søndag den 28. november 2010

Store bagedag!

I går havde min mor lillemanden, så jeg fik gang i ovnen, og der blev bagt til den store guldmedalje.

Der blev bagt 292 pebernødder og 36 stk. chokolade småkager.

Pebernøddeopskriften har jeg fundet på nettet sidste år, men ved ikke lige hvor. Der stod der skulle blive ca. 400 pebernødder, men laver dem vist for store, for det får jeg ikke. Glemmer altid hvor meget de egentlig hæver i ovnen :)
Pebernødder - 400 stk.
Ingredienser:
500g smør
500g sukker
2 dl fløde
3 tsk. ingefær
2 tsk. kanel
1 tks. bagepulver
2 tsk. natron
½ tsk. peber
1 kg. hvedemel

Det hele æltes godt sammen, dejen trilles til kugler i hasselnød størrelse.
Bages i forvarmet ovn ved 200 grader i 10-12 minutter

Tip: Det er kun den første plade der skal have de 12 min. Resten 10 da pladerne ikke bliver kølet helt af inden der kommer nye pebernødder på. Jeg havde 42 stk. på hver plade, men der kan sagtens være flere, da vores ovn er mindre end normalt.
De smager super godt!

Men når man starter på sådan en mega over 2 kg dej portion, så er det svært at begribe
Det kan godt tage mere end ½ time at ælte dejen sammen, man bliver øm i hænderne og ryggen, men de smager jo godt, når de er færdige :)

1 kommentar:

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails