Jeg er jo så heldig at have to drenge, jeg kan få lov at lave klæd ud sæt til. Milas er for det meste med til selv at bestemme, men bliver da også skubbet lidt i den retning af det mor lige kan klare.
Så han har både været dinosaur/drage og supermand til fastelavn - supermand blev godkendt ret hurtigt til trods for han ellers foretrækker spidermand. Men det var alle de andre, så han var glad for at være supermand.
Måtte dog love at lave batman, men har kun fået syet en bluse med batman logo, som han dog har fået lov at være med til at sy sammen, det blev heldigvis godkendt. Men skal da have lavet maske og kappe på et tidspunkt.
Til jul fik han nissetøj til året julekort - tænkte han kunne bruge tøjet som slappetøj, men om drengen vil godkende blusen til andet end nissebluse - niksen :) Tossede barn :)
Linus blev en lille Minion til fastelavn, det syntes Milas var en rigtig god ide, og han blev ved at give ham huen på, lige så hurtigt som Linus pillede den af :)
Glæder mig til at se hvad jeg skal sy, strikke eller hækle til næste fastelavn, kun fantasien (og lidt tiden) sætter grænser!
Jeg er særligt vild med den lillebitte "minion"!
SvarSlet