torsdag den 23. august 2012

Ferieindlæg nr. 5 - Randers regnskov

Her kommer lige det sidste ferieindlæg. Har haft lidt problemer med min computer, så kunne ikke få sat billederne sammen. Men nu er de klar, så her får i det lige :)

Vi var nemlig en tur i Randers regnskov. Der har R og jeg været et par gange før dog ikke i højsæsonen, hvilket kan anbefales, da der var vildt mange mennesker. Men det var som sædvanlig meget fascinerende, og er glad for vi tog en tur derind. 

Milas var meget interesseret i det hele:

Det eneste problem jeg lige har med Randers regnskov, er dog at skabene man kan låse sine ting ind i er nede ved indgangen, og når man så skal spise sin medbragte mad (det kan godt blive lettere dyrt ellers, når man er mange afsted) så skal man igennem en af kuplerne med mad og hele molevitten for at komme til det rum, hvor man kan spise sin medbragte mad.

Da det ikke var helt godt vejr, ville vi ikke tage chancen og gå uden for. Det må jeg altså sige er det mest besværlige, jeg har været ude for. Man skal nærmest stå i kø for at komme igennem alle dem der ser på dyrene, blomsterne og alt det andet, der er at se i kuplen, med en lille paraplyklapvogn, fordi man ikke selv må tage sin egen med ind (trods at flere blev nød til det til sidst, fordi de ikke havde flere til udlån) og tasker med mad + et barn der er ved at være ret sur, fordi han er altså sulten nu. Suk det kan jeg ikke anbefale.

Kan ikke forstå der ikke er en direkte vej igennem, da der er det for personalet. Men det er måske bare mig, der ikke lige har overskud til surt barn, masen frem og tilbage mellem mennesker, der ikke lige skal have mad og jongleren med tasker med mad i. Må indrømme jeg tror det er de færreste, der har lyst til det.

Men vil dog sige at de har en fantastisk "skolestue", der hvor man kan spise sine madpakker. Der er en til at vise lidt forskellige dyr og børnene kan tegne og høre lidt om dyrene osv. Rigtig god ide.

Så alt i alt en god dag (bortset fra kampen for at komme til at spise sin mad) med mange forskellige dyr, bl.a. et rum med slanger og sommerfugle. Sommerfuglene kan godt finde på at sætte sig på en, det skal man lige være opmærksom på inden man går ud :) Meget nysgerrige aber, tur på trapper og hængebroer oppe i toppen af den ene kuppel og andre spændende ting. 

Milas måtte dog give op og tage sin middagslur, trods mange spændende dyr og stor luffugtighed:

1 kommentar:

  1. Hej Micha,

    Ja, kombinationen af mindre og sultne børn, mange mennesker og høj luftfugtighed er sjældent af det gode. Og kan ind imellem virkelig sætte tålmodigheden på prøve! :-)
    Men klarer man det, må man jo også sige, at Rnaders Regnskov er et helt fantastisk sted, med et specielt udbud af dyr, som man vis ikke oplaver andre steder i landet.
    Flotte billeder du har fået taget.

    SvarSlet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails