onsdag den 21. marts 2012

Boganmeldelse: Før jeg lukker øjnene af S.J. Watson

Før jeg lukker øjnene af S.J. Watson

Fakta:
Udgivelsesdato: 15. marts 2012
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Originalsprog: Engelsk - Before I Go To Sleep


Hvad hvis du hver dag vågnede op til et liv du ikke kendte. Intet omkring dig er en del af den du er, og da slet ikke den midaldrende kvinde, der kigger ud på dig fra spejlet?

Det er det liv Christine vågner op til hver morgen, hver dag skal hun på ny lære sin tilværelse at kende, lære hvem hun er og ikke mindst hvem hendes mand er.

Dr. Nash er en psykiater, ringer til hende hver dag og fortæller hvor hendes dagbog er. Ben kender ikke til denne dagbog, ej heller at Christine ser Dr. Nash for at få hjælp til at huske og bevare minder.

Der er et eller andet der gør at Christine ikke er tryg nok til at fortælle Ben om denne behandling, trods det at hun ikke kan huske den, men skal mindes om den af Dr. Nash.

Hvorfor holder hun behandlingen og møderne med Dr. Nash hemmelige for Ben? Hjælper denne behandling? og hvad er der egentlig sket?

Jeg blev fanget af handlingen, denne gentagelse af det samme hver dag uden at vide det, er skræmmende og samtidig fascinerende. I starten var jeg meget forbavset og anerkendende over den tilværelse Ben har valgt at leve med Christine. Men nu længere hen i bogen, jeg kom, og nu flere gentagelser blev det mere og mere tydeligt at noget var helt galt.

Trods gentagelser for at vise Christines manglende viden om tidligere oplevelser og minder, finder jeg ikke bogen forudsigelig, tværtimod. For der er stadig det store spørgsmål, hvad vil ændre sig og hvordan? For på en eller anden måde må der være noget der ændrer sig, hvorfor ellers skrive en hel bog om Christine og hendes gentagelser hver dag.

Faktisk fandt jeg bogen meget uforudsigelig, da det aldrig var til at vide, hvilken person Christine ville være hver dag. For som jeg oplever Christine er hun en meget splittet person, netop fordi hun ikke kan huske, hvad der er sket, og samtidig er det forskelligt fra dag til dag, hvor ”gammel” hun er i sind, når hun vågner.

Det må også være svært at vide hver aften inden man ligger sig til at sove at i morgen kender jeg ikke mit liv eller mig selv.

Selve slutningen havde jeg absolut ingen forestilling om ville være sådan, så jeg blev meget overrasket. Jeg vil ikke komme med nogle afsløringer, men vil dog kun anbefale at læse bogen. 

Jeg synes den var rigtig god og meget fangende trods gentagelse af Christines minder, både dem Ben har fortalt, men også dem Christine skriver i sin dagbog.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails