tirsdag den 19. oktober 2010

Spaghetti Bolognese og klargøring til fødselsdag.

I torsdags kom lillemandens mormor og tog sig af ham, mens jeg brugte dagen på at få handlet ind og fik bagt lidt til familiefødselsdag lørdag.
Da min forlovede har brækket hånden havde jeg nok at se til.
Torsdag fik jeg bagt 1 portion boller og 2 gange lagkagebunde.

Om aftenen inviterede jeg så mormor, oldemor og oldefar på mexicansk suppe. Det var et hit. 
De tog så lillemanden med hjem til oldefar og oldemor, hvor mormor overnattede. Så jeg også havde tid til at gøre klar om fredagen. 



I fredags var min søn så sammen med sin mormor. Jeg fik lagt lagkage sammen og bagt en portion boller mere.
Om aftenen stod den så på Spaghetti Bolognese til far, lillemanden og jeg.
Jeg har aldrig lavet Spaghetti Bolognese før, men synes det smager skønt, så det skulle prøves.
Spaghetti Bolognese 
Original opskrift. 
Ingredienser:
500 g hakket oksekød - 250 g
3 gulerødder
3 stilke bladselleri (udeladt bryder mig ikke om det)
3 løg eller rødløg i tern - 2 små løg
3 fed hvidløg - 2 små fed hvidløg
Olivenolie
2 dåser flåede, hakkede tomater - 1 dåse
Frisk eller tørret oregano
2-3 laurbærblade
Salt og friskkværnet sort peber

Spaghetti

evt.
2dl rødvin
2 dl mælk

Gulerod og bladselleri hakkes fint og steges i lidt olivenolie. Når de er blevet godt møre hældes det over i en tallerken.
Svits herefter finthakket løg og hvidløg i lidt ny olivenolie og bland derefter gulerødder og bladselleri i og lad det stå og småsimre et par minutter.
Lige inden det begynder at blive brunt, hældes oksekødet i og der røres godt rundt i blandingen indtil kødet har taget farve.
Tilsæt herefter krydderierne og de hakkede tomater.
Lad retten simre mindst en time ved svag varme, under låg.

Spaghetti koges som anvist på pakken.
Vil du gøre den ekstra lækker kan du tilføje en smule rødvin når oksekødet er brunet af, og afslut evt. med en sjat mælk eller fløde et par minutter inden servering for at få en god jævning og smag.

Min hurtig version - havde et barn der var meget sultent: 
Løg og hvidløg hakkes fint. Svitses i gryden. Tilsæt de hakkede gulerødder og lad det stå og småsimre et par minutter. Lige inden det begynder at blive brunt, hældes oksekødet i og der røres godt rundt i blandingen indtil kødet har taget farve. Tilsæt krydderierne og de hakkede tomater. Lad retten simre under låg 10 - 15 min.
Lidt før servering tilsættes lidt mælk.
Kog grovspaghetti til de voksne og små pastaer til lillemanden.
Revet ost som tilbehør.

Vores vurdering:
Smagte super godt. Skal helt sikkert laves igen. Anede ikke man puttede gulerødder i.
Jeg halverede retten (se hvor meget som kursiv, under ingredienser), og til passede den os = 2 voksne og 1 lille barn + lavede den på lynversion.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails