fredag den 31. januar 2014

Introduktionstilbud - blæksprutte og søstjerne opskrift!

Så kom blæksprutten også på skrift, og derfor kan opskriften nu købes på Ravelry, eller ved at skrive til mig me (@) galleri-micha.dk. 


Jeg har i denne weekend valgt at lave introduktionstilbud på både Søstjerne og Blæksprutte opskriften.

De kan derfor til og med søndag købes til kun 15 kr. stykket!

Håber i også vil tage godt imod denne opskrift!

Hav en rigtig dejlig weekend!

torsdag den 30. januar 2014

Et godt samarbejde


Da min mand og jeg kan lidt forskelligt kreativt, er der god mulighed for et godt samarbejde. Så da Louise skulle bruge et portræt og samtidig gerne ville have taget nogle flotte billeder, var det bare med at gå i gang.

Min mand - fotografen tog de super flotte billeder og afleverede det ene til mig, derefter havde jeg god mulighed for at lave et portræt ud fra et meget veldetaljeret billede. Det er altid godt at have god grundmateriale at arbejde efter.

Det kom der dette ud af:

søndag den 26. januar 2014

Så blev ældste 4 år

Sikke tiden flyver.

Fredag blev vores store dreng 4 år, han var helt klar på at han skulle fejres, både herhjemme og i børnehaven. Derfor var der bestilt traktorkage med marcipanovertræk til uddeling i børnehaven. Da det normalt er min søster, der kreerer kagerne her i familien, var det noget af en udfordring.

Men vi gik i gang, godt hjulpet med råd og vejledning. Resultatet syntes vi blev ok, og Milas var glad, det er jo det vigtigste :) Men resten af fødselsdagskagerne til om aftenen, og festivasen lørdag, fik søster altså lov at stå for :) (der vil komme billeder af disse senere)


Lige som til hans 2 års og 3 års fødselsdag, har mor her kreeret fødselsdagssæt. I år blev det med puslespil som centrum, og han var glad. Der var masser af farver og spræl, og det er jo det vigtigste!


Han var meget glad, men stå stille vores store dreng, hmm nej :)

onsdag den 22. januar 2014

Tempelblomst - dejlig lun poncho


Lige så snart jeg så denne fine poncho, vidste jeg, jeg bare måtte strikke den. Desværre havde boghandlen ikke bogen hjemme, så måtte lige vente lidt dage på at den kom hjem.

Da jeg så først gik i gang, kørte det bare derud af. 20 dage tog det, og det med juletamtam imellem. Startede d. 15. dec og var færdig 4. jan. Det synes jeg egentlig er meget godt klaret :)

Den er super skøn og lun, og overvejer allerede at strikke flere.

Fakta:
Til: Mig!
Størrelse: L-XL - med forlængelse i længden og formindskelse af ærme. Forklaring under andet.
Opskrift: Tempelblomst af Annette Danielsen
Garn: Bomuld/uld Chunky fra Garnudsalg
Forbrug: 472 g
Pinde: 4 og 5 mm
AndetForlænget 1 blomst: omg. 99 - 15 r, 2 vr, 3 vr sm, 2 vr = 20 m igen, fortsat omg rundt. Derefter tilbage til omg. 80 og strik der fra.
Ærmeindtagning: ærmer taget ind til 42 m efter aflukning, da jeg syntes de blev for flagrende til mig.

tirsdag den 21. januar 2014

Mit første købemønster udgivet!

I går udgave jeg mit første købemønster, som lige er til at købe med det samme. Det ligger til salg på Ravelry, hvor det er muligt at betale med paypal.

Mønsteret er min udgave af en Søstjerne, og koster 25 kr.


Er du ikke på Ravelry, kan mønsteret selvfølgelig købes ved at skrive en besked til mig. Mønsteret ligger kun tilgængelig på dansk.

Jeg håber i vil tage godt imod det, og mine fremtidige udgivelser!

mandag den 20. januar 2014

Madplan uge 3

Som noget nyt her i år 2014 er jeg som mange andre også landet på instagram, derinde hedder jeg Snoretoppenmicha og billeder af min mad kan ses under #sundmadmicha

Jeg vil derfor fremover ikke lægge alle billeder ind på ugeplans indlæggene, kun nogle få af dem.

Denne uge har jeg dog ikke fået taget så mange, kun af onsdagens frokost og aftenmaden fredag, men det var ikke mig der lavede den.

Mandag: Spagetti med kødboller og råkostsalat
Tirsdag: Frikadeller med broccoli, kartofler og råkost
Onsdag: Pitabrød med salat, kylling og pomfritter fra acti fry
Torsdag: Fiskefilet med rillekartofler og gulerødder i ovn
Fredag: Drengene alene hjemme - jeg fik super lækker mad hos min søster
Lørdag: Flæskesteg med kartofler, chips, sovt og råkost
Søndag: Hjemmelavet pizza og råkost

Nedenfor billedet af fredagens aftensmad lavet af min søster og svoger. Det smagte virkelig super godt. Ser frem til min søster smider en opskrift på sin blog, for den må laves herhjemme også. 


Vi forsøger stadig at leve efter en lidt grønnere madplan, det er dog ikke hver dage det lykkes. Gamle vaner er svære at komme af med :)

torsdag den 16. januar 2014

Oslo strikket allerede i sommer til julegave 2013

Ja jeg var tidligt i gang med julegaverne i 2013. Sommeren blev bl.a. brugt til at sy tørklæder, men lidt strik blev det også til.

Denne Oslo blev nemlig meget hurtigt til. 8 dage tog det, så havde jeg bikset sådan en fin anorak færdig. Det tog noget længere med Milas', som jeg viste her på bloggen i dette indlæg.

Men da det nu var en julegave kunne jeg jo ikke vise den her på bloggen, derfor kommer den først på nu.

Den er nemlig blevet givet til min skønne niece, jeg håber hun får meget glæde af den:

Fakta:
Størrelse: 1-2 år
Garn: Uldgarn fra Netto - 3 ngl af den lilla, 4 ngl. af den pinke
Til: Amilia
Se flere billeder på min ravelryside

onsdag den 15. januar 2014

Blomsterpatchwork fra d.11/1

Jeg er igen gået lidt i gang med mit patchwork blomstertæppe, derfor vil jeg da lige opdatere med et lille billede fra d. 11/1. 18 stk. nye blomster er det blevet til, og jeg fortsætter derud af :)

Skal lige have klippet lidt flere sekskanter, så jeg KAN komme videre :)

Nu må vi se hvornår det bliver færdigt, har ikke helt styr på hvor mange jeg skal ende med:

tirsdag den 14. januar 2014

Kreahygge med en 3 årig!

Billede fra julebordet, med servietringene i brug!

I december nåede vi også lidt kreahygge med mormor. Det bestod mest af en omgang servietringe - toiletruller udsmykket med masser af jul! Men der blev også malet en masse andet.


Milas elskede det, han malede og malede. Så derfor blev der også kreeret en masse julegaver kun fra ham til familien, og han har flere gange efter spurgt, hvornår vi skal male julegaver:


Jeg er virkelig stolt, og synes han er vildt dygtig (men synes alle forældre ikke det om deres poder :) )
Samtidig var jeg overrasket over, hvor længe han kunne holde koncentrationen. Vi voksne mente i hvert fald vi skulle stoppe før han gjorde. Det er bare super skønt at han vil.

mandag den 13. januar 2014

Madplan uge 2

UGE 2
Mandag: Tacoskaller med grønt og kød marineret fra Brugsen
Tirsdag: Fiskefilet med hvidkål/gulerodsråkost og pomfrites fra vores nye actifry
Onsdag: Pitabrød med salat - kød = hakkebøffer fra fryseren
Torsdag: Hvidkålssuppe fra fryseren
Fredag: Flæskesteg, kartofler, råkost og franske kartofler
Lørdag: Hjemmelavet pizza med rød peber og kød = hakkebøffer fra fryseren
Søndag: Jensens - 10 års kæreste dag - frokost: pitabrød - rester fra onsdag





Billedet - Frokost fra tirsdag. Da almindelig salat ofte bliver underligt slatten og blødt. Benytter vi os meget af chancen for at bruge hvidkål i stedet. Det lidt sjove er, at vi for nogle måneder siden ikke brugte hvidkål overhovedet. Men nu er det nærmest blevet en af vores faste dele i aftensmaden.

