tirsdag den 30. oktober 2012

Endelig tid ved symaskinen

Min alenedag søndag stod bl.a. på oprydning af kreahjørnet, men jeg fik da også lidt tid til at sidde ved symaskinen. Havde tre mål for den uge, jeg skal være alene i, nåede dem alle søndag. Det er jo skønt, så skal jeg bare lave de småtterier, jeg lige føler for resten af ugen.


Det første der blev færdig, var dette forklæde til Milas. Det er vendbart, dog er begge sider med CARS, da det er det stof jeg har allermest liggende af + at Milas bare elsker CARS.

Så nu er han klar til at bage julesmåkager med mig i år. Det er skønt, håber bare ikke det er alt alt for stort. Nu må vi se når han er hjemme igen.


Det næste var denne taske til min søster. Har for længe siden lovet at lave den til hende, til hendes broderier, da hun manglede en, hvor selve rammen, hun bruger, når hun broderer, kunne være i. Er blevet ved med at glemme det, og var meget i tvivl om hvordan det skulle kunne lade sig gøre at sy den sammen, uden det blev vildt grimt omkring lynlåsen. Brugte da også ca. 3 timer på den, da syningen (som forudset) blev ved at drille omkring lynlåsen, men endte med at hitte en løsning, men nu har jeg da lært det :)

Den måler 35x35 og det yderste er voksdug.

Havde startet med at klippe stof til 25x25, havde glemt målene, så nu har jeg stof liggende klippet til en mindre taske, ved dog ikke om jeg får den lavet + jeg mangler en lynlås.


Det allersidste var denne elefanthue, som jeg er meget spændt på om passer, men må væbne mig med tålmodighed indtil lørdag. Troede den ville drille rigtig meget, men den var bare super nem, og er bestemt ikke den sidste jeg syr, hvis den passer ham. Det er Hanne der har lavet mønstret, det kan findes lige her: Krudtfuglen.
Tak for et super fint og nemt mønster, er spændt på om jeg kan finde ud af at forstørre det, når han bliver større :)

Huen er syet i jersey og fleece, så den skulle gerne være dejlig varm her til den kolde tid.

Rigtig skønt at få syet lidt igen, og håber jeg når lidt mere i aftenerne til mine mænner kommer hjem igen. Ville være skønt at kunne få lavet lidt mere til lillemanden, han mangler en del forskelligt.

mandag den 29. oktober 2012

Der kom gang i gryderne.

Da jeg sjældent er hjemme til at lave aftensmad skulle denne lørdag stå på hyggemad til mine mænner. Så mig ud i køkkenet og sætte gang i gryderne:

Jeg har nemlig været så heldig at få disse lækre æbler fra min mors venindes have, desværre var en del af dem allerede gået til, da jeg ikke hat haft tid til at kigge på dem inden weekenden.


Da jeg ikke lige vidste hvad de præcis skulle bruges til valgte jeg at bruge ventetiden, hvor jeg alligevel skulle holde øje med + røre, til opstart af risengrød, til at skrælle og ordne æbler. Så der blev kogt et par gryder æbler til en god portion æblemos til fryseren det er altid rart lige at have.

 Da gryderne blev taget af, så lækkerierne sådan her ud:

Da vi havde spist det risengrød vi kunne, hoppede jeg ud i køkkenet igen. Resterne af risengrøden blev tryllet om til en ordentlig stak klatkager, og det var da bare mums for Milas. Det var virkelig hans livretter, jeg fik disket op med den dag. 

Desværre nåede jeg at brænde min ene finger godt og grundigt, så måtte få R til at hjælpe med at stege de sidste par klatkager færdige.

Søndag morgen blev en stak klatkager pakket og sendt med Milas og R ind til farmor, da søndag stod på alenetid. De sidste blev pakket til fryseren, så er der mulighed for at tage op til en lille hyggestund, nu hvor vi går den travle tid i møde. 

R skulle et smut på fotomesse i KBH og senere tager begge mænner til Falster, da uge 44 står på fotoshoots for R. 

Glæder mig allerede til at se dem i weekenden igen. 

søndag den 28. oktober 2012

Lidt hyggelig uhygge :)

Igen i år blev der fundet tid til at lave et par græskarlygter sammen med min søster. Havde lidt regnet med Milas ville være med i år, det var da også rigtig spændende, men han ville hellere sidde ved siden af os og drikke saftevand og spise havregrynskager, mens han bare snakkede derud af, end forsøge selv at være med.

Dejligt sådan lige at blive holdt med selskab :)

Lygterne kom til at se sådan her ud i år:

Mit til venstre med to billeder. Havde lavet spøgelset i døren først, men da min søster stadig var i gang med sit, ja så blev der lige tilføjet en flagermus i en måne. Så det blev udnyttet fuldt ud i år.

Min søster havde satset på et skrækhus, synes det lykkedes super godt, trods det ikke blev helt på den måde hun gerne ville, men jeg synes altså det er blevet flot :)

Milas var meget begejstret bagefter, og ville meget gerne have vi tændte lys i dem hele tiden.

Dejligt med lidt hyggelig uhygge :)

Inden søster, svoger og niece kom gik jeg i gang med at lave lidt havregrynskager til at hygge med undervejs. Der gik der heller ikke lang tid før de fleste havde fået ben og gå på. Det er kun ca. halvdelen der er tilbage på dette billede:

Jeg brugte Karinas opskrift, så hvis du kunne tænke dig lige at smække en sukkerbombe sammen til lidt hygge en eftermiddag, kan opskriften findes lige her: Unikarina.dk

torsdag den 25. oktober 2012

Vinder af bogen Viggos værktøjskasse er fundet


Vinderen blev: Dyreglad-pige.

hvis du sender mig din adresse, så sørger jeg får du får tilsendt et eksemplar. ( me (@) galleri-micha.dk )

Tak til alle jer der deltog, dejligt at se at der er en del der interesserer sig for at få læst højt for deres børn :)

tirsdag den 23. oktober 2012

Boganmeldelse: Divergent 1 af Veronica Roth

Fakta:
Divergent 1 - afvigeren af Veronica Roth
Udgivelsesdato: oktober 2012
Forlag: Alvilda
Originalsprog: Engelsk - Divergent

Hovedpersonen i denne bog Tris, lever i en forskruet verden, hvor samfundet er opdelt i fem faktioner:

Alle unge på 16 år, skal tage stilling til, hvilken af disse faktioner de ønsker at tilhøre. Det er den enkelte faktion, der bestemmer deres venner, væremåde og tilværelse, og de må intet have at gøre med deres familie og andre fra den faktion, de kommer fra. Dette valg er et valg for livet.

Dog er Tris ikke som de andre unge, hun afviger fra dette koncept, hvilket kan føre til katastrofale følger og betyder at hendes liv er i fare.


Da jeg læste bagsideteksten tænkte jeg, disse ekstremer er da bare The Hunger Games om igen og havde derfor ikke de store forventninger. Jeg blev derfor meget positivt overrasket over at blive grebet fra start af.

Tris står som 16 årig og skal være voksen og tage sine helt egne beslutninger og det er helt på egen hånd, hun har hverken venner eller familie til at støtte sig. Hun skal som person være stærk, da hun er opvokset hos puritanerne - de uselviske og derfor ikke er bekendt med at det er i orden at tro på sig selv og være god til noget.

Da Tris står og skal vælge mellem de 5 forskellige faktioner, bliver jeg faktisk overrasket over hendes valg. Derefter ser man sider og evner hos Tris ikke engang hun selv vidste hun havde eller besad. I forhold til hendes alder er hun en meget stærk og handlekraftig pige. Det er en rigtig god måde denne udvikling er skiltret på, da Veronica samtidig formår at få den der generte og lidt forvirret teenager ind i Tris. Så hun på trods af sine værdier og væremåde alligevel samtidig er, som alle andre piger på 16 år.

Måden hvornår denne verden er blevet og hvordan den kan være blevet på denne måde, synes jeg er skiltret på en troværdig måde, så man godt kan få fornemmelsen af at de helt forkerte personer, kan træffe nogle meget forkerte valg, så det kan blive en så ekstrem verden. Samtidig er man dog ikke i tvivl om at det er et skræksenarie der er opstillet og verden vil aldrig komme til at se sådan ud, men synes det er en god baggrund der er brugt som hovedskellet for denne fortælling.

Jeg ser meget frem til de næste i serien, de skal bestemt læses.

mandag den 22. oktober 2012

Endnu en strikket sag til niecen

Hun bliver vist lidt forkælet den lille niece :) men måtte bare strikke denne fine cardigan og da gratis opskriften hedder 0-3 måneder, ja så skulle det være nu, mens hun kunne passe den.

Ender dog med jeg må have indkøbt de andre størrelser også, for den er super nem og vildt sød.

Da jeg havde strikket op til ærmerne skulle på, opdagede jeg at jeg havde glemt knaphullerne, gad ikke pille det hele op igen, så har hæklet en kant med knaphuller til. Var lidt træt da jeg startede på den :) Tror jeg har tænkt den kun skulle have knapper i bærestykket, men nu har den fået hele vejen ned.


Fakta:
Opskrift: Pickles Plain Cardigan
Garn: Raggsokgarn fra Netto (1,2 nøgler - 86g) og 1 tråd bomuld fra Stof og stil (i nøgle - 45g)
Størrelse: 0-3 måneder
Pind: 7
Slutvægt: 141 g
Knapper: 6 stk. helt klar gule
Sværhedsgrad: Super nem, de gik nemmere med de engelske termer denne gang. Men glemte da knaphullerne.

søndag den 21. oktober 2012

Efterårshygge

Som så mange andre her i landet, har vi herhjemme også rigtig efterårshygget.
Milas sad og heppede og bad om edderkopper, mens han hældte kastanier ud over det hele, så der blev produceret edderkopper i stor stil til troldegrenen plus lige en firkant af kastanier lavet af far og en sommerfugl, jeg lige bestemt, jeg gerne ville lave, så det ikke kun var edderkopper.

Han kunne ikke selv få tændstikkerne i de små huller, vi havde lavet på forhånd, så syntes det var sjovere at trille med kastanier og rode i garn :)

Se lige en stolt dreng:

Bagefter var vi en tur i parken, hvor der blev leget tafat og gemmeleg, hver gang Milas gemte sig, og vi så gik rundt og ledte, mens vi råbte hvor er Milas, skreg han af grin, rakte armen i vejret og hvinede jeg er her :) 

Han er altså bare god :)

torsdag den 18. oktober 2012

Fin lille tunika

til min skønne niece :)
Den er dog alt for stor endnu, er strikket str. 1 år, men så den og måtte bare strikke den. Desværre er den blevet lidt tung, håber hun kan bruge den alligevel, den skulle gerne varme rigtig godt.

Er gået i gang med en cardigan stort set samme fremgangsmåde og har fundet ud af bare at gå op i pindstørrelse og ikke tilføje mere garn for at få strikkefastheden til at passe, så gør jeg helt sikker næste gang, så vil den ikke blive så tung.

Men det er jo sådan man lærer undervejs :)

Fakta:
Opskrift: Pickles Plain Tunic
Garn: Uldgarn fra Netto (2,2 nøgler) og 2 tråde bomuld fra Kvickly (3 nøgler)
Pind: 6
Størrelse: 1 år
Vægt: 315 g
Sværhedsgrad: Super nem, skal dog stadig blive mere dus med de engelske strikkebegreber.

tirsdag den 16. oktober 2012

Vi bliver friske og raske her i vinter

håber vi på. Vi har nemlig modtaget en fin pakke med Livol vitaminer. Der er lidt for enhver smag, og det er jo skønt.

Jeg er ikke så god til at huske at tage mine vitaminer, men det kan da være jeg kommer til at huske det denne gang, jeg gør i hvert fald et forsøg.


R skal tage en del C vitaminer, så det var bare super det var med i pakken. Her fra start lægger jeg ud med Livol Multi Total Voksen - den røde.

Simpelthen fordi man kun skal tage 1 tablet af den røde, men 3 af den grønne (Multi Vital) om dagen, og tør ikke gabe over for meget, når nu jeg har svært ved at huske at tage dem i forvejen. Dog tror jeg, jeg på længere sig gerne vil over til den grønne, da jeg godt kan lide konceptet med at der er styrkende urter i. Plusset for den røde er dog at der er ekstra B&C vitaminer i.

Så hvad jeg ender ud med på længere sigt, ja det må komme an på en prøve. For må altså til at huske de vitaminer, det er jo sundt. 

Jeg er jo ret nysgerrig anlagt, så vil da lige høre , tager du Livol vitaminer, og hvilken er din favorit?

Min søn er rigtig god til at huske sine, de smager jo godt. Så nogle gange kan der godt være lidt ballade over at han kun må få en om dagen, men han har fundet ud af det efterhånden, og kommer troligt med sit vitaminglas, når han gerne må få. Vitaminerne til børn, de er helt sikkert gået rent ind herhjemme. 

Så denne vinter er målet herhjemme at huske vitaminerne og forhåbentlig være friske og raske hele vinteren. Så meget som det nu er muligt.

Hvad gør du for at holde dig frisk og rask, især om vinteren?

søndag den 14. oktober 2012

Ny billedvæg

Så fik vi endnu en billedvæg herhjemme. Efter at havde været en tur i KBH Zoo er vores ene væg i gangen kommet til at se sådan ud:


Herhjemme elsker vi bare dyr og er samtidig helt vild med de gamle plakater fra de forskellige zoos, så kunne simpelthen ikke tage hjem uden disse fine postkort.

Først var tanken at vi da skulle have en plakat med hjem, men så var der ikke plads til så mange forskellige, så det blev i stedet nogle fine postkort med samme motiver og så ellers en masse af de fine, gode og billige rammer fra IKEA.

Milas fortæller gerne hvad de forestiller :)

lørdag den 13. oktober 2012

Der buzzes.

Så er kampagnen ved at være slut for denne gang, og der er blevet buzzet derud af. Som buzzador modtager jeg lidt forskellige prøver på et produkt og skal så afprøve og fortælle om dette produkt.

Det er en rigtig hyggelig proces at afprøve disse forskellige produkter og samtidig få snakket med både venner, familie og bekendte om deres meninger om produktet.

Denne gang har det som tidligere fortalt været Air Wick dutfpinde der er blevet afprøvet.

Jeg har afprøvet både Cool Linen & White Lilac - og - Touch Luxury
Begge produkter har en dejlig frisk duft, men her hælder jeg dog mest til Touch Luxury med midnight blackberry & vanilla silk.

Der er blevet buzzet mest til familien denne gang, samtidig mest til den lidt ældre generation, så har hjulpet lidt da det kom til udfyldelsen af Buzztrack. Desværre tror jeg ikke det er alle, der har fået udfyldt spørgsmålene.

Selve produktet synes jeg er en fin og dekorativ måde at bringe lidt skøn og frisk duft ind i hjemmet, dog synes jeg stadig de hører sig mest til på badeværelse og toilet.


Her står den og pynter ude på vores badeværelse. Vores badeværelse og toilet er delt, så der har været rig mulighed for at afprøve begge dufte .

Det eneste jeg umiddelbart kan sætte fingre på ved dette produkt er at man skal fjerne beskyttelsesforsejlingen før brug, her anbefales det at man bruger handsker, disse følger ikke med produktet og jeg havde ingen hjemme, så måtte bruge papir i stedet. Samtidig er flasken af glas og da jeg har en lille vildbasse herhjemme har jeg været lidt nervøs for at han ville få væltet flasken så den gik i stykker. 

Men dette er heldigvis ikke sket, det er dog en af årsagerne til at jeg overvejer om dette produkt vil fungerer for os som småbarns familie. Hvis ikke man har små børn i huset, skal man ikke være lige så obs på at flasken kan vælte, så her vil jeg ikke tøve med at bruge produktet, da jeg synes det ser rigtig fint og dekorativt ud og giver en rigtig fin duft. 

torsdag den 11. oktober 2012

Travlhed både ude og hjemme.

Jeg har travlt og er meget træt for tiden, der er en masse der skal nås og lidt sene arbejdsdage.

Men har da fået hæftet ender og syet øjne på lidt uglevanter, det er bare årets hit både til gaver og eget brug herhjemme. De er så nemme at gå til og skønne at sidde med om aftenen.


mandag den 8. oktober 2012

Læser du højt for dit barn?

Husker du at læse højt for dit barn? Det forsøger vi meget herhjemme, desværre ikke altid nok, håber det bliver mere, når lillemanden bliver ældre.

Stress og jag i dagligdagen gør desværre at alt for mange forældre ikke får læst nok for deres børn, faktisk læser mange kun højt for deres børn 15 minutter om ugen, hvor undersøgelser viser at det egentlig bør være 10 minutter om dagen.

Som boghandler giver det bestemt stof til eftertanke, og derfor vil jeg gerne slå et slag for at flere læser højt for deres børn.

McDonald har igen i år startet en børnebogskampagne op for at få flere forældre til at læse mere for deres børn. Fra d. 27 september til d. 31. oktober er overraskelserne i Happy Meal derfor skiftet ud med en masse gode og hyggeligt børnebøger.

Jeg synes det er et super godt initiativ, og bestemt noget jeg gerne vil sætte fokus på.

Så skynd dig forbi din McDonald, køb et Happy Meal og få fingre i en god og hyggelig børnebog for kun 32 kr.

Herhjemme er vi så heldige at havde fået fingre i Viggos værktøjskasse.

GIVE AWAY:
Hvis ikke du lige står og skal en tur på McDonalds lige nu, kan du nu vinde bogen Viggos værktøjskasse lige her.

Det eneste du skal gøre er at:
Skriv en kommentar herunder + være fast læser

Vinderen trækkes d. 24. oktober 2012

Rigtig god fornøjelse og glæd dig til en hyggelig læsestund med dit barn :)

torsdag den 4. oktober 2012

Portræt som årets gave?


Skal du havde tegnet juleportræt i år er sidste frist for bestilling rykket til d. 15. oktober, da jeg er lidt sent ude, jeg tager kun 2 bestillinger ind i år, så det er først til mølle.
Samtidig vil årets juleportrætter kun blive sendt som pakke uden omdeling, dvs. porto bliver 67 kr.

Spørg endelig hvis der er noget i vil vide, evt. på min mail: me (@) galleri-micha.dk

Smart opbevaring af papir og karton

Har endelig fået styr på mit papir og karton. Fandt denne smarte brevbakke på en smuttur i IKEA. Synes det er drønsmart, jeg kan se hvilke farver, jeg har, så ved jeg altid hvad jeg mangler.

På billedet er nogle af skufferne trukket lidt ud, så i kan se hvad jeg mener med at man kan se de forskellige farver, der er af papir og karton.

Før stod det i ganske almindelige tidsskriftskassetter, men synes det var svært at se hvad jeg havde. Har derfor længe ledt efter noget ala denne brevbakke, så den røg i vognen med det samme jeg så den, og det virker :)

Så nu var der endnu en kreating, der kom på plads. Har ellers meget meget rodet i mit kreahjørne, det hele trænger til en gang oprydning, så det er dejligt, når man lige får bare en lille ting klaret. For overskud til at ordne det hele lige nu, det har jeg ikke. Der er alt for meget andet krea, der kører rundt i hovedet på mig.

Har du det også sådan, eller er det bare mit hovede, der er gået lige så krearod, som mit kreahjørne :)

onsdag den 3. oktober 2012

Hyggelige små kogebøger

Se lige hvad vi har på jobbet i øjeblikket.

Lige så snart jeg så dem, tænkte jeg bare, dem må jeg bare eje. Så de blev næsten købt med det samme, de kom ind af døren.

Nu skal jeg bare lige finde lidt tid til at få afprøvet lidt opskrifter :)

De er super hyggelige, lidt sjove og fjollede, men sådan skal det jo også være nogle gange :)

Men hvor skal man starte :)

tirsdag den 2. oktober 2012

Vinder af Din og min kogebog er fundet!

Der var 24 der deltog, og for første gang her, blev vinderen nr. 1 - Tanja med bloggen Tanja's verden.

Hvis du sender din adresse til mig (me (@) galleri-micha.dk), så får jeg sørget for der bliver sendt en kogebog afsted til dig. Rigtig god fornøjelse :)

Tak til alle jer der deltog!

mandag den 1. oktober 2012

Bananer tilbage igen igen

Endnu engang stod jeg med bananer, der var ved at være for overmodne og som bare skulle bruges nu, og endnu engang blev det til en omgang bananmuffins. Mums de er bare favoritten herhjemme, dejligt nemme og så smager de altså bare godt.


Jeg havde dog ikke noget æg, så var meningen jeg ville putte lidt creme fraiche i, men det glemte jeg. Så de blev desværre lidt klistrede.

Denne gang var det ellers super meget nemmere at få dejen ned i formene uden at have dej over det hele. Jeg har nemlig fået denne isske af min søster. I ved sådan en hvor man trykker håndtaget ind, og så kører der en metalstang rundt inde i rundingen så dejen slipper. Det er super nemt og der er ikke dej overalt.
Den er jeg bare super glad for :)


Hvad bruger i jeres bananer til? 
Kunne godt bruge lidt inspiration, så det ikke altid er muffins, der bliver lavet herhjemme :)
Related Posts with Thumbnails