lørdag den 30. april 2011

Jeg vandt et skønt påskeæg!

Lige før påske vandt jeg dette skønne påskeæg i Rannvás give away - super lækker præmie.
Det kom ind af døren i torsdags, efter kæresten havde været en tur på posthuset for mig, og synes lige i skulle se, hvad der gemte sig i ægget!
Tusind tak Rannvá, virkelig virkelig lækre ting og sager!!

torsdag den 28. april 2011

Bloggen 1 år hurra hurra!

Vildt det er allerede 1 år siden jeg startede bloggen, det var det faktisk d. 23, men troede det var i dag for et år siden, så det bliver i dag, der kommer et fødselsdagsindlæg istedet :)

Hvad er der så sket på det år?

Jeg har lært at lave mine egne hækleopskifter, mit første store hækleprojekt, blev lanceret i forbindelse med Mia fra Mamma Mia's verden skønne krea udfordring, nemlig blæksprutten Olsen, siden er der dog kommet mange flere blæksprutter til, samt mange andre figurer - her er et lille udpluk af dem:


Det blev også året hvor jeg lærte at sy og lave fede tasker:

Der er blevet strikket og tegnet:


og meget meget meget mere :)

Derfor vil jeg sige jer alle tak for året der er gået, jeg har lært meget af at være blogger og elsker jeres dejlige kommentarer både kritik og ros :)

Ser frem til forsat at være en del af dette blogunivers!

tirsdag den 26. april 2011

Lækkert stof.

Inden påske var min lille familie en tur på fynsland hos min mor og stedfar.

Min mor og jeg besøgte de gode store stofbutikker stof og stil og stof2000, jeg fik rigeligt med hjem, men nåede at blive ret skuffet over stof2000. Jeg skulle have 3 forskellige slags babyfløjl og de havde ikke en eneste af dem, hvor er det bare surt, når man alligevel er kørt så langt.

Hvis jeg ellers skal i stof2000 skal jeg køre 1 times tid til og fra (Næstved), så når nu jeg alligevel var derovre, havde det nu været rart de havde haft deres varer. Vi kørte dog i en af de andre, men de havde kun den ene farve.
Min mor har, efter vi tog hjem, været på detektiv arbejde og fået fingre i det jeg manglede, så får det i weekenden, regner jeg med. Men synes alligevel det er mega surt at de ikke har de ting jeg skal bruge, når jeg selv er forbi, så er der altså bare langt.

Men fik lige en meget stor pose med mit stof her i påsken, da hun har været så skøn at vaske og tørretumble det, har ikke en tørretumbler og ikke særlig meget plads, jeg kan hænge det til tørre på. Så er bare så dejligt det hele lige er til at bruge, når jeg har lyst.

Se de skønne sager:


Har også været nogle smutture i genbrugen og købt lidt sengetøj i diverse supermarkeder, glæder mig til at hitte på skønne ideer:

Så har lige nu vildt meget stof i forhold til hvor lidt jeg egentlig syr, men det skal nok blive brugt :) 
Er også rart at have grundstofferne, så jeg bare skal finde noget tilbehør eller andet jeg kan hitte på. 
Men mangler nu altså stadig min egen symaskine :)

lørdag den 23. april 2011

Babyshower - hjemmenørklede gaver!

Var til et rigtig dejligt babyshower i går. Vi hyggede os rigtig meget alle sammen, og den kommende mor blev forkælet med dejlige gaver.
Gaven fra mig var en strikket vest og et par hjemmesyet bukser:


Vest:
Fakta:
Opskrift: Ruths undertrøje
Garn: 80 % uld 20 % poly fra Netto ca. 1 nøgle - 50 g.
Str: 0-3 måneder - er tiltænkt de kolde stunder til sommer.
Knapperne er bamseknapper fra S&S


Bukser:

Fakta:
Mønster: MiniKreas ballonbuksemønster
Str: 74
Stof: babyfløjl og uglestof - bomuld  fra S&S




fredag den 22. april 2011

Lækker sommermad!

Æggekage med broccoli og skinke

8 æg
2 dl mælk
1 spsk. mel
1 tsk. salt

broccoli og skinke efter behov

Piskes godt sammen og hældes op i en pande, lad det stå og simre ved svag varme til den er færdig. Vendes evt. over på en anden pande, hvis det kun er toppen der lige mangler at blive færdig.

Jeg tilføjede ost på toppen med lækkert nybagt rugbrød fra bageren.

Mums lækker mad, det tager lidt tid at lave, men smager rigtig godt.

Lillemanden var også helt vild med det og spise rigtig meget. Han elskede også det gode rugbrød, som blev smuldret godt inden det blev puttet i munden eller smidt på gulvet :)

torsdag den 21. april 2011

Mælkedrengestribede Rasmus Klump bukser!


Et af mine igangværende projekter er færdige!
1 stk. smækbukser med Rasmus Klump foer og applikation på mavsen. 

De blev syet da vi var på førpåskeferie hos min mor og stedfar. Har fået hjælp til foret så der ikke er en masse syninger der generer, men om jeg kan hitte ud af det en anden gang alene, det tvivler jeg på.

Det var ret svært at lave applikationen, da min mors symaskine drillede, så endte med at tegne omridset op og så sy dem fra bagsiden, det lykkedes og kom til at se fint ud.

Mønsteret er fra Børnetøj du selv kan sy 0-4 år af Elsebeth Gynther, i daglig tale kaldet gudebogen.

De er blevet klippet med en del ekstra stof i benene, men de er ikke for store, tværtimod, de passer ham lige nu. Så det er med at få dem brugt inden sommer, og foret bliver for varmt.
Han er ellers en lille tyksak, lang i livet og ikke så lange ben, men det holdt ikke lige stik her, men bare han får dem brugt, for synes selv de er blevet super fine :)

Hav en dejlig påske allesammen!

onsdag den 20. april 2011

John Marsden: I morgen da krigen brød ud.

Kan kun sige en ting super god film!! Se den hvis den er i en biograf nær dig :)

Jeg vandt bogen i 1998 i en konkurrence på vores lokale bibliotek. Jeg har været helt vild med den lige siden, og har slugt fortsættelserne hver gang der kom en ny.

Så glæden var stor da jeg så den kom i biografen, men vores egentlig ret store Scala Bio, den havde den ikke på programmet. Så da vi var en tur på Fyn hos min mor og stedfar, tog kæresten og jeg en tur i biffen. Selvfølgelig er filmen ikke lige så god som bogen, men sådan er det altid, det er svært for en film at hamle op med bogen bag.
Men må alligevel sige jeg synes den er rigtig god, og kan varmt anbefale den!

Den handler om 7 unge der er taget på tur til den øde dal Hell på overlevelsestur, da de tager hjem er det til mennesketomme huse. Deres kære er taget til fange på den lille bys dyrskueplads, så nu begynder kampen for overlevelse og for at gøre en forskel. Krigen er brudt ud!

tirsdag den 19. april 2011

torsdag den 14. april 2011

i gangværende projekter!

Der er ikke så meget der bliver færdigt i øjeblikket, og det der bliver er til gaver, så kan først vises efter det er givet væk.
Samtidig har min søn været så glad for at hamre mit kamera ned i bordet, at det nu ikke virker, så det med billeder, kan godt blive lidt besværligt.

Men vi har da et par stykker mere, så har fået taget lidt af det der rent faktisk er i gang herhjemme:
Først 1 stk. vest, den har jeg før haft skrevet om, den blev alt for stor og blev pillet op, men er i gang igen, denne gang har jeg valgt at strikke det hele på en gang, så den bliver ikke lukket som i opskriften, men hellere det end sammensygninger for mange steder, og det lader til den kommer til at passe, indtil videre i hvert fald :)

Diverse klippede stykker stof til 3 par bukser, håber de bliver fine og at jeg får tid til at sy dem sammen :)
Men nu er de i hvert fald klippet :)

Har også stadig gang i påfuglesjalet, men mangler jo garn, så det ligger og venter, og så har jeg da gang i nogle veste ud fra Ruths undertrøje opskrift, den er altså bare fantastisk :)

Lige lidt herfra - jeg er ikke gået helt i stå :)
Hav en dejlig dag!

søndag den 10. april 2011

Kan ikke komme videre øv!

Så kan jeg ikke komme videre, er nået til starten af chart E så der sker da en del, men har ikke mere garn, så må vente med at strikke mere på sjalet indtil, jeg har været et smut forbi min mor, og få fingre i lidt garn :)
Nu gik det ellers lige så godt!

lørdag den 9. april 2011

Dagens post :)

Dagens post!
Fine stof stykker fra Junette med rummænd og sesam strasse :)

og en Bumlebil købt brugt et andet sted på nettet til Milas, fidusen med at ryste den og den siger lyde er et hit, men han har ikke helt fanget det med at sætte den ned, så den også begynder at køre :)

tirsdag den 5. april 2011

Det går stille og roligt fremad :)

Nu næsten med fuldførst chart C :)
Og man kan nu se den første omgang påfugleøjne i vingerne.

søndag den 3. april 2011

Søstjerner til salg!

Søstjerner:
150 kr. stykket, kan også laves i andre farver, disse to har jeg på lager i øjeblikket.
Indeholder 1 stk. bjælde og blødt pudefyld. 
Størrelsen er ca. 14 cm i diameter
Kan sagtens vaskes i vaskemaskinen.

Se andre ting jeg har til salg i min blogbutik: Snoretoppen Salg
Related Posts with Thumbnails