mandag den 18. november 2013

Madplan uge 46

I sidste uge gik det lidt bedre med at holde madplanen, jeg lavede den dog igen af to omgange igen, da jeg i øjeblikket, har lidt svært ved at overskue en hel uge af gangen.

Der sker en masse herhjemme som rumsterer lidt for meget oppe i mit hoved, så det er ikke altid jeg lige kan overskue tingene, så vi er blevet enige om at fortsætte med at tage det hele lidt af gangen.


Så i øjeblikket bliver der satset på at vi får lavet god, sund - og når overskuddet er der - ny mad, og ellers slappet af, passet godt på hinanden, og knoklet lidt derud af med julegaverne, for de laver jo ikke lige sig selv. 


Jeg er stadig lidt ny i nogle af alle de grøntsager supermarkederne bugner med, og hvad man lige kan lave af dem, så det er der jeg eksperimenterer mest.


Især hvidkål har vi længe holdt os fra, da jeg ingen ideer har haft til hvad jeg kunne bruge det til. Men nu skulle der forsøges, men har du en god opskrift med hvidkål, så kom gerne med den. Der er altid plads til nye ideer, der er jo meget der skal bruges af sådan et hvidkålshoved!


UGE 46

Mandag: Spagetti og kødsovs med pølser og gul peber (peberfrugten tilføjes så sent at der stadig er bid i, når man spiser den) - tilbehør: gulerodstave i krus!
Tirsdag: Hos min mor - hun havde fødselsdag
Onsdag: Købe pizza og halv grillkylling (Skulle have været persillemørbrad med kartofler - grønt?, men pga. sygdom og et uheld i børnehaven blev det lige den lette løsning)
Torsdag: Mørbraden blev skåret i stykker og lavet med brun sovs, kartoffelmos og peberfrugtstave, nok til 2 dage - resten frosset ned til en anden dag (Persillemørbrad med kartofler og grønt)
Fredag: Tom - skulle have haft noget rester af en slags
Lørdag: Kyllingefilet skåret i strimler med hvidkål og gulerødder, nudler og krydderi (thai krydderi) - svitset på panden - har jeg ikke prøvet før, smagte rigtig godt!
Søndag: Karryret fra fryseren med ris


Vores lørdagsmad - hvidkål kan overraske!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails