fredag den 31. december 2010

Klar til at byde det nye år velkommen?

Jeg vil ikke sige, jeg er helt klar, men aftenens dessert er i hvert fald klaret:

Oreo is:
1 pk. Oreo
1 liter vanilleis

Isen tages ud af fryseren, og står ca. ½ time.
Oreo knuses og blandes i vanilleisen.
Voila Oreois!

Hvis man lige som jeg egentlig ikke lige vidste, hvordan man skulle knuse oreoene, når man ikke må larme, fordi lillemanden sover. Så stik manden en pose oreo, og lad ham sidde og knuse dem, mens du gør andre ting klar.
Til slut puttes det i fryseren og fryser til det skal spises!



Bailey Isen blev også klar til tiden.

Bailey is:
2-3 spsk. Bailey
10-12 makroner
1 liter vanilleis

Makronerne knuses og blandes med baileyen, så skal det stå og trække 1 times tid. Isen skal stå og blive blød ca. ½ time.
Det hele puttes skiftevis i en bøtte, dvs. baileymakron og is lag på lag.
Her bliver det altid lettere blandet, men det ændrer ikke på den gode smag :)

Har ofte overvejet bare at blande det hele sammen.

Til slut puttes det i fryseren, og fryser til det skal spises!





Chokoladekagen nåede sørme også at blive færdig!

denne er lavet efter opskriften fra Det søde liv!
Den hedder egentlig Chokoladekage med blåbær, men her blev det bare bunden, der blev bagt.
For at den ikke skulle være alt for chokolade klistret (selv om jeg elsker, når en kage er det), så puttede jeg kun 50 g kakao, og lagde så 25 g mere hvedemel til. Så tørprodukterne passede i vægt.

Glæder mig meget til at smage det hele i aften!

Hvor jeg har opskrifterne til isene fra, kan jeg desværre ikke huske, men har haft dem liggende noget tid, baileyisen har jeg ændret lidt på mængden af bailey og makroner. Begge smager mums!
Baileyisen er afprøvet før, og oreoisen, blev lige prøvesmagt lidt :)
Håber de andre gæster også kan lide dem, og at de synes chokoladekagen passer til. Jeg synes det er svært at finde noget, der smager super godt sammen, når det er en dessert, der skal laves på forhånd og fragtes. Men is og kage plejer at være et sikkert hit.


Så om jeg er klar til at springe ind i det nye år, ikke lige nu.
Lillemanden sover og jeg drøner stadig rundt i mit almindelige tøj, og kan slet ikke se nogen ende på at blive færdig, men vil da ikke lade det nye år komme, uden først at ønske jer alle et
RIGTIG GODT NYTÅR -VI BLOGGES VED I 2011!
For lige meget om jeg er klar eller ej, så er en ting sikkert, år 2010 skal nok slutte og 2011 begynde!

KH Micha

torsdag den 30. december 2010

Årets juleportrætter!

Dette års juleportrætter!
Det ene var dette A3 portræt af en god venindes lillesøster. Det var en gave til hendes far og stedmor. Sidste år tegnede jeg hendes lillebror. Jeg nåede kun lige at blive færdig med portrættet, da alt blev forsinket pga. min indlæggelse. Men nåede det da :)

Jeg havde også fornøjelsen af at tegne disse to skønheder. Dette portræt er 30x40 cm tegnet med pastelblyanter på velourpapir. Det er et utroligt dejligt medie at tegne med, og nyder det så meget.

Så selv om jeg ikke får tegnet så meget som jeg har gjort, så sker her da lidt :)

onsdag den 29. december 2010

Give away gevinst!

Jeg var så super heldig at vinde denne skønne give away. Troldemoars troldunge er bare knuselskelig og var så sød at trække lille mig :)

Så i går da vi var på Sushi restaurant fik jeg overrakt denne fine pakke, vidste jo godt hvad der var i, men er jo vildt nysgerrig, så skulle hjem og rode lidt i de gode sager.

Troldemoar har været så sød at vedlægge en lille keramikmuffin, den er bare så skøn, og skal nok pynte fint ude på mit værelse, og se et fint hæklet hjerte, der pynter uden på pakken. Udover det er det bare nogle super herlige sager. Stof, tråd, garn, knapper, klistermærker, servietter osv. Så dejligt at vinde :)

Jeg har selv taget et billede af herligheden, men må sige at troldemoars er meget bedre :)

Men i får da lige dem begge:
Det jeg tog
troldemoars billede

Skynd jer at kigge ind forbi troldemoars blog, hun har gang i de skønneste kreaprojekter!!
Tusind tak for de lækre sager søde troldemoar!

tirsdag den 28. december 2010

Dejlig dag i dag :)

Her startede dagen med en omgang armeriddere, det har jeg aldrig prøvet at lave før, men nu hvor lillemanden ikke var hjemme, skulle det afprøves. Resultatet blev rigtig lækkert.
Jeg anede ikke det var så nemt at lave, så havde jeg da forsøgt at lave det noget før :) har altid troet det var meget avanceret :)

Jeg lavede dem på denne måde - Armeriddere:
2 dl mælk
1 æg
4 stk. toastbrød
kanelsukker
smør til stegning

æg og mælk piskes sammen - jeg piskede det i et glas med en gaffel, lige som når jeg laver røræg :)
Lad toastbrødet ligge og suge i denne masse.
Derefter drysses de med kanelsukker og steges på panden til de er gyldne.

Spises med syltetøj til.

Her til aften var vi et smut på Sushi restaurant med gode venner og deres bebs. Så super hyggeligt.
Havde aldrig smagt sushi før, det smager rigtig godt, er dog ikke sådan wow det må vi have hele tiden, men følte for første gang i lang tid, at jeg fik noget for mine penge når nu jeg var ude og spise. Det sker ellers sjældent hernede, synes mange af vores restauranter er faldet af på den. Men dette mad var godt, og der var rigtig god service.
Det var super skønt lige at hygge med vennerne imellem alle familiebesøgene. Vores to drenge opførte sig rigtig eksemplariske, med undtagelse af  da lillemanden lige hældte vand ud over det hele og fyldte hele gulvet med mad :) Men de smagte på en del og hyggede sig lige så meget som os voksne, det var bare skønt :)

Så det har bare været en rigtig dejlig dag. Udover hygge stunder, har den dog også stået på rengøring og oprydning i lillemandens legetøj, så han nu ikke længere har et babyhjørne, men et drengehjørne, han er ved at være en stor dreng :)

Dagen i dag blev også dagen, hvor jeg rundede de 100 faste læsere, tænk at der er så mange der sidder derude bag skærmen og har lyst til at se hvad jeg laver. Tak fordi i er der, og tak for jeres dejlige kommentarer!

Håber i andre har haft en lige så skøn dag!

søndag den 26. december 2010

Glemte en stjerne!

Glemte at sætte billedet af denne søstjerne på det andet indlæg og det er oven i købet den første jeg lavede :)

Ideen er ud fra mit hoved, den blev lige som den skulle :)

Den blev givet i julegave til en lille pige, som er blevet rigtig glad for den, så det er jo skønt :)

Der er også bjælde i denne!











Disse tre blev lavet på meget få dage, for da jeg først havde fået ideen, kunne jeg ikke lade være at blive ved :) Synes det er så hyggeligt, og dejligt lige at have en lille ting lige at kunne give til alle de småfolk, der bliver født lige i øjeblikket :)

Lidt hæklerier!

Sådan så det ud i oktober, da jeg lige var begyndt at hækle en masse dyr, her en masse stjerner, de to første blæksprutter, en bold til en krealeg og en ugle til en sød lille pige.

Det var helt vildt som der lige på kort tid blev produceret en masse hæklede dyr, så der skulle da lige være et "familie"billede :)

Det er dog blevet til en del siden dengang, kunne bare ikke lige vise billedet, da der var en del, der skulle bruges til forskellige gaver :)



Lige en lilla stjerne, hæklet til en skøn lille pige, som var længe ventet. Hun kom endelig til verden her ugen op til jul :)
Hun fik også en lille nissehue, det syntes jeg passede rigtig fint til et lille julebarn :)

Er bare selv helt vild med mine hæklede stjerner.
Der er en bjælde i, og den passer så fint i et lille barns hånd :)






Dette års juleproduktion af blæksprutter:
2 stk. med bjælde og knitrefyld i benene
2 stk. med knitrefyld i hvert andet ben



lørdag den 25. december 2010

Lidt julegaver!

Et par grydelapper hæklet til lillemandens farmor :)
Blev givet i lørdags, men ville lige vente og vise lidt forskellige julegaver sammen.

Jeg synes det er nogle gode grydelapper, men de er lidt ensformige at lave, så når altid at blive træt af det inden de er færdige, men når de så er færdige, er jeg altid glad for, jeg fik dem lavet :) Det er jo også skønt at lave noget til andre, man selv har hittet på, især når man ved personen bliver glad for det :)

Mobilholder til min søster:
Jeg havde lovet at lave en mobilholder til min søster. Hun har længe snakket om den, men den har drillet lidt, så blev enig med mig selv om at det blev en julegave.
Den er egentlig nem nok at lave, men det med at sy velcro på i hånden, det gør jeg aldrig mere (eller bliver nok nød til det engang). Jeg nåede at stikke mig i fingeren rigtig mange gange og knække en nål. Det er den hårde del, der driller, men det lykkedes da til sidst. Dog kunne man se tråden nogle enkelte steder, men det er der ikke noget at gøre ved.
Den fik også den ønskede sommerfugl på, den er hæklet ud fra hovedet, så har ingen opskrift på den. 

Det var lige et par af de julegaver, jeg har haft lavet. De andre har nemlig ikke været fra mig, men nogle jeg har lavet for andre, så de kommer ind for sig selv :)

Håber i alle havde en dejlig juleaften! Endnu et glædelig jul herfra :)

fredag den 24. december 2010

Glædelig jul!!

Jeg vil lige hurtigt ønske jer alle en rigtig glædelig jul, her har vi opgivet at komme derhen, hvor vi skulle i aften, så det bliver en tur ud til olderne, men der er vi også altid velkommen, så skal nok blive hyggeligt :)
Her har været en masse besøg i dag, så overskuddet er ikke så stort lige nu, lillemanden har krudt i rumpen, så nu sidder vi bare og stener til han vågner igen, og vi skal afsted i aften.
Håber i alle får en dejlig jul og får hygget med familien.
Rigtig glædelig jul!!
KH Micha

mandag den 20. december 2010

Mumi færdig :)

Så blev mumi bamsen færdig. Jeg endte med at lave min egen udgave af halen, synes slet ikke den anden passede til.

Da det er til lillemanden hæklede jeg tråde i enden i stedet for enkelte tråde, da han bare hiver dem ud eller spiser dem. Det fungere sådan ok, er jo ikke helt rigtigt, men for os den bedste løsning.

Udover det er jeg rigtig godt tilfreds med den, synes den er blevet rigtig sød, og kunne godt forestille mig jeg fik hæklet en mere på et tidspunkt :)

Denne mumi hale:
6 lm i ring
2 fm i hver fm = 12 fm
*1 fm, 2 fm *, gentag fra *-* = 18 fm
5 omgange med 1 fm i hver fm
*4 fm, derefter hækles 5. og 6. fm sammen til 1 fm*, gentag fra *-* = 15 fm
4 omgange med 1 fm i hver fm
*3 fm, derefter hækles 4. og 5. fm sammen til 1 fm*, gentag fra *-* = 12 fm
3 omgange med 1 fm i hver fm
*2 fm, derefter hækles 3. og 4. fm sammen til 1 fm*, gentag fra *-* = 9 fm
2 omgange med 1 fm i hver
LUK og sy sammen, lav dusk med løkker i halen eller hækl de enkelte "hårstrå", som jeg har gjort.

Så sidste julegave hermed færdig. Et tak for opskriften skal lyde til Christina - Krudtuglens mor

søndag den 19. december 2010

Flødekaramel!

Jeg har i dag forsøgt mig med at lave flødekarameller. Jeg så opskriften på Det søde liv, og den har længe bare ligget og ventet på at skulle afprøves. Jeg faldt også over dette blogindlæg i dag, må afprøve med fyld i også på et tidspunkt :)

Desværre har der hele tiden været noget der kom i vejen. Jeg havde ikke noget sukker termometer, jeg kunne ikke få fat i noget glukosesirup (det var hele tiden udsolgt) og sygdom.

Men nu lykkedes det mig. Desværre endte resultatet med at blive stenhårdt, men det smager nu meget godt.

Jeg brugte over 1½ time i køkkenet, jeg burde kunne gå lidt fra det, og så kun røre engang imellem, men skruede jeg ned på 2 gik det af kog og skruede jeg op på 3 kogte det helt vildt. Så stod bare derude med en bog i den ene hånd og rørte med den anden :)

Samtidig gik jeg meget op i det med den skulle være de der 135 grader, det skulle jeg vidst ikke havde gjort, for tror simpelthen det er derfor den har fået for meget og er blevet så hård efter den er størknet.
Men så filmen fra udsendelsen, og der siger hun man skal give den lidt mere, da hendes termometer er på ca. 122, så da mit blev ved kun at være på de ca. 110 grader, fik det lov at koge videre, så selve konsistensen blev meget sejere og mørkere end jeg havde forestillet mig. Så skal vist huske at lytte til mig selv næste gang, og tage det af når jeg føler for det.

Men det blev i hvert fald karamel, og det smager godt, så skal afprøves igen. Ville rigtig gerne lave det, så jeg kan skære det ud i stykker og pakke det fint ind i cellofan.
Jeg måtte få min forlovede til at brække det i stykker med en kniv.

Men vil helt klart sige: prøv, det er super hyggeligt :)

Lige lidt billeder undervejs:
Jeg skulle være stoppet ved konsistensen der er på billede nr. 6, altså nr. 2 i højre kolonne.

fredag den 17. december 2010

Mumi in making - gode forslag?

Nu er jeg nået rigtig rigtig langt med lillemandens mumi, han skulle meget gerne have den i julegave.

Jeg fik hæklet hele kroppen og hovedet færdigt mens jeg lå ude på sygehuset i fredags. Jeg måtte stoppe, da jeg ikke havde mere garn, ellers var jeg nok nået længere, men fik da i stedet læst 1½ bog, der sker ikke så meget sådan et sted :)

I går nåede jeg så at sy arme, ører osv. på. Men så kom turen til halen, og ja den er jeg mildest talt ikke tilfreds med.

Kan simpelthen ikke finde ud af om det virkelig ER mumis hale, synes den ser forkert ud. Det er den der ligger for fødderne af ham.

Er der nogle af jer kære medbloggere, der har et godt forslag, eller synes i halen er som den skal være?

Håber i vil hjælpe mig, så mumi kan blive færdig.

torsdag den 16. december 2010

Endnu en dag i køkkenet.

Igen i dag stod jeg i køkkenet, jeg nåede at lave en portion risengrød mere i går aftes, da jeg meget gerne ville prøve at lave klatkager. Det havde jeg ikke fået siden jeg var lille, og slet ikke lavet, så det måtte afprøves i dag.

Kiggede på forskellige opskrifter, for at hitte ud af hvordan de skulle laves. Der er godt nok mange forskellige måder at gøre det på. Men jeg blandede lidt af dem alle, og gik ud fra denne grundopskrift, jeg biksede sammen og så bare rundede op til så meget risengrød jeg havde.

Jeg lavede lige en portion øllebrød til lillemanden imens, altid godt at have til fryseren, når han nu kun vil have øllebrød til morgenmad.


Min grundopskrift klatkager:
500 g risengrød
2 spsk. mel
2 spsk. sukker
2 æg
1 tsk. vanillesukker

Piskes sammen og steges på panden med stegemargarine.

Rundet op til det risengrød jeg havde:
Denne portion klatkager:
1250 g risengrød
5 spsk. mel
5 spsk. sukker
5 æg
2½ tsk. vanillesukker

De blev bare super gode, mums! Havde glemt klatkager smagte så godt :)

Dejen inden den kom på panden. 

MUMS!

Jeg fik også lige bikset en portion Marcipan specier sammen, opskriften er set hos denne skønne blogger. 
Jeg havde dog ikke noget perlesukker, så brugte bare almindelig sukker, så der var lidt sødt på dem. Jeg kom også til at bruge bagemargarine i stedet for smør, tænkte ikke lige over det, før jeg skulle se hvor mange minutter de skulle have. 
Samtidig fik de kun lige de 12 min. for ellers ville de havde fået alt for meget.
Tror også jeg har gjort lidt anderledes end det var meningen, for penslede dem først med æg og puttede sukker på, da de var skåret ud. Kan ikke lige se om det var sådan det skulle gøres, men de smager godt og det er jo det vigtigste :)
Kan kun anbefale denne opskrift :)



Lige et par billeder af alt det færdige!

Nåede også at lave det sidste juleportræt færdig, og måtte også lige hoppe i køkkenet og lave lidt aftensmad, så er godt nok træt lige nu, men vil lige sy arme, ører og hale på mumi :)

Hav en dejlig aften!

onsdag den 15. december 2010

Gang i køkkenet!

I dag har komfuret herhjemme været rødglødende :)
Jeg havde besluttet mig for at lave risengrød fra bunden, det har jeg ikke gjort siden jeg boede på kollegie, så det måtte prøves igen, vil også rigtig gerne lave klatkager, men er ikke sikker på, der er nok :) Nu må vi se efter aftensmad.

Da jeg har det med at glemme ting, der bare skal passe sig selv på komfuret, ja så besluttede jeg mig for at lave pandekager af nogle af alle de æg vi havde i køleskabet.
Så kunne jeg holde øje med grøden imens.

Så det blev lige til 3 portioner pandekager, 2 almindelig og 1 mad, og så ellers en portion risengrød.

Jeg tænkte, det ikke gjorde noget, jeg lavede risengrøden om eftermiddagen, mens lillemanden var i vuggestue.
Da det ikke helt kan undgås at der er lidt brændt i kanterne og bunden, (jeg kan i hvert fald ikke). Har jeg tænkt mig at putte det hele op i en ny gryde og varme det op, når det er madtid.
Det skulle fungere :)

Det har lykkedes mig at stå i køkkenet i 1½ times tid i dag, uden at have en masse smerter, det kan jeg vist kun kalde en succes, så må vi bare se hvad resten af aftenen bringer.

Glæder mig i hvert fald til hygge senere :)
Hav en dejlig aften folkens!

tirsdag den 14. december 2010

Mangler garn - hvad gør i?

Købte i sommers det her strikke kit, men da jeg havde lavet rygstykket, tænkte jeg bare, det her er der ikke nok garn til.

Men lillemanden bliver jo ikke mindre, så tog mig sammen i slutningen af november til at få strikket den færdig, for kunne jo være jeg tog fejl. Men nej.

Nu står jeg så med en bluse, hvor der ikke er mere garn til det sidste, mangler at sy den sammen + hals kant.
Sorry men det er da et latterligt strikkekit, når der ikke er nok garn, hvad skal jeg nu bruge den til.

Hvad gør i, når i står med sådan et næsten færdigt projekt?

fredag den 10. december 2010

Dag nr. 9 og 10: ikke helt optimalt

Pga. nyrestens anfald har jeg siden i går ligget ude på sygehuset, jeg har haft orlov hjemme i nat og skal derud igen i dag. Så den her blog challenge bliver lige lidt kort.
Jeg er også blevet tagget i en blogleg hos Fru Christensen, vil meget gerne deltage, men ved ikke hvornår jeg lige kan komme til det :)

Dag nr. 9: noget jeg er stolt af fra sidste måned:
Ja det må jeg desværre ikke lige vise, da det er en julegave det er jo typisk, alt andet har i set :)

Dag nr. 10: En madvare du kunne leve af:
Pizza - jeg elsker pizza eller chokolade mums.
Hmm går vist ikke jeg tænker mere på mad, må hverken spise eller drikke lige foreløbig.

Så slutter af her og ønsker jer alle en rigtig dejlig dag!

onsdag den 8. december 2010

Dag nr. 8: Dine mål/gøremål for denne måned og hvorfor

Ja nu er det jo december, så en af mine vigtige gøremål er en masse julegaver.

Jeg har haft lidt bestillinger på portrætter og blæksprutter, har et par stykker der ikke er helt færdige endnu, men mangler ikke meget.

Ellers har der også været lidt til familie og venner der skulle færdiggøres.

Det nyeste igangværende projekt er denne Mummi til lillemanden. Det var egentlig ikke meningen, han skulle have mere, men synes det er lidt underligt jeg laver hæklede ting til en masse andre børn og ikke til ham, og har længe gerne villet lave en mummi til ham, så det blev nu. Er godt i gang med den, så skal nok nå at blive færdig.

Tænker at mange andre har travlt her i julemåneden, så vil lige ønske jer alle en glædelig jul og husk at hygge jer med juleklargøringen :)

mandag den 6. december 2010

Dagens kreativitet!

Så var det tid til kreadag med to skønne tøser :)

Jeg fik lavet denne snemand næsten færdig, manglede lige tørklædet og knapperne, som jeg fik sat på herhjemme.

Synes den er blevet meget fin, dog er guleroden dog blevet lidt stor.

Snemanden er lavet ud fra en ide jeg lige havde i hovedet, men skal lige afprøve en anden måde at lave en gulerod på. Hvis jeg nu skulle få lavet en snemand mere :)

Den er allerede prøvesmagt af lillemanden :)

Glædelig jul!

Dag nr. 6: Et billede af dig fra 2007

Der røg lige et par dage med sygdom herhjemme, hvor jeg bare har ligget under dynen. Har da været lidt på nettet, men kunne ikke lige overskue at skrive. Kom desværre ikke til den julefrokost, jeg sådan havde glædet mig til i lørdags, så nu har jeg en masse julesmåkager, håber de når at blive spist :)

Så er nu nået til dag nr. 6 i blog challengen, et billede af dig fra 2007:
Her af mig der klapper en giraf i Knuthenborg, har et eller andet med giraffer, det er skønne dyr.
Det er min forlovede, der har taget billedet :)

fredag den 3. december 2010

Dag nr. 3: Hvad lavede du i dag?

Sidder faktisk lige og tænker, hmm hvad har jeg ikke lavet i dag :)

Jeg har været i vuggestue med min dejlige søn, da han har haft 3. dag dernede, det gik rigtig fint, han spiste dernede uden mor og far, og så hentede vi ham, da de skulle sove til middag, men han var ikke lige sådan til at få med hjem, han ville meget gerne lege videre.

Den times tid vi var væk, var vi i lidt forskellige butikker, bl.a. i Fætter BR, da jeg helt vildt gerne ville lave de fine perle snekrystaller, så det er hvad jeg har lavet lidt af her til aften. Det er kun de to af dem, der er på billedet, da de andre 3 ligger i blød, da jeg ikke har leget med perler siden jeg var lille, så kom til at bruge madpapir i stedet for bagepapir øv. Håber det kan komme af.

Om eftermiddagen fik jeg tegnet lidt på et portræt, jeg skal lave, det er en julebestilling. Det var rart at sidde lidt ude på mit arbejdsværelse for mig selv, mens kæresten legede med lillemanden.

Jeg har også fået strikket lidt på den bluse jeg købte som strikkekit til lillemanden, er stadig i tvivl om der er garn nok, så det er sådan et i gangværende projekt, det er svært at tage sig sammen til at lave færdigt.

Ellers har jeg leget med lillemanden, bagt M&M småkager til i morgen, hvor jeg meget gerne skulle til julefrokost med nogle kreatøser i Roskilde. Hvis jeg kan komme derop for sne, og hvis ikke jeg bliver mere syg, for lige nu er jeg desværre ikke helt på toppen.

Så det er lidt hvad der er sket i dag. Synes faktisk der er sket en del i forhold til hvad der plejer :)

Håber i andre har haft en lige så hyggelig 3. december :)

torsdag den 2. december 2010

Det skulle have været cajun chicken

Ja det skulle havde været Cajun Chicken, vi skulle have haft her til aften, men pga. og manglende overskud, blev det bare inspireret af opskriften.

Så her er min kyllingegryde for i aften:
2 stk. kyllingebryst
1½ peberfrugt
2 små løg
2 spsk. citronsaft
1 ds flåede hakkede tomater
olivenolie
3 tsk. spaghettikrydderier fra Bedste's specialiteter
1 dl meget koncentreret hønsebouillon
skvat fløde
salt
lidt støt tørret chili
ris

- Sæt risene over
- Da vores kylling var frossen, startede jeg med at koge det.
- hak løgene, skær peberfrugterne og kyllingen i tern
- Varm olivenolien op i en gryde, brun løg og kylling
- Tilsæt derefter citronsaft, spaghettikrydderi, chili, flåede tomater, hønsebouillon og en skvat fløde.
- Lad det koge op og simre lidt, tilsæt derefter peberfrugterne, så har de ikke når at blive for smattede, men stadig har sprødheden
- Husk risene!

De oprindelige krydderier havde vi ikke, derfor forsøgte jeg med det vi lige havde. Synes faktisk det er sjovt at improvisere lidt undervejs, selv om det egentlig ikke var det, det skulle havde været, og er ved at blive ret god til det, synes jeg selv :)
Det smagte super godt!

Dag nr. 2: meningen med dit blognavn!

Snoretoppen = snor/garn - snurretoppen - en ting der drejer rundt eller ligger stille = Mig med krudt i rumpen :)

Ja hvad er egentlig meningen med mit blognavn??
Jeg var lige begyndt at strikke og hækle igen, da jeg fandt ud af at jeg ville da have en blog. Så derfor skulle der findes et navn. Da jeg havde garn på hjernen, men samtidig gang i en masse andet som ikke lige var garn, så kom jeg til at tænke på en masse snore der er filtret sammen med forskellige ting bundet i hver ende. Men det var ikke lige et navn.
Så kom jeg faktisk til at tænke på min yndlingssang hos Shu-bi-dua: den røde tråd. Jamen der var jo egentlig en rød tråd i alt det jeg laver, nemlig mig.
Da jeg hele tiden går fra det ene til det andet, ja så sidder jeg aldrig stille, kæresten mener jeg somme tider snurre rundt om mig selv, men for at det ikke kun skulle være en snurretop, der blev henvist til, ja så blev det til snoretoppen, da det var garn, hækling og strikning der var det nye, eller noget jeg havde taget frem igen.
Så derfor Snoretoppen!


forvirret, ja det kan jeg godt forstå, ved ikke om det giver mening for andre end mig :)


Glædelig 2. december!

onsdag den 1. december 2010

Dag nr. 1: Et billede af dig selv taget for nyligt og 5 tilfældige facts om dig selv!

I får lige lidt forskellige billeder, det er de nyeste fra i går!
Billede af mig fra i går middags:

Billede af mig fra i går aftes:

1. Jeg er utroligt dårlig til at finde ud af hvordan jeg skal klippes, derfor det meget lange hår, der nu med en sød kvindes hjælp nu er blevet kort :)
2. Jeg elsker chokolade
3. Jeg er bange for at køre i snevejr - i det hele taget i glat føre.
For den sags skyld også gå, jeg ligner en meget gammel dame på usikre ben, når det er dårligt vejr og jeg er ude og gå :)
4. Jeg elsker at bage, mit køkken er bare desværre så lille, at det derfor ikke sker så tit som jeg gerne ville + at lejligheden er så lille at jeg vækker lillemanden, hvis jeg laver en masse derude, når han sover.
5. Jeg elsker at være kreativ, men det er vist ingen nyhed :)

Håber i alle har en mere hyggelig dag end jeg, jeg møgfryser og hader at vores lejlighed er så utæt.

Glædelig jul!!

Blog challenge!

Tror jeg vil tage denne blog challenge op her i december, jeg har set den på forskellige blogs og tænkte det kunne da være meget sjovt :)
Især her i julemåneden, hvor der ellers ikke er meget at vise på bloggen pga. julegaver :)
Men vil dog tillade mig at vælge og vrage hvilke der skal med, for må indrømme jeg nok springer nogle over.

mandag den 29. november 2010

Give away til den kolde tid!

Så er det vist ved at være tid for en give away. 
Der er sket mange ting siden sidst, og da vi nu går den kolde tid i møde eller allerede er der. 
Så tænkte jeg at denne æske med tebreve ville være en god ting at hygge med, når vi når ind i den kolde og ofte mørke januar.
Jeg synes der er så mange skønne give aways her i december, så derfor har jeg valgt at lade denne køre til d. 9/1-2011, så der er lidt hygge at se frem til i det nye år. 

Du kan deltage ved at få lodder på denne måde:


1 lod: Du skriver en kommentar til dette indlæg.
2 lodder: Du skriver en kommentar + du er fast læser (eller bliver det nu)
3 lodder: Du skriver en kommentar + er fast læser + linker til denne Give Away på din blog (brug gerne billedet)
4 lodder: Kommentar til dette indlæg + er fast læser + linker til denne Give Away + du "synes godt om" Handmade by Micha på Facebook. Link til siden: http://www.facebook.com/pages/Handmade-by-Micha/160586930633503

Vinderen trækkes d. 9/1-2011

søndag den 28. november 2010

Store bagedag!

I går havde min mor lillemanden, så jeg fik gang i ovnen, og der blev bagt til den store guldmedalje.

Der blev bagt 292 pebernødder og 36 stk. chokolade småkager.

Pebernøddeopskriften har jeg fundet på nettet sidste år, men ved ikke lige hvor. Der stod der skulle blive ca. 400 pebernødder, men laver dem vist for store, for det får jeg ikke. Glemmer altid hvor meget de egentlig hæver i ovnen :)
Pebernødder - 400 stk.
Ingredienser:
500g smør
500g sukker
2 dl fløde
3 tsk. ingefær
2 tsk. kanel
1 tks. bagepulver
2 tsk. natron
½ tsk. peber
1 kg. hvedemel

Det hele æltes godt sammen, dejen trilles til kugler i hasselnød størrelse.
Bages i forvarmet ovn ved 200 grader i 10-12 minutter

Tip: Det er kun den første plade der skal have de 12 min. Resten 10 da pladerne ikke bliver kølet helt af inden der kommer nye pebernødder på. Jeg havde 42 stk. på hver plade, men der kan sagtens være flere, da vores ovn er mindre end normalt.
De smager super godt!

Men når man starter på sådan en mega over 2 kg dej portion, så er det svært at begribe
Det kan godt tage mere end ½ time at ælte dejen sammen, man bliver øm i hænderne og ryggen, men de smager jo godt, når de er færdige :)

lørdag den 27. november 2010

Rødbedegryde - alt godt fra køkkenet

Rødbedegryde ala mig
Rødbeder
1 pastinak
kartofler
1 ds. hakkede tomater
vand

Svits oksekødet og hæld de hakkede tomater i. Skrald rødbeder, pastinak og kartofler. Tilsæt vand + de skrællede rodfrugter, tilføj salt og peber. Når kartoflerne og rødbederne er møre, smag til med salt.

Da kartoflerne og rødbederne var møre, var der ikke mere vand, så det havde en rigtig fin tyk konsistens.


Da det er ved at være sidst på måneden blev gårsdagens aftensmad alt godt fra køkkenet.
Jeg havde rødbeder, 1 pastinak, kartofler og købte noget oksekød. 
Det blev til denne røde ret. Det smagte rigtig godt, den eneste der ikke var så vild med det var min forlovede, da han ikke er meget for rødbeder. Lillemanden ville meget gerne have det, så det fik han.

torsdag den 25. november 2010

Capri Sonne taske in making

Er nået til det punkt at nu vil jeg gerne snart være færdig med den capri sonne taske, jeg startede på som den første, men hvor jeg i stedet gik i gang med teposetasken.

I går fik jeg foldet alle de stykker papir jeg havde liggende, så havde denne store plastikspand fyldt.

Håbede at det var nok, er lidt træt af Capri Sonne, men det ser desværre ikke ud til det.

Jeg har her til aften fået lavet nr. 5 strimmel færdig, jeg har ikke lukket dem til ringe endnu, da jeg er lidt i tvivl om hvor stor den skal være, men nu må vi se.

Håber bare snart jeg bliver færdig :) Det er hyggeligt nok, men lidt øv at den første jeg startede på ikke er færdig endnu. Men sådan er det jo nogle gange :)

tirsdag den 23. november 2010

I går var store oprydningsdag i reolen.

Vores bogreoler var ved at være godt fyldte, og da lillemanden er begyndt at stå op af alt, så måtte der ryddes ud.
Jeg startede med at fjerne en del bøger, hvilket er meget svært, da jeg elsker bøger, men det første billede er i hvert fald efter frasortering af bøger. 
Så må vi se hvor mange der ryger på plads igen, lige nu ligger de i hvert fald og venter på at blive læst, solgt eller givet væk.
Reolerne før:

Reolerne efter:

Det hjalp en del vi fik gjort plads til lillemandens legetøj på de to nederste hylder, da det er der han kan nå. Lige nu ligger der dog stadig lidt kreablade, da jeg skal havde købt nogle tidskriftskassetter til dem. De kommer også til at stå på den ene af de hylder han egentlig skulle have, da de andre er for lave, og der ellers ikke er plads.

Flyttede ellers alle disse bøger:

Jeg ved ikke om der er nogen, der er interesserede i at købe lidt bøger?
Hvis der er nogle der er interesserede, så lægger jeg dem ind, jeg gerne vil sælge med priser snarest.
Har bl.a. de 3 første i twilight serien, den sidste Harry Potter på engelsk, og en masse andre. 

mandag den 22. november 2010

Vundet give away hos Marisses verden

Modtog i dag denne skønne pakke med posten, den er fra Marie med den skønne blog Marisses verden.

Jeg var nemlig så heldig at vinde hendes fine give away :)

En fin bold til min søn, som han straks kastede med, og en fin tinsoldat pude.
Samtidig var der også en masse skønne sager til mig lækkert :)

Tusind tak Marie, dejligt at vinde hos dig :)

Pakken indeholdt nemlig dette:

lørdag den 20. november 2010

Gave til en god veninde til hendes babyshower

1 stk. blå blæksprutte med bjælde og knitrefyld.
Denne er holdt i de blå nuancer.

Da min veninde fortalte hun var gravid, ja så måtte jeg bare lave en fin blæksprutte til hende.

Jeg håber babyen får stor glæde af den, den blev afleveret i går, da vi overraskede hende med et babyshower :) Rigtig rigtig hyggelig aften!
Dejligt at kunne glæde hende :)




Gaven inden den blev pakket ind:
Gaven pakket ind, nu venter den bare på storken
(som vist var mig):

Related Posts with Thumbnails