torsdag den 25. september 2014

Tiden er rendt og det var så den fødselsdag -

Ja i mandags havde jeg fødselsdag og blev sørme 30 år. Hvem der dog kan forstå det :)

Her 3 dage efter har jeg stadig ikke helt fanget, jeg egentlig har haft fødselsdag, da vi ikke har holdt noget og efterdønningerne af et år med stress, angst, børnene i første række, mere angst, en fyring, flytning og livet med en familie der igen skal samles op og fungere har ramt mig - hårdt.

Jeg er ikke helt mig selv og derfor kan en dag som min egen 30 års fødselsdag hurtigt forsvinde ud i tågerne som noget der bare ikke er sket.

Men jeg vil dog sige jeg havde en helt fantastisk weekend og dag alligevel. Det hele har bare været helt stille og roligt, lige som mit forvirrede hoved havde brug for.

Lørdag blev drengene passet af mormor og morfar, så jeg og R kunne komme lidt ud og slappe af. Men sådan blev det ikke lige da min skønne veninde fra Falster pludselig stod på trappen sammen med manden. Jeg var snot forvirret og vidste ikke hvad jeg skulle sige. Men hvor var det bare skønt og virkelig en fantastisk gave at hun sådan dukkede op.

Vi tog på Running Sushi og senere i biffen og så Maze runner (som jeg i mit forvirrede hoved ikke havde fattet var den første ud af en triologi og så er der altså længe til februar hvor bog 2 kommer)

Ellers blev der bare hygge snakket og nydt at hun sådan kom forbi og overraskede mig.
Dagen efter slappet af inden turen gik til mormor og morfar efter drengene.

Milas var lidt trist og mente at han også skulle fejre mor. Det fik han lov til om mandagen for fuld musik. Det blev nemlig ham der satte dagen. Han kunne ikke rigtig forstå at vi ikke skulle have gæster og han glædede sig meget til at fejre mor, så derfor måtte jeg lige hurtigt lægge en lagkage sammen. Det blev ikke det store kunstværk, da det jo er B der normalt klarer den front :)


Men Milas var tilfreds og både han og Linus spiste en masse. Aftenen blev til en tur på Bone's hvor fødselaren får gratis spareribs, og som om det ikke var nok er der her i september gratis salatbar og isbar, virkelig en lækker overraskelse, når pengene er små.

Så der blev hygget for fulde hammer og jeg forsøger stadig at komme lidt oven på og forstå at jeg nu rent faktisk er 30 år :)

søndag den 21. september 2014

En julegave ide:

Nu hvor det er ved at være julegave tid - hiver jeg lige denne klassiker frem, da der er flere der har spurgt på den, pga. problemer med teknikken.

Jeg har desværre kun den video, jeg lavede som kan vise det, ellers kan i kigge på de billeder, der ligger om dobbelthækling på den svenske blog. Synes det er en rigtig god billedserie, de viser om teknikken.

Rigtig god fornøjelse!









Nyttige oplysninger:

Opskriften var i Hendes Verden juni 2013: http://www.hendesverden.dk/handarbejde/hakling/Grydelapper-med-titel/

Diagrammerne med rigtige maskeantal på titlerne kan findes på min side på Ravelry: http://www.ravelry.com/designers/michelle-micha-i-boldt, hvor de kan hentes ned gratis

Jeg har forsøgt at lave en video over teknikken her: http://www.youtube.com/watch?v=TdEsm26_X6E&feature=youtu.be

det er den samme teknik som bruges i de svenske grydelapper med billedanvisning her: http://heltvirkad.blogspot.dk/2014/05/dubbelvirkade-grytlappar.html

fredag den 19. september 2014

Gode varme sager!

nu hvor jeg har fortalt om mit nye "fix" må jeg også lige fortælle hvad jeg ellers drikker af varme drikke og er totalt fan af.

Den ene er vores Dolce Gusto som bliver flittigt brugt til Chai tea latte og Choco Caramel - og Grande Aroma til når vi har gæster, der drikker kaffe.

Den anden er Fredsted Chai latte kakao 10 brevspulverblanding, hvor der kun skal tilsættes kogt vand og røres rundt.

Billede lånt her

Dog fås denne ikke i særlig mange supermarkeder, men har indtil nu kun set den som fast sortiment i Bilka, hvor den koster 34,95 for 10 stk. rør med pulver. Det synes jeg simpelthen er for dyrt ikke mindst når de ofte (i hvert fald om vinteren) er på tilbud i Netto eller Fakta til 25 kr.

Desværre er det lidt længe siden de har haft dem, nu må de godt snart få dem på tilbud igen, jeg trænger til god varm te med chokoladesmag :)

Har du nogle fix, men heller ikke lige er kaffedrikker?

onsdag den 17. september 2014

Et lille fif!

Linus er startet i vuggestue og vi forsøger at få ham over på nogle andre sutter, end Heveas - de er simpelthen bare for dyre, hvis de forsvinder dernede. Heldigvis er de ret gode i vores vuggestue til at holde øje med børnenes ting.

Men alligevel har jeg forsøgt at hjælpe dem lidt, ved at sætte navn i hans sutter. Da de har hank er det super enkelt og det virker. Hans pædagog har oven i købet sagt det var altså lettere, hvis alle havde det :)

Nu er fiffet hermed givet videre - jeres pædagoger vil elske jer for det:


tirsdag den 16. september 2014

Lidt sjove hæklerier til gave!

Denne kaktus gik jeg i gang med for 1 år siden, da min søster og svoger byggede ny udestue. Desværre (som meget andet) gik jeg i stå og blev ikke færdig.

Men nu fik de den som værtindegave til niecens fødseldag, og den blev taget godt imod, for min søster forstår præcis, hvorfor det er sådan en de får :)

Det er bestemt ikke fordi den er stikkende, men tværtimod fordi den er lavet med kærlighed og så skal den jo ikke vandes (det er nok det bedste af det hele) :)

Jeg har desværre ikke længere det papir, jeg skrev noter på, så kan ikke fortælle præcis, hvordan de er hæklet, da jeg bare har prøvet mig frem.

Men det er ikke særlig svært, så skulle være til at gå til for de fleste.

Jorden de er "sået" i er også hæklet. Den har jeg hæklet som en "bold" med fyld i, så den er lige til at stikke ned i potten. Så kan de også nemmere putte den over i en anden potte, hvis det er det der skal til af fornyelse :)

mandag den 15. september 2014

Mit nye fix! - anbefaling!

Jeg er simpelthen blevet dybt afhængig af baressos Chaicino Classic - så derfor må jeg altså lige give min anbefaling videre!

Hvis du som jeg ikke drikker kaffe, så behøves man jo ikke få forgæves på en kaffebar :)

Dejlig krydret og lidt juleagtig - mums!


søndag den 14. september 2014

Buzzador - Knorrs bouillonterninger

Da jeg fik lov at buzze Knorrs bouillonterninger blev jeg rigtig glad. Vi er desværre gået lidt i stå med madlavningen herhjemme, men nu kan det være vi får hevet godt op i os selv, og da fokus er på pastaretter er det jo perfekt til små børn.

Samtidig har jeg jo set reklamen der kører i fjernsynet for produktet, så har flere gange tænkt at jeg da måtte forsøge.

Det jeg rigtig godt kan lide de sætter fokus på er: brug mindre salt - men lav mad med mere smag. Så i stedet for salt, puttes der en grønsagsbouillonterning i pastaen, når den koges. Virkelig nem og enkel måde at give smag til maden uden at bruge noget der egentlig ikke er alt for sundt i store mængder. Det er bestemt kun et plus, og helt sikkert noget, der bliver praktiseret herhjemme fremover. Samtidig er det også et meget stort plus, at pastaen ikke klistre sammen med dette lille trick.

Knorr har i det hele taget nogle rigtig gode produkter og efter at have snuset en del på deres side, kan jeg absolut kun anbefale den som god inspirationskilde. Samtidig kan du tilmelde dig og samle point, ved at dele dine yndlingsopskrifter derinde. Det er en rigtig god ide og får sådan en som mig til at få lyst til at afprøve flere produkter og retter. Da jeg ved at det er andre almindelig mennesker som mig der har forsøgt sig med disse retter.

For en ting er hvad en gourmet kok kan lave, noget andet er hvad man selv kan få bikset sammen i et køkken, ikke mindst hvis det ikke må tage alt for lang tid, og man ikke skal koncentrere sig alt for meget. For med et barn om benet og et andet der skriger på mad, så er tiden knap, og så er det rart med nemme og smagsfulde løsninger uden de er usunde - tværtimod.

Samtidig kan jeg dog godt lide at de enkle retter knorr selv har sat sammen er lavet af kokke, der har haft stor fokus på at det skal være mad der kan laves af alle. Det gør at jeg som forbruger har tiltro til at produkterne er i orden og smager godt.

Så herhjemme kan vi kun anbefale knorrs produkter, og er egentlig overrasket over hvor enkelt det hele kan få lidt smag med deres bouillonterninger.

Det var lidt af mine meninger om produktet og jeg kan kun sige - prøv det :)

Her til sidst får i lige de fakta knorr selv har sat op i punktform, de er enkle og overskuelige:
- Giver god, fyldig smag til pasta og Bolognesen, men også til saucer, supper og gryderetter
- Erstatter salt i madlavningen
- Opskrift og ingredienser er fremstillede af erfarne kokke
- Sørger for, at pasta/spaghetti ikke klistrer sammen
- Finde i syv forskellige smagsvarianter
- Sælges i de fleste dagligvarebutikker som Bilka, Føtex, Superbedst, Spar DK, Kvickly og Netto
- Ca. pris: 19,95 DKK

Buzzador:
Som buzzador får jeg mulighed for at afprøve forskellige produkter, arrangere lidt forskelligt for venner og familie, hvor de også kan få en oplevelse af et produkt inden køb.
Nogle ting er gratis, mens andre kan købes til fordelagtige rabatter.
Som buzzador er det vigtigt at fortælle om sine oplevelser med de forskellige produkter, både gode og dårlige. Da det er os som forbruger, der kan fortælle firmaerne, om deres produkter reelt står inde for det de ønsker.

Kunne du også tænke dig at blive buzzador, så skriv din mail og jeg sender dig en invitation.

lørdag den 13. september 2014

Flere gaver til niecen!

D. 3. september havde niecen fødselsdag, selv om hun havde fået lidt forskelligt, da hun blev fejret sammen med Linus d. 24. august. Skulle hun bestemt ikke snydes på selve dagen. Derfor havde jeg selvfølgelig kreeret lidt lækkert til min skønne prinsesse:

Legemad i stor stil efter eget design, opskrifterne er endnu ikke skrevet ned, da jeg ikke kan finde mine noter efter flytningen. Det er noget jeg fifler lidt med en gang imellem, men det er længe siden sidst. Tror disse har ligget færdig til hende de sidste 4-5 måneder. Men hun leger meget med det, så det er det værd :)


Onion 20022 kjole str. 92 i jersey - moren elsker hjemmelavede kjoler.

Helt tilbage i december 2010 hæklede jeg en stor mummitrold til Milas. Det var meningen at den skulle have selskab af hele mummi familien, men sådan blev det ikke. Milas gad den ikke rigtig og med en størrelse på ca. 35 cm i højden, ja så er det ikke lige noget man bare laver, så den næste jeg var gået i gang med, røg i skammekrogen. Men så er det jo heldigt at prinsessen elsker bamser og ikke mindst bamser kreeret af moster. Så den blev taget frem igen og blev til snorkfrøkenen. Som både får køreture, gyngeture, knuseture - alt hvad en bamse fortjener. 



Jeg elsker bare at give hende gaver, hun bliver så glad og jeg ved det bliver brugt :) 

Endnu et tillykke - lidt forsinket :) til min skønne prinsesse, forstår ikke du allerede er en stor pige på 2 år!

søndag den 7. september 2014

Flere 22'ere - det er altså yndlingsmønsteret :)


To par med tog stof - str. 80 

Et par til Linus og et par til gavekassen.
Det passede nemlig lige med at der var plads til 1 par mere af begge slags stof. Det er jo ærgerligt at når Linus er vokset ud af 80 at jeg finder stoffet frem og så ikke kan bruge det :)

Så hellere sy et ekstra par til gavekassen. De er jo ikke syet med mindre glæde fordi de er syet på forhånd uden en bestemt aftager :)

Milas ville dog godt have haft et par også, men måtte forklare at der ikke var til str. 110, men har måttet love ham nogle andre. Hvor han får lov at vælge stof.

onsdag den 3. september 2014

Har deltaget i en CAL på facebook :)

Deltog i starten af august i en CAL inde på facebook hos garn og hobby på facebook.

Det kom der denne lille gris ud af:

Ærligt jeg synes den er mere særpræget en køn, men sjovt var det nu. Til trods for at jeg ikke nåede at blive færdig til tiden, men et par dage senere. Men sjovt at være med det var det.  

De afholder en CAL mere til halloween, som jeg også regner med at deltage i, det er så hyggeligt :)

tirsdag den 2. september 2014

Så blev UFO'en færdig

1 stk. uglesweater, dog uden øjne som det ser ud nu, men kunne ikke bestemme mig og synes egentlig den er fin som den er :)

Fakta:
Til: Mig!
Størrelse: 42 - da jeg strikkefastheden ikke lige passede
Opskrift: Owls af Kate Davies - Owl min på ravelry
Garn: Cashmere, silke, uld på stor cone fra garnudsalg.dk
Forbrug: 494g
Pinde: 6 og 7
Andet: Strikkede det meste på pind 7 - utroligt lækker strik. Skulle dog have strikket den uden indtagene i ryggen, men det er også lige det eneste.

Den bliver skøn her til vinter :)

mandag den 1. september 2014

Nyt mønster august!

Selv om august nu lige er sluttet, ja så nåede jeg altså at afprøve et nyt mønster i august. Dog ikke det mest avanceret, men fik godt nok afprøvet nogle forskellige sømme. Samtidig fik jeg brugt en masse rester, så det er win-win :)

Undertøj til Milas - str. 110:

Mønster fra Ottobre 1/2013

de første forsøg par underbukser

Der var lige nok til et forstykke til denne undertrøje - bagsiden er en af mine gamle sorte bluser

De næste par - blev afkortet i benene, så de ikke var så lange og samtidig fik jeg brugt supermand stoffet indtil sidste stump. 
Der er to meget små stumper tilbage, der måske kan bruges som små pyntelommer, nu må vi se :)


Dejligt at få brugt rester, det bliver bestemt ikke de sidste jeg syr :)
Related Posts with Thumbnails