fredag den 28. februar 2014

Mums - fastelavn!

Fastelavn betyder bestemt ikke kun udklædning, skæg og ballade herhjemme. Nej fastelavn er også et stort spørgsmål om en rigtig god gang fastelavnsboller.

Med Odense Marcipans produkter på hylden og opskrifter på nettet, er det bare med at gå i gang.

Sidste år afprøvede jeg: Fastelavnsboller med remonce og chokoladeskum.
og Fastelavns muffinsboller med nougat og marcipan.
Læs om oplevelsen her: Fastelavnsboller 2013

I år har jeg indtil videre fået bagt disse: Fastelavnsboller med kransekagemasse

De er helt sikkert godkendt, som nogle af dem der er på favoritlisten. Selv Milas der ellers ikke altid er meget for at der er en masse nyt i hans fastelavnsboller, var begejstret og spiste rigtig mange.

Regner stærkt med at få bagt en portion mere til på søndag, dog ikke de samme, der er det jo rigtig fastelavn :)

Går i også i bagemood, når nu lejligheden byder sig?

tirsdag den 25. februar 2014

Så er familien i familie journalen

Efter artiklen i Fyns Amts avis er min mand blevet kontaktet af familie journalen. De ville gerne bringe en artikel om hvordan hans sygdom har påvirket ham ud fra familiesiden.

Dette har vi valgt at sige ja til at deltage i, da jeg synes det er vigtigt at fortælle at man godt kan have et godt og kærlighedsfuldt liv på trods af en kronisk sygdom.

Så i denne uge ser de forreste sider i familie journalen således ud:

Vil du gerne læse lidt om livet, ikke mindst min mands som kronisk syg, så kan bladet købes i denne uge.

Jeg/vi håber det kan vise et billede af at man også kan være stærk og have et indholdsrigt liv, og ikke alt går op i sygdom på sygdom.

God fornøjelse!

mandag den 24. februar 2014

Find mig på istagram: snoretoppenmicha


Som så mange andre er jeg også landet på instagram, det har jeg været noget tid. Her i starten er mest fordi vi herhjemme afprøvede 14. dages LCHF, hvor jeg har haft lagt billeder op af mad.

Men jeg bruger det også til lægge undervejs billeder ud. Så når jeg har siddet og knoklet med et hækle eller strikkeprojekt, så vupti et billede, og så kan jeg pludselig se, hvor langt jeg egentlig er nået fra sidst. Det giver mig blod på tanden til at knokle videre. Især når det er et projekt, der bare driller og er lidt ensformigt.

Er i også på instagram? 
Hvad bruger i det til?

Fremadrettet forventer jeg at det fortsat bliver mest af aktivitet som mad, krea osv. der kommer derind. Private billeder af mine børn i andre øjemeder vil der ikke umiddelbart komme på instagram. Jeg vil dog ikke frasige at et enkelt kan snige sig ind i ny og næ. Ikke mindst når de har hjemmegjorte kreationer på :)

Vil i følge mig, så hedder jeg snoretoppenmicha derinde. I er alle velkomne :)

tirsdag den 18. februar 2014

Drengenes fastelavnstøj!

Linus!

Hæklet hue - opskrift købt på ravelry

Hjemmesyet bluse

Bukser arvet











Milas!

Hjemmesyet og hjemmebikset mønstre

Hjemmestrikket sko/strømper



Det meste af stoffet, der er brugt er fra lageret. Har dog måttet købe ny rød rib, gul jersey og gult garn.

Er rigtig godt tilfreds, og det samme er ikke mindst min store dreng, der meget gerne ville have jeg også lige syede Batman, Handy Manny, Spiderman osv..... :)

mandag den 17. februar 2014

Til mig selv - og - februar måneds nye mønster: Burda 1/2014 model 108

Efter at have set denne fine model hos Viola, tænkte jeg at den måtte jeg da afprøve. Ikke mindst fordi jeg jo deltager i TIL-MIG-SELV hos Julie. Samtidig ryger den også ind under et nyt mønster hver måned - for februarmåned, som jeg også deltager i hos Christina - ja det er jo bare med at udfordre sig selv :) (nåede ikke at deltage i januar, da jeg ikke lige havde set udfordringen der, men så er der bare en måned, der må afprøves mere end et)

Blusen så fin og overskuelig ud, så mig ud og erhverve mig Burda og så ellers i gang.

