Det er svært at få skrevet indlæg i øjeblikket, jeg ligger jo i flytterod, hvilket gør det svært at komme til en computer med net, da vi endnu ikke har net i vores nye lejlighed. Derfor også de manlgende kommentarer hos mine kære medbloggere, hvilket jeg er meget ked af, men kommer forhåbentlig stærkt igen.
I disse dage er vi hos mine bedsteforældre, for at være i nærheden af vores gamle hjem, så det kan blive ordnet, og derfor kan jeg bruge deres computer, men den er meget meget langsom.
I dag har jeg fødselsdag, men det føles bestemt ikke sådan. Det hele virker forvirrende og rodet fordi jeg ikke er hjemme hos mig selv, og samtidig er der nogle andre ting der lige skal klares, meget voksent, men føler mig alligevel helt ved siden af mig selv. Glæder mig til jeg er på plads et sted jeg kan kalde hjem.
Dog valgte jeg, at jeg trods alt ville føle det var lidt fødselsdag og lavede derfor lagkage, desværre har jeg ikke de talenter som min søster har på det område, og synes ikke det er nemt at kreere i et køkken man ikke kender, og man mangler hele tiden et eller andet. Så det blev bare en ganske almindelig lagkage med flødeskum, lidt kedeligt og meget dyr (når man sådan lige skal ud og købe alt), men den smagte godt:
Faktisk har jeg heller ingen gaver fået i dag, men fik en i går, som er blevet brugt flittigt i dag, nemlig min nye/gamle symaskine - fødselsdagsgave fra min søn og kæreste (også svendegave) + fødselsdagsgave fra min mor og stedfar:
Husqvarma viking Lily 535
Den er jeg rigtig rigtig glad for, ville gerne havde haft en større, men pengene rakte ikke til den større, men den er super god og kører bare så godt, til trods for at den er ca. 8 år gammel, men er stort set ikke brugt og holdt rigtig godt.
Der er derfor blevet syet et par bukser færdig på denne skønne maskine, og hvis ikke det havde været for alle mine tanktetorske, ja så havde jeg været færdig på rekordtid, så god er den maskine altså bare, især i forhold til mine gamle billige modeller.
Ellers har jeg ikke lavet så meget igen, synes dagen er gået hurtigt og underligt med ondt i hovedet og tandpine. Det hele kan kun få fremad, og det var så endnu en fødselsdag!