fredag den 8. november 2013

Mit første rigtige forsøg på Gullash

Ja det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk første gang jeg har lavet gullash, der er lykkedes. Den eneste anden gang jeg har prøvet var da vi boede på Falster og havde køkken i en meget kold kælder. Det lykkedes ikke så godt. Simpelthen fordi kødet ikke blev mørt nok.

Tricket ved en god Gullash er at kødet skal være lækkert mørt.

Derfor blev det sat over om formiddagen og stod og passede sig selv 2-3 timer, da det var bøffer vi brugte, blev de taget op og skåret ud i tern derefter. Da vi skulle hente Milas blev det taget af blusset, fik lov bare at stå lidt. Inden da var kartoflerne også skrællet og sat klar til kogning.

(Samtidig lavede jeg lige en gang klatkager af resterne af risengrøden - lidt overskud er der engang imellem, især når min mand er hjemme og lige har et par ekstra hænder til Linus.)

Så da vi kom hjem med børnene, var det bare med at sætte gang i gryderne, skrælle gulerødderne og tage pølser op af fryseren, smage sovsen til med salt og peber, piske kartoffelmosen med lidt mælk, og så var der ellers serveret. 

Super let og lækkert, og noget der stort set passer sig selv. Det er bestemt ikke sidste gang, det bliver lavet herhjemme. Mad der kan laves på forhånd må være det nye hit, nu når vi har to børn, der godt kan kræve lidt lige midt i madlavningen. 

Samtidig kan der jo tilføjes lige det man har lyst til. Er der noget bestemt, der altid kommes i jeres gullash derhjemme, eller er det bare hvad i har i køleskabet? Gode ideer til indhold modtages meget gerne :)

1 kommentar:

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails