Viser opslag med etiketten Madplaner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Madplaner. Vis alle opslag

mandag den 3. februar 2014

Madplan på standby!

Herhjemme var vi jo startet op på madplan, som jeg så efterfølgende har udgivet herinde hver mandag, men fra søndag og så 14 dage frem, forsøger vi at følge denne bog:

Kom godt i gang med LCHF af Lars-Erik Litsfedt

bare lige et forsøg for at se om det er noget for os.

Allerede nu kan jeg dog sige at vi ikke kommer til at blive 100% LCHF'er. Jeg kan simpelthen ikke forlige mig med min frokost ifølge bogen skal være det samme som aftensmaden fra dagen før, og så savner jeg mit rugbrød, allerede :)

men må sige der er nogle ting i, jeg godt kunne blive forfalden til.

Nu må vi se om vi ender ud med nye vaner herhjemme, eller hvordan det kommer til at se ud på madfronten fremover :)

mandag den 20. januar 2014

Madplan uge 3

Som noget nyt her i år 2014 er jeg som mange andre også landet på instagram, derinde hedder jeg Snoretoppenmicha og billeder af min mad kan ses under #sundmadmicha

Jeg vil derfor fremover ikke lægge alle billeder ind på ugeplans indlæggene, kun nogle få af dem.

Denne uge har jeg dog ikke fået taget så mange, kun af onsdagens frokost og aftenmaden fredag, men det var ikke mig der lavede den.

Mandag: Spagetti med kødboller og råkostsalat
Tirsdag: Frikadeller med broccoli, kartofler og råkost
Onsdag: Pitabrød med salat, kylling og pomfritter fra acti fry
Torsdag: Fiskefilet med rillekartofler og gulerødder i ovn
Fredag: Drengene alene hjemme - jeg fik super lækker mad hos min søster
Lørdag: Flæskesteg med kartofler, chips, sovt og råkost
Søndag: Hjemmelavet pizza og råkost

Nedenfor billedet af fredagens aftensmad lavet af min søster og svoger. Det smagte virkelig super godt. Ser frem til min søster smider en opskrift på sin blog, for den må laves herhjemme også. 


Vi forsøger stadig at leve efter en lidt grønnere madplan, det er dog ikke hver dage det lykkes. Gamle vaner er svære at komme af med :)

mandag den 13. januar 2014

Madplan uge 2

UGE 2
Mandag: Tacoskaller med grønt og kød marineret fra Brugsen
Tirsdag: Fiskefilet med hvidkål/gulerodsråkost og pomfrites fra vores nye actifry
Onsdag: Pitabrød med salat - kød = hakkebøffer fra fryseren
Torsdag: Hvidkålssuppe fra fryseren
Fredag: Flæskesteg, kartofler, råkost og franske kartofler
Lørdag: Hjemmelavet pizza med rød peber og kød = hakkebøffer fra fryseren
Søndag: Jensens - 10 års kæreste dag - frokost: pitabrød - rester fra onsdag





Billedet - Frokost fra tirsdag. Da almindelig salat ofte bliver underligt slatten og blødt. Benytter vi os meget af chancen for at bruge hvidkål i stedet. Det lidt sjove er, at vi for nogle måneder siden ikke brugte hvidkål overhovedet. Men nu er det nærmest blevet en af vores faste dele i aftensmaden.

Vi har forsøgt os med lidt forskellige retter, hvor der har været fokus på grønt og sundhed. I den forbindelse er vi blevet rigtig glade for vores nye Actifry, som vi tirsdag lavede pomfritter i med kun 1 lille skefuld olie, og de smagte bare super. Det bliver bestemt ikke sidste gang den kommer i brug. 


En anden investering, vi har gjort, er råkostdelen til vores Kenwood, den er helt sikkert uundværlig. Især i nu hvor det er hvidkålssæson. Derfor består hoveddelen af vores grønt af råkost med hvidkål og gulerødder.



Ellers får i lige lidt billedspam af diverse måltider herhjemme fra den forgangende uge:
Aftensmad tirsdag

Frokost onsdag - perlerug med rødpeber, hjemmebagt knækbrød og en rugbrødsmad med røget ørred

Aftensmad onsdag

Morgenmad fredag - græsk yoghurt med perlerug

Frokost med lidt selvforkælelse lørdag, Rugbrødsbolle med chokoladestykker fra Kræs for smag.

mandag den 16. december 2013

Madplan uge 50

UGE 50
Mandag: Pitabrød med diverse grønt fra køleskabet og kød fra fryser
Tirsdag: Mørbradbøffer fra fryseren transformeret til mørbradgryde (champignon) med ris og råkost
Onsdag: Fiskefileter med kartoffelbåde og skiver - kartofler = rester fra fryseren
Torsdag: Kartoffeltomatsuppe + bacon - begge dele fra fryseren
Fredag: Kyllingesteg med kartofler, brun sovs, chips og råkost
Lørdag: Risengrød
Søndag: Æggekage med smuldret bøf, kogte kartofler og champignon - Rester





Vores Kartoffeltomatsuppe fra torsdag fik lige et fint bacon hjerte af min mand, da vi havde 1 års bryllupsdag. Til frokost havde vi været en tur i Odense og få lækker brunch, så det skulle bare være stille, roligt og let om aftenen, og det blev det. Halleluja for rester fra fryseren!


Onsdag til frokost fik jeg den lækreste salat, råkost med avocado, røget ørred osv. - rester fra mandag og hvad der ellers lige var i køleskabet, mums den var god:

Onsdag aften skulle det være noget meget let, derfor fiskefilet og forskellige frosne kartofler i ovnen. Vi skulle nemlig en tur med min mor til Humble til juletræsfest. Det var et hit, vores store dreng hyggede sig så meget. Det bliver nok også der vi kommer næste år, det var rigtig god gammeldags julehygge for børnene. Der var ret mange mennesker, så det er populært.

I får også lige et billede af søndagens nemme og restefyldte aftensmad:

Udover god, hurtig og lækker mad, har vi i denne uge også fået vores nye ven i køkkenet, denne råkostmaskine til vores Kenwood, den er bare guld værd:

mandag den 9. december 2013

Madplan uge 49

UGE 49
Mandag: Pitabrød med diverse grønt fra køleskabet
Tirsdag: Frikadeller med rodfrugter i ovn og kartofler
Onsdag: Madpandekager med diverse grønt fra køleskabet (bagte pandekagerne selv, det tog vildt lang tid, kunne ikke helt få den rette mængde til at passe, men det lykkedes. Synes dem man køber er så hårde)
Torsdag: Hvidkålssuppe
Fredag: Nachos med kylling, ost, guachamole og dyppelse (det der røde man bruger til, kaldes dyppelse herhjemme)
Lørdag: Risengrød 
Søndag: Flæskesteg med kartofler og rodfrugter - chips



Vores weekend kom til at bestå af det samme som i sidste uge :) Det er så dejligt julet :)

Grøntsagerne på billedet er fra vores hvidkålssuppe, som smagte super godt. Der endte med at være så stor en portion at der er til to gange. Så det er frosset ned til i denne uge. Herhjemme er vi ikke fan af at spise den samme ret to dage i træk, hvis vi kan undgå det. Så hellere fryse det ned og bruge det ugen efter.

Derfor er det allerede sat på planen til denne uge. Dejligt med noget nemt, de dage man lige skal nå en masse.

mandag den 2. december 2013

Madplan uge 48

Det kører bare derud af med vores madplaner, vi starter med at lave til og med fredag. Lørdag og søndag er det så muligt at ændre på eller pludselig få lyst til noget specielt.

Vores weekend kom derfor til at stå i julehyggens tegn. Lørdag var den eneste dag, der stod på ændringer, pitabrød blev lavet om til risengrød, da Milas pludselig fik feber over middag, og på ingen måde havde lyst til mad. Han er dog vild med risengrød og efterspørger det konstant. Så da alle kneb gælder for at få en småsyg rolling til at spise, så blev det til risengrød i stedet. Af resterne lavede jeg en omgang klatkager, da der var masser af grød tilbage, da han ikke havde spist særlig meget. Der blev dog heller ikke spist meget af dem, men lidt fik han da spist.

Har i også små kneb, til sådanne akut sygedage?


Søndag var det besluttet at vi skulle have en god gang flæskesteg, mums. Det eneste utraditionelle jeg tilføjede var dog rodfrugter i stedet for rødkål. Det smagte bare så godt, og havde fået lige som det skulle have. Så der blev virkelig spist meget.

Så også på madfronten er julen skudt i gang, og hvis det står til Milas bliver det risengrød over hele linjen. Her blander jeg mig dog, så nok kun 1 gang om ugen :)

UGE 48
Mandag: Rugbrød med råkost - hvidkål
Tirsdag: Kyllingestrimler og rejer i købe sur/sød sovs, gulerødder og hvidkål svitset på panden med ris
Onsdag: Risengrød
Torsdag: Restedag - Spagetti og Lasagne
Fredag: Restedag - Mørbradgryde
Lørdag: Risengrød og klatkager (skulle have været pitabrød med alt grønt fra køleskabet - men Milas var syg, så hvad gør man ikke for at få mad i barnet.)
Søndag: Flæskesteg med kartofler og rodfrugter - chips

mandag den 25. november 2013

Madplan uge 47

Uge 47 stod på barnedåb søndag, så det var kun starten af ugen, jeg havde lavet madplan til, og denne holdt uden problemer denne gang. Så det er jo bare super.

Men den har været travl, og jeg har været lettere småstresset, så ærligt er meget træt og glemsom disse dage. Regner dog med at få skrevet en del blogindlæg de næste dage.

Skinkesnitzler paneret med rodfrugter og kartofler i ovn

UGE 47
Mandag: Skinkesnitzler paneret med rodfrugter og kartofler i ovn
Tirsdag: Kartoffelsuppe med hakkede tomater og flutes
Onsdag: Risengrød
Torsdag: Mandens fødselsdag - Jensens Bøfhus
Fredag: Hos min mor og stedfar - gjorde klar til barnedåb søndag
Lørdag: Hos min mor og stedfar - købe pizza
Søndag: Rester fra selve dagen - BARNEDÅB

mandag den 18. november 2013

Madplan uge 46

I sidste uge gik det lidt bedre med at holde madplanen, jeg lavede den dog igen af to omgange igen, da jeg i øjeblikket, har lidt svært ved at overskue en hel uge af gangen.

Der sker en masse herhjemme som rumsterer lidt for meget oppe i mit hoved, så det er ikke altid jeg lige kan overskue tingene, så vi er blevet enige om at fortsætte med at tage det hele lidt af gangen.


Så i øjeblikket bliver der satset på at vi får lavet god, sund - og når overskuddet er der - ny mad, og ellers slappet af, passet godt på hinanden, og knoklet lidt derud af med julegaverne, for de laver jo ikke lige sig selv. 


Jeg er stadig lidt ny i nogle af alle de grøntsager supermarkederne bugner med, og hvad man lige kan lave af dem, så det er der jeg eksperimenterer mest.


Især hvidkål har vi længe holdt os fra, da jeg ingen ideer har haft til hvad jeg kunne bruge det til. Men nu skulle der forsøges, men har du en god opskrift med hvidkål, så kom gerne med den. Der er altid plads til nye ideer, der er jo meget der skal bruges af sådan et hvidkålshoved!


UGE 46

Mandag: Spagetti og kødsovs med pølser og gul peber (peberfrugten tilføjes så sent at der stadig er bid i, når man spiser den) - tilbehør: gulerodstave i krus!
Tirsdag: Hos min mor - hun havde fødselsdag
Onsdag: Købe pizza og halv grillkylling (Skulle have været persillemørbrad med kartofler - grønt?, men pga. sygdom og et uheld i børnehaven blev det lige den lette løsning)
Torsdag: Mørbraden blev skåret i stykker og lavet med brun sovs, kartoffelmos og peberfrugtstave, nok til 2 dage - resten frosset ned til en anden dag (Persillemørbrad med kartofler og grønt)
Fredag: Tom - skulle have haft noget rester af en slags
Lørdag: Kyllingefilet skåret i strimler med hvidkål og gulerødder, nudler og krydderi (thai krydderi) - svitset på panden - har jeg ikke prøvet før, smagte rigtig godt!
Søndag: Karryret fra fryseren med ris


Vores lørdagsmad - hvidkål kan overraske!

mandag den 11. november 2013

Madplan uge 45

Denne uge er næsten endnu mere kedelig end uge 43. Min mand er ikke hjemme i øjeblikket, så det er vi faktisk heller ikke.

Meget af tiden er brugt på at besøge min mand og derfor har Milas og jeg været en del hos min mor, så vi har været tættere på ham.

Derfor så sidste uges madplan således ud:

UGE 45
Mandag: Rest - tarteletter fra fredag uge 44 - og råkostsalat
Tirsdag: Chicken Curry fra Knorr - kylling fra fryseren og råkostsalat
Onsdag: Hos min mor
Torsdag: Hos min mor
Fredag: Rester af Chicken Curry og råkostsalat
Lørdag: Hos min mor
Søndag: Hos min mor

Så ja meget meget tom. Det skal nok blive bedre fremadrettet.

Uge 44 blev dog sluttet af med en omgang hyggesmåkager bagt med Milas. Han hyggede sig så meget, derfor hedder de nu hyggesmåkager. De blev bagt ud fra opskriften Mosters drømme, og ærligt, skal have fundet en anden opskrift. De smagte super, men de flød alt for meget ud, så hasselnødderne var ved at falde af.


Alle ingredienserne blev puttet i kenny, og så formede jeg ellers små kugler, som Milas satte hasselnødder i. Virkelig et hit, han har den helt rette alder nu, og synes det er sjovt, ikke mindst at smage resultatet. Som han meget stolt fortæller han og mor har bagt. De fik også hurtigt ben at gå på, og pist væk er de.
Men der skal da helt sikkert bages en masse julekager, når han synes det er så hyggeligt :)

mandag den 4. november 2013

Madplan uge 44

I sidste uge var en af de første uger, hvor min mand ikke er meget hjemme. Hvor meget har jeg ikke præcist været klar over, så derfor er madplanen lavet lidt undervejs.

Men havde da lavet fra mandag - fredag allerede om tirsdagen, så det var ikke fordi jeg var meget bagud.

Jeg endte dog med at bytte rundt på et par ting alt efter hvornår min mand var hjemme til aftensmad.

Mandag havde jeg dog ikke valgt det allermest kulinariske, da vi var kommet meget sent hjem søndag aften, så det med at skulle ud og handle en masse til mandag aften, det var overskuddet ikke lige til. Så hellere en meget let dag, og risengrød og havregrød er Milas altid med på, så den er et sikkert hit. Man skal jo huske at kende sine begrænsninger.

UGE 44
Mandag: Risengrød (eller havregrød, kom an på hvor meget tid jeg havde)
Tirsdag: Rester - kødsovs fra den lille fryser, 2 bøtter med spagetti og ost 
Onsdag: Gullash og kartoffelmos - bankekød (fryseren), gulerødder (købes) og pølser (fryseren)
Torsdag: Nuggets, pomfritter og bønner (skulle have været tarteletter, dette blev rykket til fredag)
Fredag: Tarteletter med høns i asparges og ærter (Intet præcist planlagt, kom an på om min mand var hjemme, det var han derfor blev tarteletterne rykket til denne dag)
Lørdag: Intet planlagt - endte med frikadeller, råkost og rugbrød (rugbrøden skulle have været kartofler, længere forklaring) 
Søndag: Lasagne med grøntsager - majs og rød peber (oksekød i fryser, knorr lasagne på tilbud fra d. 3/11 i Netto til 15 kr. købes) + råkost og rosiner

Gullashen var det mest udfordrende i denne uge, og også den jeg gik mest op i. Forklaring på hvordan vi lavede den kommer senere.

Tarteletterne er ofte hovedret herhjemme, da vi simpelthen elsker tarteletter. Milas får dog tarteletterne uden fyld med fyldet ved siden af, og ender stort set altid kun med at spise selve tarteletten. Men han elsker det, så nogle gange skal han have lov. Vi får det ikke så tit.

Lavede klatkager onsdag af det sidste risengrød, så der var lidt overraskelse til Milas' madpakke om torsdagen og fredagen. Det bragte lykke!

mandag den 28. oktober 2013

Madplan uge 43 - desværre lidt tom

I sidste uge var vi kun hjemme mandag aften, så der blev ikke lavet det store mad. Men det blev mad fra fryseren, så ingen store udgifter der.

Så derfor har jeg desværre ikke så meget at bidrage med til inspiration i denne uge. Andet end denne lækre frokost, jeg fik til frokost om mandagen, der er bare ikke noget så godt som avocado, rejer og lunt rugbrød mums:

Jeg er allerede i fuld gang med at lave madplaner til de næste uger, men da vi står i lidt udfordringer, bliver det kun halve uger ad gangen. Lægger dog en fuld madplans uge ind på mandag alligevel. Så den skal i nok komme til at kunne få inspiration fra, selv om jeg har lavet den af to omgange.

Hav en dejlig mandag!

mandag den 21. oktober 2013

Madplan uge 42

Intet blev helt som det skulle i sidste uge, så der er en del ændringer. Da Milas bl.a. endte med en hyggedag med overnatning hos mormor og morfar fra torsdag til fredag.

Vores kødben/ribs på mystisk vis var forsvundet og blev til købte kalkun gordon bleu fra fryseren, som desværre viste sig at have fået frost.

Samt lørdag blev lavet om til hyggedag hos mormor og morfar for os allesammen, med kreahygge for mig, mormor og moster.

Så alt i alt en lidt kedelig uge madmæssigt, men vi fik spist det vi havde planlagt, de dage vi lige spiste hjemme allesammen. Der blev ikke købt nye retter ind. Så synes faktisk den er blevet overholdt nogenlunde udgiftsmæssigt.

Så må sige indtil nu, der fungerer det :)

UGE 42
Mandag: Karrygryderet med pølser, ris og ærter
Tirsdag: Kødben/ribs, pomfritter og hele majs (rest fra fredag i sidste uge) - (vi havde ingen kødben/ribs , så det blev lavet om til købte Kalkun Gordon Bleu, der desværre havde fået frost, så det blev kun til pomfritter og majs)
Onsdag: Hjemmelavede hotdogs - (skulle have været mørbrad med persille)
Torsdag: Avocado med rejer, vi havde spist meget til frokost - (skulle have været hotdogs, men Milas var hos mormor og morfar, så vi fik det onsdag i stedet)
Fredag: Røget hamburgerryg med kartofler, hvid sovs og rodfrugter i ovn
Lørdag: Spiste hos mormor og morfar - (skulle have haft frikadeller, blomkål og kartofler)
Søndag: Rester fra fredag


Man skal ikke kimse af en god gammeldaws hotdog :)

mandag den 14. oktober 2013

Forsøg på organisering og hygge i køkkenet

Nu hvor jeg går hjemme på barsel, har vi besluttet at få lagt lidt af alt vores uorganiseret rod i orden. En af vores store problemer, som giver stor anledning til uorden og intet overblik, er vores aftensmad. Vores fryser roder i stor stil, og ofte ender vi med at smide mad ud, der har fået frost. Hvilket er surt og alt for dyrt.

Så nu er vi gået i gang med at lave madplan, og jeg er kommet på banen med ideer og hygge i køkkenet. Når jeg arbejder har jeg først fri kl. 17.30, hvilket kan være svært at forlige med at lave aftensmad, så ofte er det det min mand har stået for, men vil gerne lette den byrde, så meget jeg kan, for med to børn, kan det godt være en stressende faktor i hverdagen. Så nu prøver vi med lidt organisering.


I den uge vi lige er gået ud af har vores madplan set således ud:
Mandag: frikadeller fra fryseren, kartofler og squash med ost
Tirsdag: Risengrød
Onsdag: Gryderet til spisning i børnehaven - ris, kylling, bacon, pølser og karry --- æblesandkage fra Karolines kogebog til min mødregruppe
Torsdag: Kødsovs (Dolmio) og pasta (skulle have været nuggets, pomfritter og ærter, men blev ændret, da manden pludselig skulle til Sjælland efter ny bil)
Fredag: Nuggets, pomfritter og hele kogte majs med smør og salt (skulle have været mørbrad med persille fra fryseren, kartofler og rodfrugter)
Lørdag: Steg fra vores bryllup (fryseren), flødekartofler og rodfrugter (farmor var på besøg) -- dessert med frosne jordbær = blev til jordbær med marengslåg og vanilleis
Søndag: Rester fra lørdag

Så som i kan se, har der været lidt ændringer, men ikke noget der har givet anledning til store ekstra indkøb.

Vi bestræber os på at få grøntsager, så ofte der er muligt. Så mange af de dage der har været planlagt, har der bare stået grøntsager på, for så ser vi hvad vi finder af spændende ting, når vi er ude og handle til ugen. Denne uge faldt vi bl.a. for hele majs til kun 2 kr. stykket, så det kan godt betale sig, ikke at have lagt sig fuldstændig fast på noget grønt inden man handler. Men det er en meget god ide at vide lidt hvad man kan gå efter, hvis ikke man lige falder over noget spændende.

Squash med ost var også en pludselig indskydelse, da vi havde en halv squash liggende i køleskabet vi havde fået af min mor. De smagte bare mums!
Related Posts with Thumbnails