mandag den 22. august 2011

Disney koncert på Ledreborg


Min søster, svoger, kæreste, lille dreng og jeg var i går en tur til Disney koncert i Ledreborg slotspark.
Det var virkelig en helt fantastisk oplevelse og Milas nød det rigtig meget. 
Vejret var med os, så solen bagte ned, det var lidt voldsomt, men vi må ikke klage med det vejr, så var det bare med at smøre godt med solcreme på.
Min søster havde knoklet i køkkenet hele lørdagen, og lavede noget super skønt mad. Er sikker på der nok skal komme et indlæg om det, især hendes gode kager mums!

Det nederste billede i venstre side forestiller en sørøver bar, der sejlede frem og tilbage på åen der deler parken, rigtig fin og hyggelig ide, det var virkelig gennemført i forhold til temaet. 

Musikken var fantastisk - DR UnderholdningsOrkester samt nogle super gode sangere gjorde bare dagen helt fantastisk. 
Jeg kan helt klart kun anbefale en tur til Ledreborg slotspark, når de holder slotskoncerter, bliver spændende at se hvad temaet er næste år. 

Milas fik en lidt tidlig julegave af moster og onkel - Lynes McQueen Shake'n go. 

Den har vi ledt efter noget tid, da vi har købt den + en anden brugt på den blå avis, desværre synes sælger, det er ok at snyde små børn, for de virkede ikke, selv om de var sat til salg som næsten nye. Men biler der ikke kan køre, når det er det der er meningen, vil jeg ikke kalde for nye, nærmere slidt op, og han har ikke gidet svare eller give os pengene retur, så det er penge ud af vinduet.
Desværre er support ikke særlig hjælpsomme, så han får lov til fortsat at sælge derinde, selv om han snyder små børn. Kan kun sige jeg er skuffet og ked af at det er ok at man snyder andre ifølge dba support.
Nå det var ikke et brok indlæg dette skulle være, tværtimod :)

Disney er bare skønt både for store og små - herhjemme bliver der ofte sat en Disney film på, ikke mindst for Milas skyld, og så er det jo bare hyggeligt, og fantastisk musik. 
Så var rigtig dejligt at opleve live.

Må bare sige, det var en fantastisk oplevelse!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails