Denne gang ville jeg ikke spørge alt for meget til råds, da jeg syntes det var sjovere, at kunne vise min mor og mormor at jeg kunne altså godt uden en masse hjælp. Af en eller anden grund, synes jeg, jeg har haft nemt ved at forstå nogle opskrifter, men synes også det er meget forskelligt hvor kryptisk det bliver skrevet, så det er nu ikke alle jeg forstår.
Da jeg brugte noget andet garn end det anviste i opskriften, og jeg samtidig strikker meget stramt, strikkede jeg blusen i det største antal masker, men mellemste cm. Desværre glemte jeg at tage højde for dette, da jeg skulle lave skuldre og halsudskæring, derfor den er blevet så bredskulderet, ups.
Min kæreste fik lov at vælge knapper til. Det syntes jeg dog godt nok var en dyr fornøjelse, måtte af med over 60 kr. for 6 knapper, så det blev sidste gang, jeg købte knapper der, så nu skal jeg huske at købe knapper og andet tilbehør når jeg er i andre byer. For her i byen køber jeg ikke mere.
Lige et lille billede af min lille model, som tøjet er strikket til, her er han 10 dage gammel, nu hvor han er 3 måneder, kan han stadig passe tøjet, men det kniber efterhånden :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)