Da jeg først gik i gang med stoffet, var min eneste tanke, at den bliver jeg aldrig færdig med. Jeg har valgt at lave den noget tyndt og ret levende jersey, så det var lidt svært at få til at ligge pænt, mens jeg klippede. Især når jeg ikke er van til at klippe så store dele ud i stof.

Men det lykkedes. Det hele måtte dog holde pause weekenden over, da Linus ikke helt syntes at det var nu mor skulle have tid til at lave mor ting, og i weekenden er det umuligt at sy noget, der ikke lige er til drengene.

Selvfølgelig er der lidt småfejl, men hey, det er den første ting jeg har syet til mig selv uden at spørge nogle undervejs, så lidt stolt er jeg :)

Er dog meget i tvivl om jeg har fået lavet den for stor. Jeg har syet den i str. 40, men synes faktisk den virker for stor. Opgav lidt at forstå størrelserne i Burda :)


Hvad synes i? er den for stor?

torsdag den 13. februar 2014

Ny computer = rod i indlæg

Min den gamle computer har været ved at stå af et godt stykke tid. Derfor har min mand været ude og finde en ny rigtig god computer til mig, men men men... den har Windows 8, så der er lige gået lidt tid, før jeg helt har fundet ud af hvordan den virker.

Mit største problem lige nu er billeder.

Jeg tager ofte billeder med min mobil og oploader til dropbox, desværre har jeg så ikke lige fundet ud af at få dem frem og puttet i photoshop endnu. Efter et forsøg her til morgen, er jeg endt med at lave billederne på den gamle og skrive indlæg fra den nye, og så må jeg vist lige have det forklaret en gang til, når manden kommer hjem.

Jeg har nemlig en masse indlæg, der bare ligger og venter på billeder. Det synes jeg er ret træls.

Men jeg forsøger stadig og vil virkelig gerne snart have noget mere systematik i min blog, så det er jo vejen frem :)

For nu vil jeg da lige smide et billede ind af de seneste dages køb på facebook, det er et farligt sted for pengepungen :)

Hav en dejlig dag kære læsere, håber ikke ventetiden skræmmer jer alle væk :)


mandag den 10. februar 2014

Det kan bogstaverne også bruges til:

En super fin flagranke:


Dette er ikke mit design, men Maria Bugges. Da hun lagde denne flagranke op i vores hæklegruppe på facebook var jeg solgt. Den er bare så super fin. Først bagefter tænkte jeg, jamen det er jo "mine" bogstaver ;)

Maria har simpelthen hæklet lapper med bogstaverne fra mine diagrammer og lavet denne super søde pigeflagranke til skønne Sofia. Hendes ide er at skifte tallet ud hvert år. 

Ærligt jeg er solgt! Det er en super fed ide, og en jeg også må forsøge mig med, hvis tiden er der.

Derfor har jeg fået lov til at vise jer ideen her på bloggen, samt tilføje den på Ravelry ved diagrammerne på de hæklede bogstaver.

Er der andre der har nye skønne ideer, så skriv endelig, tilføjer meget gerne flere. Synes kun det er skønt at bogstaverne kan bruges til fede kreationer!

Diagrammerne kan findes her: 

Personalized baby/toddler blanket


God fornøjelse!

lørdag den 8. februar 2014

Jeg deltager i til-mig-selv hos Julie!

Eller jeg vil forsøge på det. Har desværre altid en del andet der skal laves i februar, bl.a. lidt fastelavnstøj til ungerne :)

Men kunne være rart at være holdt op på at skulle lave noget af det jeg går og drømmer om at lave til mig selv.

Vil du også deltage, så se her:

onsdag den 5. februar 2014

Ny snack til livet på farten

Den er i hvert fald helt sikkert købt herhjemme.

Milas og jeg har fået mulighed for at prøve den nye Den Leende Ko cheez dippers med fuldkorn.

Da Milas ofte er svær at få til at spise noget med fuldkorn eller andet bare groft i det hele taget, så var jeg klar på at han måske ikke ville smage dem.

Men jeg tog fejl. Han elsker de normale Cheez Dippers, og disse er bestemt ingen undtagelse.

Der forsvandt ret hurtigt et par pakker, da jeg fik dem ind af døren, og ja, jeg fik da vist også spist et par stykker :)

Det er bestemt ikke sidste gang de bliver købt, det er et super supplement til de almindelige Cheez Dippers, og jeg vil hellere give ham disse med fuldkornskiks, en de almindelige stave, som han ellers normalt lokker os til at købe, når han er småsulten, og vi er ude og handle på vej hjem.

Så nu er der ny snack til den lille sult, både til hjemturen fra børnehave eller hvis vi lige er på farten, skønt og super nemt!

En meget tilfreds dreng (se jeg måtte få to):

Dette indlæg er sponsoreret.
Jeg skriver kun om produkter, jeg selv føler, jeg kan stå inde for, og meningerne er mine egne.

mandag den 3. februar 2014

Madplan på standby!

Herhjemme var vi jo startet op på madplan, som jeg så efterfølgende har udgivet herinde hver mandag, men fra søndag og så 14 dage frem, forsøger vi at følge denne bog:

Kom godt i gang med LCHF af Lars-Erik Litsfedt

bare lige et forsøg for at se om det er noget for os.

Allerede nu kan jeg dog sige at vi ikke kommer til at blive 100% LCHF'er. Jeg kan simpelthen ikke forlige mig med min frokost ifølge bogen skal være det samme som aftensmaden fra dagen før, og så savner jeg mit rugbrød, allerede :)

men må sige der er nogle ting i, jeg godt kunne blive forfalden til.

Nu må vi se om vi ender ud med nye vaner herhjemme, eller hvordan det kommer til at se ud på madfronten fremover :)

søndag den 2. februar 2014

Oprydning i garnet, dejligt!

I dag har stået på oprydning af mit bomuldsgarn. Det har rodet lidt tid, og da der lige var lidt ro herhjemme gik jeg ellers i gang. 

Weekenderne forsvinder hurtigt med en aktiv 4 årig og en 5 måneders baby, der ikke lige ved om han vil sove. Så det er sjældent jeg når en disse. 

Men nu kom jeg i gang og så var det jo også med at blive færdig, gider ikke en masse rod over det hele, så der blev knoklet på. 

Så nu ligger det atter pænt og i farveorden, dejligt!

Billedet i venstre hjørne er det der er i kildevand kasserne. En masse bomuld fra Coop. Det er ikke det jeg bruger mest af, da jeg synes det er tyndere end så mange andre mærker. Men det hænder da, ikke mindst til mine grydelapper. Så det er jo rart at have lidt forskelligt.
Der har også sneget sig lidt Blomster frø fra Tante Grøn ned i den ene kasse :)
Poserne er bomuld fra Stof & Stil, fra de solgte ud af noget med for meget overskudsfarve. Det er blevet vasket i strømpebukser for længe siden, så ligger klar, når jeg lige mangler en farve.
Huggieskassen er fyldt med garnnøgler af forskellig kvalitet, hvor jeg har meget lidt af hver farve. Projekter der gerne skulle føres ud i livet, mens Linus kan passe det der er tiltænkt af det.

Der blev også ryddet op i de gode gamle bogkasser, der var efterhånden ret rodet, og lå et par enkelte nøgler af kvaliteter, jeg ved, jeg aldrig får brugt. Så det er sorteret fra til privatskolen, der ligger ved siden af min mor og stedfars hus.
I den sorte kasse er mit raggsokgarn fra Netto landet, det er altid rart lige at have ved hånden.
Det bomuld der er i den blå kasse, er Bombos de gamle. De havde bare de skønneste klare farver før, de er desværre taget ud af sortimentet, for et par år siden, så der værnes godt om de sidste rester, jeg har tilbage.

Jeg har stadig en meget meget stor opbevaringskasse med resten af mit garn, den er nu ca. 2/3 fuld, da jeg har taget lidt af det jeg har ideer med op, da de ellers aldrig bliver til noget, hvis jeg skal rykke rundt for at komme ned i den kasse hver gang.

Så nu er der klar og ryddet op, så er det kun tid og min kreablokade, der kan sætte grænser!
Related Posts with Thumbnails