jeg også må forsøge mig med, hvis tiden er der.

Derfor har jeg fået lov til at vise jer ideen her på bloggen, samt tilføje den på Ravelry ved diagrammerne på de hæklede bogstaver.

Er der andre der har nye skønne ideer, så skriv endelig, tilføjer meget gerne flere. Synes kun det er skønt at bogstaverne kan bruges til fede kreationer!

Diagrammerne kan findes her: 

Personalized baby/toddler blanket


God fornøjelse!
Related Posts with Thumbnails