torsdag den 11. august 2011

Fyrtøjet i Odense og forestilling!

På vores ferie var vi også en tur oppe i haven bag fyrtøjet, hvor de hvert år har en lille forestilling med lidt udsnit af H.C. Andersens eventyr.
Milas var helt opslugt og det var lavet rigtig godt, der var da lidt med lyd osv. men det kan næsten ikke undgås med en masse børn på en scene og udenfor.
Jeg vil i hvert fald varmt anbefale at tage derop, hvis du en sommer skal til Odense :)


onsdag den 10. august 2011

Ferie garn! - bytte garn?

Jeg har været i Tante Grøn og jeg har købt noget :)

I min ferie var jeg et smut i Tante Grøn, har da været derinde før, men som garnbegynder (eller hvad man skal kalde en, der mest kun kender til bomuldsgarn) turde jeg ikke rigtig købe noget :)

Men denne gang fik jeg lidt garn med hjem, dette fine grønne garn, det skal bruges til en Ruths vest til Milas til når han skal være fin til vinter, er sikker på han nok skal blive fin :)
Det er 75% ny uld og 25 % polymid/nylon. Mener det kostede 60 kr., men kan ikke huske det. Det er mærket Lang- Jawoll Magic Dégradé.
Fik også købt 4 knapper, 2 til vesten med en bus og 2 med en bil. Så fik endelig købt lidt derinde :)


Var også et smut i Svendborg i en rigtig fin garnbutik, de havde Kauni effektgarn til halv pris! Så kunne ikke lade være at købe 1 nøgle eller 4 :) Dog ikke den nuance jeg rigtig gerne ville have, vil rigtig gerne eje det der hedder: EQ eller EU til et stjernesjal.

Så hvis du vil bytte med en af de nøgler der er her på billedet, så sig til :)
Øverst: ESA & EV
Nederst: EFL & EM

Ellers må jeg vist bare i gang og prøve at lave noget i andet end acryl og bomuld :)

tirsdag den 9. august 2011

Drenge gavepapir i søstrene grenes.

Jeg fandt det fine gavepapir med biler og fly i Søstrene Grenes, de havde også noget med insekter, synes det er rigtig fint til at pakke drengegaver i ind, så måtte jeg bare eje!
De 3 andre ruller er de store ruller fra Panduro, købt 3 for 50 kr. mega billigt :)

mandag den 8. august 2011

Mine første bukser med tittekant!

Har længe haft disse bukser ligget klippet og klar til syning, men da jeg ikke rigtig var helt tryg ved at skulle lave tittekant har de bare ligget og ventet, men nu tog jeg mig sammen.
Så mens Milas var på ferie hos mormor og morfar fik jeg syet lidt.

I anledning af BM måned hos Frk TURKIS passede det jo også super at blive færdig med lidt drengeting og dejligt at blive færdig med lidt ufærdige projekter :)

De er bare blevet så fine og tittekanten giver lige det sidst pift :)
Fakta: 
Mønster: 20022 Onion - endnu engang :)
Størrelse: 92 - så er klar til vinter!

lørdag den 6. august 2011

Boys Month hos Frk TURKIS!

Christine (Frk Turkis) kører Boys Month tema i denne måned, synes det er en super ide, og i dag kan du se et fint udvalg af bukser, hvor dinobukserne jeg har syet til Milas også er repræsenteret, sammen med en masse andre skønne modeller!

Bukser er altså bare det, der i mine øjne, er lettest at give et rigtigt drengepift.


Har du også en dreng eller bare gerne vil have lidt inspiration til drenge, så følg Christine i denne måned, der er allerede kommet mange gode ideer og tror bestemt ikke der bliver færre!

fredag den 5. august 2011

Jernbanemuseum er bare et hit!

I vores ferie regnede det ret meget og jeg anede ikke hvad vi skulle hitte på. Så blev vi anbefalet at tage på jernbanemuseet i Odense og det var bare et hit. Jeg havde ellers fået forståelsen af at der var meget der foregik uden for, men det var ikke så meget andet end at køre med veterantoget og med et lille tog. Vi var en tur ude med veterantoget, en rigtig god tur for Milas, de kører lidt ud og så tilbage igen.
Ellers var resten indenfor og det var bare et hit. Milas hyggede sig rigtig meget.

Oppe ved caféen er der borde med briotog og duplotog som ungerne kan lege med, og det var han meget optaget af. Alle børnene der var der hyggede sig og legede meget med disse ting. Men også alle de gamle tog som man kunne se var meget interessante, og selvfølgelig skulle Milas have et tog med hjem. Vi købte Postmand Per toget, da det var det, der så mest gammeldags ud og vi synes, han skulle have noget der kunne minde om turen.

Så kan helt klart anbefale en tur til jernbanemuseet i Odense, især hvis du har et barn med krudt i numsen en regnvejrsdag :)

Billeder min kæreste tog, da vi var afsted:

Der var også en rigtig fin udstilling med Roelof de Roo's jernbane/tog billeder, de er helt fantastiske. Den kører indtil 30. oktober, så det kan nås endnu, absolut en anbefaling, hvis man godt kan lide kunst.
Et billede lånt fra hans side, se flere ved at trykke på linket/hans navn:

mandag den 1. august 2011

Første dag efter ferien = opstrammer!

Ferie med en masse hygge med is og andet godt er slut.
I dag var første dag tilbage på job og dermed også første dag med opstrammer for mig.
Jeg har før forsøgt mig med skemaet på billedet og det har virket. På nogle måder er jeg vist bare som et lille barn, alle de krydser der forhåbentlig kommer til at være på dette skema, er ligesom belønningsklistermærker for mig :)

Så nu er projekt mindre sukker i gang, og i dag har det gået ganske udenmærket, men den første dag er aldrig slem, men det bliver bare værre.

Hele ideen med skemaet er at få mindre sukker ikke at udelade det helt, for 1-2 gange om ugen må jeg godt "synde" og få noget sukker af den ene eller anden art. Det der med at udelade det konstant det virker bare ikke for mig. Men at have den som gulerod at nu på lørdag, når vi skal det og det, så må jeg godt, det gør at jeg kan lade det være de andre dage.

Men om det stadig virker? - det håber jeg.

Lige nu sidder jeg og hygger mig med computeren og en god kop te af min nye Chokolade Kusmi Te mums.
Tillod mig at købe to nye te, da vi var på ferie af dette skønne mærke. Glæder mig til at smage den blå - Prince Vladimir. Håber de kan tage lidt af trangen, når der skal slappes af om aftenen.

Håber august vil bringe en masse godt med sig for os alle!
Related Posts with Thumbnails