Viser opslag med etiketten BM2014. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten BM2014. Vis alle opslag

torsdag den 31. juli 2014

BM: Mit første formindskede mønster!

Bukser til min mindste basse - str. 80, de er lidt for lange i benene. Mit første formindskede buksemønster, ud fra 22'erne. Når Milas får, så skal Linus, da også have :)



Da det er første gang jeg har formindsket et mønster, har jeg valgt at lade dette være godkendt som afprøvning af nyt mønster i juli måned. Så til trods for ingen kreatid, har jeg da nået lidt.

Så har da kunnet deltage med lidt nyt til Boys Month!

Nu hvor vi har net igen, vil jeg bruge en del af august måned på at kigge lidt rundt hos alle de andre skønne deltagere, og få kommenteret lidt.

Tusind tak for alle jeres skønne kommentarer, til mine drengesager! og tak til Christine for endnu en skøn Boys Month!

onsdag den 30. juli 2014

BM: Priktrøje til Linus!

Så fik Linus sin nye strikcardigan til til vinter. Den har været undervejs siden marts, men alt strik har bare været gået i stå herhjemme. Men nu er den her - se lige min charmebøf:



Fakta:
Til: Linus
Størrelse: 20 mdr.
Opskrift: Priktrøje af Lene Holme Samsøe
Garn: Bomuld/uld og uld fra Geilsk
Forbrug: Næsten et helt ngl. af bundfarven og resten meget lidt
Pinde: 2½ og 3

mandag den 28. juli 2014

BM: Udklædning til aktive drenge


Jeg er jo så heldig at have to drenge, jeg kan få lov at lave klæd ud sæt til. Milas er for det meste med til selv at bestemme, men bliver da også skubbet lidt i den retning af det mor lige kan klare.

Så han har både været dinosaur/drage og supermand til fastelavn - supermand blev godkendt ret hurtigt til trods for han ellers foretrækker spidermand. Men det var alle de andre, så han var glad for at være supermand. 

Måtte dog love at lave batman, men har kun fået syet en bluse med batman logo, som han dog har fået lov at være med til at sy sammen, det blev heldigvis godkendt. Men skal da have lavet maske og kappe på et tidspunkt.

Til jul fik han nissetøj til året julekort - tænkte han kunne bruge tøjet som slappetøj, men om drengen vil godkende blusen til andet end nissebluse - niksen :) Tossede barn :)

Linus blev en lille Minion til fastelavn, det syntes Milas var en rigtig god ide, og han blev ved at give ham huen på, lige så hurtigt som Linus pillede den af :)

Glæder mig til at se hvad jeg skal sy, strikke eller hækle til næste fastelavn, kun fantasien (og lidt tiden) sætter grænser!

søndag den 27. juli 2014

BM: kreativitet med Milas!

Herhjemme er det jo ikke kun mig der elsker at være kreativ.

Milas synes også det er så fedt og han elsker at se art attack på Disney Junior, og vil meget gerne lave det hele. Vi har dog ikke fået lavet så meget af det endnu, men mon ikke det kommer, nu hvor han er så stor, at han kan meget selv.

Her er en lille billedcollage af hvad han har været med til, eller selv har lavet:

Hjemmelimet/malet/tapet garage til de små biler

Batmanbluse - var med til at sy sammen på symaskinen

Juledekorationer - både hjemme og i dagplejen

Tegninger bliver til dekoration på kagedåse

Småkager og kager i massevis med mor og far - han elsker at være med i køkkenet og til almindelig madlavning, men får stadig selv lov til at bestemme om han har lyst til at være med.

Malerier til julegaver og til sidst servietholdere af toiletruller lavet sammen med mor og mormor.

Så må sige at jeg har en lille kreativ dreng herhjemme, og det er bestemt kun super skønt og han får også lov, når jeg kan. Desværre er tiden der ikke altid når han gerne vil, men så aftaler vi en dag, hvor der kun er Milas-mor tid med krea. Det er bare så hyggeligt!

Det næste vi skal lave er en postkasse til hans og Linus' nye værelse :)

lørdag den 26. juli 2014

BM: fødselsdagstøj til drenge!

Jeg elsker at lave fødselsdagstøj til Milas - han synes det er fedt at få noget tøj der er lavet helt specielt til hans dag, så det har han fået og mon ikke han også får det til næste fødselsdag :)

Jeg har også haft lavet sæt og bluse til et par drenge mere. Det bliver mest den klassiske med kage og lys, men det er også sjovt lige at finde på et emne, som kan bruges samtidig med at man kan vise alderen:


Derfor har Milas både haft balloner og puslespil, begge dele ting han kan forholde sig til, og som han synes er sjovt.

Jeg regner stærkt med at han skal være med til at bestemme et emne til sin fødselsdag i januar. 

Linus bliver et år allerede i næste måned - forstår ikke der allerede er gået et år. 

Men om jeg når et emne eller det bliver den klassiske, det kommer lidt an på tid og flytterod. For fødsesldagstøj det skal drengen have, han skal ikke snydes pga. flytning.

Har i også ritualer der bare skal laves til jeres skønne drenge?

fredag den 25. juli 2014

BM: drengehæklerier!


Lidt hæklerier til skønne drenge er det skam også blevet til siden BM2012.

Ikke mindst til Linus - der både har fået specieldesignet nusseklud og barnevognskæde.
Elsker begge dele og er så glad for jeg nåede det til Linus, når nu jeg ikke nåede (og kunne på det tidspunkt) til Milas. 

Heldigvis er Milas glad, bare han får lov at få en gang imellem, eller vælge fra gavekassen, hvem der skal have hvad. Ikke mindst hæklede søstjerner, som der er blevet hæklet en masse af i 2013, både til drenge og piger. Det er et sikkert hit!

onsdag den 23. juli 2014

BM: Diverse drengesager!


Det er ikke alle drengesager, jeg laver, der lige passede ind i et emne, derfor har jeg lavet en lille collage med diverse drengesager, jeg har haft lavet.

Der er lidt syning og lidt andet krea:

Hvert år får drengene (og deres kusine) glaskugler til at hænge på vores troldegren med navn og år. Jeg synes det er hyggeligt og dejlig specielt at de har deres helt eget julepynt. Herhjemme vil vi hellere det end bare nogle kedelige nogle med lidt mønster, som ikke betyder noget for os.

Jeg har også forsøgt mig med lidt snyde applikationer. og nogle selvdesignede som flyvemaskine på den turkise bluse.

Et lille dåbssæt er det også blevet til: Hvalbluse med fløjlsbukser og hæklet hval til.

Nogle elefanthuer, forklæde til CARSglade Milas, PIXI etuier at masser af rester og ikke mindst ærteposer til børnehaven, da Milas måtte sige farvel inden han flyttede.

Så der kan laves mange forskellige ting til drenge - kun fantasien sætter grænser :)

tirsdag den 22. juli 2014

BM: Tæpper til mine skønne drenge!

og et enkelt til en drengemor - mig :)

Jeg ved at jeg har deltaget i BM med min store drengs tæppe, men efter lillebror er kommet til og har fået sit helt eget, så kan begge vist godt tåle at blive vist igen.

Det er tæpper jeg er meget stolt og glade for, det samme er ikke mindst min store dreng, som synes det er fedt, han har sit helt eget tæppe:



Linus' som blev færdig ca. 6-7 uger efter han blev født:


Jeg vil lige slutte min tæppevisning af med, at vise dette tæppe frem, som jeg har lavet til mig selv. Synes selv det passer godt til en helt igennem drengemor:


Elsker at lave tæpper, og har gang i et par stykker mere, men det er langtidsprojekter, som der kun bliver lavet noget ved, når lysten er der, og hvis jeg lige har en rest garn eller en stump stof. 

Så det bliver nok ikke sidste gang der kommer tæpper på bloggen!

onsdag den 16. juli 2014

BM: Bukser, bukser, bukser

Ja hvad mere skal jeg sige - jeg syr bukser til drengene. Især Milas har fået mange, da han er en meget lang dreng, men utroligt tynd. Han passer en 98/104 i livet, men er alt mellem 110/116 i længden. Til trods for at jeg har haft købt bukser med elastik indstilling i taljen, ja så er de bare ofte for store.

Samtidig skal de jo også være nemme at få af, så man hurtigt kan komme på toilettet, og så er det jo nemmere med mors. Så er ofte blevet om jeg ikke lige kan sy nogle nye, hvis han lige har været i stofskabet og opdaget noget stof, der da godt lige måtte sidde på hans numse.

Så til trods for jeg har tænkt at han snart skulle have alle end 22'ere, så er det altså det der stadig hitter herhjemme pga. motiverne. Så det får de lov til, det varer ikke længe før han er for stor :)

Det er ikke blevet til mange til Linus, men mon ikke det kommer. Det skyldes simpelthen at han på ingen måde mangler tøj.

Så her er næsten alle de par bukser, jeg har syet siden BM2012, håber i kan blive inspireret til stofsammensætninger :)


torsdag den 10. juli 2014

BM: Godt med genbrug

Jeg lægger jo ikke skjul på at jeg er rigtig glad for at genbruge både mit og andres aflagte tøj til tøj til drengene. Derfor er der da også kommet en del genbugstøj ud af symaskinen siden BM2012.

Især shorts, som jeg fik syet en ordentlig stak til Milas sidste år, og har også fået lavet et par bluser.

Går i ind for genbrug på denne måde?

Her bliver det bestemt ikke det sidste genbrugstøj her på bloggen.

tirsdag den 8. juli 2014

BM: Lidt nyt!

D. 1. juli fik jeg syet de sidste par jersey ting jeg havde liggende, klippet klar. Det blev til en T-shirt og undertrøje med supermand motiver.


Milas var glad og jeg blev ved at få krammer og få at vide at han elskede sit nye tøj.

Han har også en langærmet i samme stof, så han mente da lige at han skulle have alle 3 bluser på på samme tid, da det jo var undertrøje først, så T-shirt og til sidst den langærmede, men der sagde jeg altså stop. Det var alt for varmt. Han måtte nøjes med T-shirt og langærmet. Han kunne så få den ene af i løbet af dagen, når det blev rigtig varmt, men han havde da selvfølgelig stadig begge dele på, da han blev hentet i BH. Stædige barn :)

T-shirten er det største hit, da den har lomme, så mon jeg skal begynde at dekorere med lidt lommer engang imellem, det lader til at være et hit.

Undertrøjen og T-shirten kom på instagram allerede da de var færdige d. 1. men pga. flytning, er der lige lidt længere tid mellem, jeg har mulighed for at sidde ved computeren og få skrevet indlæggene færdige.

søndag den 6. juli 2014

BM: Bluser og bodyer

Siden 2012 har en af de helt store syting herhjemme været bluser til Milas og siden Linus kom til har jeg også forsøgt mig med lidt bodyer.

Den første body blev for stor i halsen, da jeg ikke havde brugt rib, men sad ellers super. Nr. 2 blev lige lang nok i ærmerne, men passede ham efter lidt tid. Han bruger stadig begge.

Bluser er der røget igennem maskinen i rekordfart nogle gange. Jeg har kun haft brugt raglanmønsteret fra ottobre, for det sidder så super godt på min lange ranglede dreng. De købebluser han har med almindelige ærmer, kan godt have tendens til at være alt for brede. Så derfor har det bare været nemmere at fortsætte med dette mønster, da det passer ham så godt.

Efter Linus kom til har jeg også været i gang med samme mønster til ham, på trods af at han med sin lille buttede babykrop nok godt kunne bære de almindelige ærmer, men det er så dejlig nemt lige at sy i to forskellige størrelser af samme stof på en gang. Dog er det ikke meningen, de altid skal have bluserne på samtidig, det er dog to forskellige drenge. Men man kan jo lige så godt bruge det stof man har, når nu man er i gang.


Milas synes også nogle gange at det er lidt sjovt at lillebror har det samme på, og så får de da lov :)

Har hørt fra flere at jersey skulle være så besværligt at sy i, men det er absolut nemmere for mig at sy i jersey end fast stof. Det eneste jeg ikke bøvler med i fast stof er 22'er bukser. Da de sidder på rygraden :)


Så herhjemme shoppes der stadig lækker jersey, til lækre bluser til drengene. Nu skal jeg bare have tid og mulighed for at få syet flere ikke mindst her til vinter :)

tirsdag den 1. juli 2014

BM: drengestrik og flytterod!

Så er det første dag i juli og dermed lyder startskuddet til Boys Month 2014.

Mit stof bliver pakket ned her i løbet af de næste par dage og er nok først fremme igen i august. Så derfor vil mine drengeindlæg være opsamlingsindlæg. Hvor jeg har lavet billed collager med forskellige temaer, med drengesager, jeg har lavet siden Boys Month 2012.

Utroligt nok har jeg ikke rigtig haft strikket særlig meget, hvilket egentlig undrer mig, for synes da ellers jeg sidder med strikkepindende hver aften. Men er også begyndt at lave lidt til mig selv og har lavet lidt store projekter med hæklenålen og ja så render tiden.

Linus er jo også kommet til siden sidst og må sige han tager en hel del tid. Ikke mindst fordi han er et meget plaget tandbarn, der har meget ondt hele tiden og har haft det meget de sidste 3-4 måneder, og der er stadig kun kommet to små bisser. Hans storebror havde ikke ondt på samme måder, så vi forsøger alt hvad vi kan, som første gangs tandpineforældre. Det trækker tænder ud hos os, og energien er ikke så stor, her midt i flyttekaos. Håber snart de tænder vil bryde ud og vi kan få lidt ro, bare et par uger.

Nå men det var ikke bisser det her indlæg skulle handle om, men tværtimod, drengestrik, den smule jeg har haft lavet:


En snug cardigan til Linus - djævlehue til Linus - Osloanorak til Milas
Elefantcardigan til Linus - Traktorsweater til Milas
Strømper til Milas - Vest til en lille dreng

Så i kan nok se, det var ikke meget. Men Milas har elsket sin traktorsweater, den og så hans to med Postmand Per og Rasmus Klump sweatre, hans oldemor har haft strikket, har kørt i pendulfart hele vinteren i vaskemaskinen. Rigtig skønt han vil bruge det der strikkes lidt endnu.

Osloen er desværre ikke blevet brugt så meget igen, men sådan er det. Man kan ikke ramme hver gang.

Linus har faktisk ikke noget strik han bruger i øjeblikket, er i gang med priktrøjen til ham, men tror desværre ikke den når at blive færdig. Mangler hele tiden min pind nr. 3, den sidder i noget langsommelig strik til mig selv, ting ta´r tid :)

Håber i alle får glæde af denne fine event Christine igen har skudt i gang. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvad i andre finder på :)

lørdag den 28. juni 2014

BM: Boys month 2014

Jubii, så er Christine tilbage og klar til at Boys Month 2014 - der var desværre ikke noget sidste år, men i år er hun klar og det er jeg bestemt også.

Jeg står dog midt i en flytning her i juli måned, hvor BM skal foregå, men jeg har allerede planlagt lidt opdaterings indlæg på hvilke ting og sager, jeg har lavet til og med drengene siden BM 2012.

Håber der er mange ligesom i 2012, der vil deltage. Jeg glæder mig til at se jeres skønne drengesager :)

Related Posts with Thumbnails