Vi har forsøgt os med lidt forskellige retter, hvor der har været fokus på grønt og sundhed. I den forbindelse er vi blevet rigtig glade for vores nye Actifry, som vi tirsdag lavede pomfritter i med kun 1 lille skefuld olie, og de smagte bare super. Det bliver bestemt ikke sidste gang den kommer i brug. 


En anden investering, vi har gjort, er råkostdelen til vores Kenwood, den er helt sikkert uundværlig. Især i nu hvor det er hvidkålssæson. Derfor består hoveddelen af vores grønt af råkost med hvidkål og gulerødder.



Ellers får i lige lidt billedspam af diverse måltider herhjemme fra den forgangende uge:
Aftensmad tirsdag

Frokost onsdag - perlerug med rødpeber, hjemmebagt knækbrød og en rugbrødsmad med røget ørred

Aftensmad onsdag

Morgenmad fredag - græsk yoghurt med perlerug

Frokost med lidt selvforkælelse lørdag, Rugbrødsbolle med chokoladestykker fra Kræs for smag.

fredag den 10. januar 2014

Nissekreagaver 2013

I julen var jeg endnu engang med i årets nisseleg på det forum, jeg er på. Her skulle jeg begave en sød familie på 4. Det var egentlig meningen, jeg ville lave en lille gave til alle (dette er ikke et krav), men kunne godt se pengene slap op.

Derfor blev det til disse sager, som heldigvis faldt i god jord:

Et sæt pinkfarvet benvarmere str. 30 -5 år til datteren - noter kan ses her: Benvarmere

2 stk. glaskugler til børnene med navn og årstal

Et infinitytørklæde til moderen og et par CARS 22'ere til drengen på 4 år str. 110. 

Dejligt at kunne glæde andre!

onsdag den 8. januar 2014

Fødselsdagsgave til en skøn lille gut

Da alt jo ikke kun er jul i december, men der også er nogle der er født i den måned, har en af mine to-dos været en lille fødselsdagsgave til en dejlig dreng, der blev 1 år her d. 30 dec.

Jeg havde en masse ideer oppe og vende, men endte ud med et par lækre tullebukser og en fødselsdagsbody. Så kan den skønne dreng gå sit 2. år i møde:


tirsdag den 7. januar 2014

Nissedør og nissestreger opdatering!

Endnu et lidt forsinket indlæg:
I december blev der indført drillenisse herhjemme. Det skete med hiv og sving med en fin lille nissedør i vindueskarmen. Milas var helt vild med døren, men udover det er det ikke hver dag, han lige har husket den har været der. Men det var heller ikke meningen med den.

Dog har han ikke været i tvivl om at det har været nissen, der har lavet ballede, når vi har lavet lidt drilleri. Der var meget vi nåede og ikke nåede, som vi havde planlagt, men også meget der blev fundet på undervejs.

Derfor vil jeg da lige opdatere på hvad nissen har bedrevet herhjemme i december 2013 til husker og inspiration for andre:

Den fine nissedør

Nissen har fældet juletræ - både til ham og der var et magen til til Milas


Nissen har fået sit eget stempel, da Milas ikke kan læse

Nissen har klippet stofhjerter til juletræerne

Nissen har været på rov i pebernødderne
Han havde også leget med Milas' duplotog og fyldt det op med pebernødder.

Nissen havde været fræk og åbnet Milas' julekalender

Nuppet nogle af de svenske chokoladebrød, jeg lige havde stået og bagt

Pyntet juletræ med perler, så det var helt klar og pyntet til juleaften.

Yoghurten nåede også både at være farvet lyserød og lyseblå.

Leget med rugbrødet og småkageudstikkerne

Nissen legede også med Milas' store bruderbiler uden at rydde op efter sig - de stod i en lang række ned gennem gangen. Milas syntes det var for dårligt den ikke havde ryddet op efter sig. 

D. 1. december var julepynten også blevet sat frem på spisebordet, lige klar til at blive sat op.

Så der er sket en del nisseløjer herhjemme, men i en passende mængde. Vi var meget opmærksomme på at det ikke blev for meget og for overdrevet, så er det ligesom det sjove ryger lidt. Det skal ikke være en stressende tradition, der skal virkelig være plads til hyggen i drillerierne.

Hvad har jeres nisser haft gang i? Inspirer gerne :)

mandag den 6. januar 2014

Endnu et julestempel

Ja i er nok ved at være godt trætte af jul, men da jeg ikke lige nåede alle indlæg inden jul og nytår, så kommer småtingene lige her efter :)

Udover Nissens nissehuestempel, fik jeg også kreeret et lille honningkagemands stempel. Det er ikke helt så skarpt i kanterne som jeg gerne ville have, men ja øvelse gør mester.

Her er i hvert fald endnu en lille ide til et stempel:

lørdag den 4. januar 2014

Tusind tak!

Vil lige sige tusind tak for jeres tilbagemeldinger på mit sidste indlæg, det betyder meget. Ikke mindst når man er lidt ved siden af sig selv :)

Glæder mig til fremover at skrive til jer, her på bloggen, og at vide i stadig læser med.

Jeg har masser af indlæg i støbeskeen med ting, jeg ikke har fået vist. De vil så vidt det er muligt komme løbende det næste stykke tid. Ville gerne have haft udgivet dem noget før, men ja i ved jo hvorfor :)

Udover nye indlæg er jeg gået seriøst i gang med at forsøge at få skrevet og ordnet mine hækleopskrifter, som jeg gerne vil have de skal se ud.

Ideen med en samlet bog, er foreløbig udskudt, i stedet vil de komme til salg via min side på ravelry. Men præcis hvornår, ved jeg ikke.

Det vil dog ikke være dem alle på en gang, har netop udskudt bogprojektet, fordi jeg godt kunne se, jeg aldrig ville få alle færdige på en gang, som omstændighederne er nu, og synes ikke det er fair at jer der spørger, skal blive ved at vente.

Tusind tak for jeres opbakning, vi skrives ved!

torsdag den 2. januar 2014

Godt nytår fra mig!

Jeg har desværre ikke tidligere nået at skrive mit indlæg til jer kære læsere. Samtidig har jeg været lidt i tvivl om hvor meget jeg skulle skrive her på bloggen, men nu får i det som det er.

Det ligger nemlig sådan at det jeg i tidligere indlæg bare har beskrevet, som at min mand ikke har været hjemme, nu har været fortalt i avisen, så derfor er der ingen grund til at snakke uden om, hvad der sker herhjemme i vores lille familie.

Artiklen kan læses her: En ny nyre er lig med et nyt liv

Min mand var d. 27. december i Fyns Amts avis vedrørende sin sygdom, hvor han her d. 5. nov. fik sin fars ene nyre. Det har tæret lidt på kræfterne herhjemme, med to små børn. Samtidig med at han d. 19. december blev genindlagt, og er røget ind og ud hele julen indtil i dag, hvor han ikke kun er kommet hjem på orlov, men tværtimod er blevet udskrevet. Så nu skulle det gerne kun være de almindelige kontroller han skal til, men ja, jeg ved ikke hvordan det kommer til at se ud. Nu må vi se.

Så det har det meste af vores hverdag her sidst på året været præget af.

2013 har bestået af både gode og mindre gode udfordringer: 
Vi holdt havefest for at fejre vores bryllup d. 1/6
Jeg måtte desværre sygemeldes med meget kraftig bækkenløsning omkring samme tidspunkt.
Linus blev født ved lynfødsel d. 24. august - Milas var med.
Vi holdt barnedåb for Linus d. 24. november - præcis 3 måneder gammel.
Min mand fik en ny nyre, og gik ind i år 2014, som indlagt på orlov.
Min hjerne har lidt af midlertidig (håber jeg) nedsmeltning og ærligt har ikke styr på en dyt. Det er svært at overskue det hele, men håber på snart at få ro på igen, når hverdagen begynder.

Det var de største hovedpunkter og forklaring på mine manglende indlæg, eller lidt forvirrende skrivestil. Jeg håber bestemt det bliver bedre, for ærligt, det er ikke alt, jeg har haft skrevet, jeg forstår her bagefter. Så kan godt forstå, hvis i læsere, har hoppet nogle indlæg over. Jeg beklager og lover at forsøge at skrive bedre fremover.

Jeg er glad for i er her, at i følger med, og håber i trods alt fortsat vil læse med. Jeg vil i hvert fald ønske jer et rigtig godt nytår, med ønsket om et mere roligt 2014 end 2013.

GODT NYTÅR!
Related Posts with Thumbnails