Det kører bare derud af med vores madplaner, vi starter med at lave til og med fredag. Lørdag og søndag er det så muligt at ændre på eller pludselig få lyst til noget specielt.
Vores weekend kom derfor til at stå i julehyggens tegn. Lørdag var den eneste dag, der stod på ændringer, pitabrød blev lavet om til risengrød, da Milas pludselig fik feber over middag, og på ingen måde havde lyst til mad. Han er dog vild med risengrød og efterspørger det konstant. Så da alle kneb gælder for at få en småsyg rolling til at spise, så blev det til risengrød i stedet. Af resterne lavede jeg en omgang klatkager, da der var masser af grød tilbage, da han ikke havde spist særlig meget. Der blev dog heller ikke spist meget af dem, men lidt fik han da spist.
Har i også små kneb, til sådanne akut sygedage?
Søndag var det besluttet at vi skulle have en god gang flæskesteg, mums. Det eneste utraditionelle jeg tilføjede var dog rodfrugter i stedet for rødkål. Det smagte bare så godt, og havde fået lige som det skulle have. Så der blev virkelig spist meget.
Så også på madfronten er julen skudt i gang, og hvis det står til Milas bliver det risengrød over hele linjen. Her blander jeg mig dog, så nok kun 1 gang om ugen :)
UGE 48
Mandag: Rugbrød med råkost - hvidkål
Tirsdag: Kyllingestrimler og rejer i købe sur/sød sovs, gulerødder og hvidkål svitset på panden med ris
Onsdag: Risengrød
Torsdag: Restedag - Spagetti og Lasagne
Fredag: Restedag - Mørbradgryde
Lørdag: Risengrød og klatkager (skulle have været pitabrød med alt grønt fra køleskabet - men Milas var syg, så hvad gør man ikke for at få mad i barnet.)
Søndag: Flæskesteg med kartofler og rodfrugter - chips
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)