onsdag den 27. november 2013

Boganmeldelse: Dinosaurens fjer

Fakta:
Dinosaurens fjer af Sissel-Jo Gazan
Udgivelsesdato: 1. maj 2010 - hæftet udgave
Forlag: Gyldendal
Originalsprog: Svensk
også anmeldt på Gyldendal.dk

Om bogen:
Dinosaurens fjer er en bog fuld af videnskab, kærligheder og hemmeligheder, hemmeligheder der kan ødelægge et hvert familieliv og gøre folk vanvittige.

Min oplevelse:
Jeg fik denne bog i sommers, men kunne ikke rigtig komme i gang. Den starter meget lige på og hårdt med en del videnskab, og ærligt, der var meget af det jeg måtte læse flere gange for at forstå, og så er det lige som om, det er svært at komme i gang igen. Derfor lå den mest som ekstra bog i lang tid.

Men da jeg så endelig kom i gang blev jeg grebet af den og meget meget nysgerrig. For hvad er det der kan få en anden person til at slå en anden person ihjel på en helt igennem grusom og pinefuld måde. Samtidig fanger Annas familieliv mig, den måde hvorpå hun finder ud af nye ting om sin egen person. Anna er også en, for mig, meget fascinerende person, den måde hun lever og tænker. Jeg tror det er fordi, jeg har svært ved at forestille mig selv i dette videnskabelige univers.

Jeg vil helt klart anbefale den til andre, som en krimi man skal tænke dybere over. Det er ikke sådan en man læser bare for underholdningen skyld. Man skal også have lysten til at forstå denne komplekse videnskabelige verden, der foregår på et biologisk institut.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails