søndag den 20. oktober 2013

Der spredes hygge eller er det uhygge?

Her i denne weekend var både søster med familie og jeg med familie samlet hos vores mor. Det blev til lidt timer med kreativ hygge og madlavning.

Jack the pumpkin!

Vi fik bl.a. lavet dette års græskar, som vi alle er rigtig godt tilfredse med. Milas startede med at være med, men da vi først kom i gang efter aftensmaden, nåede han at blive for træt, så han bad om at komme i seng, inden han blev færdig. Min mor lavede det så færdigt for ham. De havde selvfølgelig gang i det aller største, så det blev en stor mand med ører :)


Min søster nåede at lave to græskar, jeg dog kun et, da jeg lige skulle amme undervejs. Sådan er det jo med en lille forslugen dreng :)

Den eneste grund til vi havde et ekstra, var at jeg ikke kunne bestemme mig for hvilket græskar, jeg ville have, da vi var ude og købe, så der blev købt to.

Jeg endte dog med at lave det runde flotte, som var det første, jeg var faldet for, men da det var meget mindre end de andres, var jeg i tvivl om jeg ville blive for hurtigt færdig. Men kunne undervejs godt se, at det ville jeg ikke kunne nå at lave.

I år havde vi dog alle nemmere ved at skære ud end de foregående, da jeg har købt mig et amatør græskar sæt. hvor der var en super god kniv og ske med. Den sidste prik dims til at prikke op med, var dog ikke meget bevendt, så endte med at bruge en urtekniv, som vi plejer. Vi har dog snakket om at anskaffe os nogle andre til til næste år. Det er lidt hyggeligere og lettere at holde gejsten oppe, når man ikke sidder og bøvler med det, mens man er ved at skære sig selv i fingeren :)


Tadaa, 4 stk. græskar. Jeg har lavet Jack the pumpkin, uden at ane at det var ham, det syntes jeg var ret sjovt. Synes selv det blev rigtig godt og var ret oppe og køre bagefter. Det bliver jeg altid, når jeg har lavet noget, jeg selv er tilfreds med.

Min søster lavede edderkoppen og græskarheksen med en lille edderkop i det ene hjørne i hendes eget design. Det sidste store er min mors og Milas' værk.

Det er altså en virkelig hyggelig tradition, og er glad for vi alligevel nåede det i år, til trods for at vi ellers ikke rigtig gider det der halloween noget her i familien. Men lidt har vi dog taget til os :)

5 kommentarer:

  1. Det er altså nogle rigtig fine græskar. Man kan godt se, I har prøvet det før :)

    SvarSlet
  2. Hvor er de bare helt vidt flotte, sikke en god tradition! :)

    SvarSlet
  3. Synes altså bare i er så seje med de græskar der og sikke en dejlig tradition i har fået stablet på benene :D Det ville jeg også rigtig gerne, hvis vi havde familien noget tættere på :D

    SvarSlet
  4. Det er super hyggeligt, det er mest min søster og jeg der forsøger at få holdt traditionen ved lige, i år var min mor så også lige med. Det er jo kun hyggeligt at vi er flere :)

    SvarSlet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails