fredag den 29. juli 2011

Den fynske landsby

Noget af min ferie blev tilbragt her (19/7-11):
Billeder fra den fynske landsby

Det er et rigtig hyggeligt sted og en god turistattraktion. Milas hyggede sig i stor stil med far, mor og mormor. Der var noget for alle og det var meget interessant at se husene og læse detaljerne dem. 

Vi kom da de åbnede og efter at vi havde gået lidt rundt - Milas drønede lige ind i et nymalet hegn, så blev det tid til at spise lidt. Milas lagde sig til at sove med det samme, så det var jo bare skønt. Vejret var godt og vi gik bare rundt og kiggede på det hele.
Vi var så heldige at se nogle der kartede og spinnede uld, og nogle rigtig søde små kattekillinger. Milas elsker dyr, så hønsene var bare sjove at rende efter, og hestene rigtig fine og han turde godt klappe dem.
Desværre er han inde i en periode, hvor han er meget morpjattet, så han hang meget på arm.
Det er lidt hårdt, når man har ferie og derfor aldrig har armene fri.

Men super hyggelig dag og kan kun anbefale at tage til den fynske landsby. 
Det eneste jeg havde lidt problemer med, var de illustrerende dukker, der stod i husene udhugget i træ, de var altså lige for uhyggelige for mig :)

2 kommentarer:

  1. Vi var der sidste år. Det er som du skriver et rigtig hyggeligt sted. Og for børnene fordi man må klappe dyrene og de er dybt fascineret af denne "helt anden verden"

    SvarSlet
  2. Ja dejligt sted og rart at være sammen med jer. Må vi gøre igen, er sikker på at man hele tiden får nye indtryk af den lille by. Knus.

    SvarSlet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails