Jeg har bagt mit første ikke for hård, tungt eller lille rugbrød!
Er totalt stolt :)
Jeg startede med en surdej af:
2 dl rugmel
2 dl vand
De efterfølgende dage tilsættes 1 dl rugmel og 1 dl vand, indtil den en morgen bobler, så er den klar.
Mener den til start skulle være klar efter 7-10 dage, men kan ikke huske det præcist.
Jeg fodrede den så hver dag, nogle gange med 1 dl af hver og andre gange kun med ½ dl.
Da den har været klar meget længe, har den også været et par gange i køleskabet, hvor den ikke er blevet fodret. Der kan den stå meget længe, skal dog fodres hver 14. dag.
Jeg løb ind i en masse småting, der gjorde at jeg ikke lige kunne komme i gang med selve rugbrødet. Derfor den endte med at være lidt ude af køleskabet og lidt inde i køleskabet nogle gange. Men så har jeg også fået den ret godt op og i gang, det er jo bare super :)
I tirsdags rørte jeg derfor en dej sammen i Kenny efter denne opskrift (som er blevet delt inde på det fantastiske babyforum, hvor jeg huserer), jeg halverede den, da jeg kun har 2 forme, og det passede perfekt:
1½ l vand
4½ dl (350 g) surdej
200 g solsikkekerner
1 kg groft rugmel
400 g hvedemel
100 g hørfro
2 spsk salt
3 revne gulerødder (mellemstørrelse)
Det hele røres i maskine og kommes i forme med bagepapir (brug mindst 3 forme - helst 4, for at rugbrøddet bliver bagt ordentligt igennem i forhold til bagetiden) (jeg brugte kun 2, da jeg havde halveret dejen)
Skal hæve ca. 16 timer med et viskestykke, som er skyllet og vredet op. (min hævede næsten 24 timer pga. arbejdstider + jeg glemte viskestykket skulle være vådt)
Prikkes derefter igennem med en skarp pind - evt. til kød på spyd.
Bages i 1½ time på 180 grader - IKKE varmluft, det udtørrer brødet. Når brødene er færdige, tages de ud af formene, køler af i 10 min. og kommes i plastikposer (godkendt til fødevarer) og lukkes. Så bliver skorpen på brødet, når man skærer og den bliver ikke hård. (Vil lade brødene køle lidt længere inden de puttes i poser næste gang, kan godt lide lidt hård skorpe)
Jeg har fået det fif at de skal være 95 grader i midten, så skulle det være gennembagt.
Lige da de var varme var de dog lidt klæg i midten, men det var ikke meget, og kun lige som bagerens også kan være en gang imellem.
Men hvis du har nogle gode råd til hvad det kan skyldes, som jeg kan ændre, så sig gerne til tak :)
fredag den 11. maj 2012
torsdag den 10. maj 2012
Boganmeldelse: Body Finder - ekko fra de døde af Kimberly Derting
Fakta:
Udgivelsesdato: 20. september 2011
Forlag: Politikens forlag
Originalsprog: Engelsk
Violet har en helt speciel evne hun har arvet efter sin
bedstemor, hun kan høre de dødes ekko. Derfor har Violet siden hun var helt
lille gået rundt ude i skoven og fundet små døde dyr, som er blevet slået ihjel
af andre dyr og begravet dem på sin egen lille kirkegård. På denne måde dæmpes
ekkoet og de små dyr får fred.
Det lyder makabert, men da Violet finder en ung pige mens
hun er sammen med sin bedste ven Jay. Bliver hendes evne pludselig meget
nyttig. For hun kan ikke kun fornemme ekkoet fra de døde, men samme ekko sætter
aftryk på morderen. På denne måde har hun mulighed for at finde morderen, dette
bliver meget vigtigt for hende især da han slår til igen.
Sammen med Jay kastes Violet ud i forskellige farlige og
mindre farlige begivenheder og uheldige situationer, og det går hurtigt op for
Violet at hun måske har lidt flere følelser for Jay, end man bør have for sin
bedste ven.
Rigtig god krimi for de unge piger. Mord blandet med spænding,
kærlighed og alle de forvirrende følelser, man kan have som ung pige.
Det er en meget velskrevet bog og selv om den er skrevet til
en aldersgruppe, der er yngre end mig, blev jeg hurtigt grebet af den, så den
var læst inden der var gået et par dage. Så den kan sagtens læses af andre
aldersgrupper med hang til ungdomslitteratur.
Og glæd dig nr. 2 udkommer sidst i denne måned - 25. maj 2012 :)
onsdag den 9. maj 2012
Opbevarings anbefaling
må altså lige anbefale disse fine opbevaringsbøtter. De er fra Ikea og er egentlig til madvarer, men er altså super gode til mit sygrej :)
mandag den 7. maj 2012
Tusind tak for jeres stemmer :)
I dag har jeg fået at vide at jeg har vundet 2. pladsen i Dr. Oetkers cupcake konkurrence. Er bare så glad!
Tusind tak for jeres stemmer allesammen!
Glæder mig til at se hvad jeg har vundet :) Men kan kun være noget godt, elsker bare Dr. Oetkers produkter :)
Tusind tak for jeres stemmer allesammen!
Glæder mig til at se hvad jeg har vundet :) Men kan kun være noget godt, elsker bare Dr. Oetkers produkter :)
torsdag den 3. maj 2012
Hjælp: Stem på mig!
Jeg deltager i denne uge hos Dr. Oetkers cupcake konkurrence! Temaet er blændende blomster, så hvad er mere oplagt end en blændende solsikke :)
Hvis du vil hjælpe mig med at vinde, så skynd dig ind og stem på min cupcake via dette link, så bliver jeg super glad:
https://www.facebook.com/kagerullen?sk=app_324105037643161&app_data=%7B%22id%22%3A%22118%22%7D
onsdag den 2. maj 2012
Endelig en pingvin til mig...
troede jeg :)Men den blev lige kidnappet her til morgen, mon jeg får den igen :)
Jeg hæklede første gang denne pingvin på opfordring af en veninde, der på det tidspunkt ventede sig en lille dreng, og da faderen er helt vildt med Linux, måtte drengen jo have en Linux pingvin. Men om hans far nogensinde er gået af med den igen, det ved jeg ikke haha.
Men har meget længe været i gang med en udgave til mig også, da jeg rigtig gerne vil have 1 stk. af de hæklede dyr, jeg laver herhjemme, så jeg kan kigge på dem og få nye ideer.
Jeg begyndte at hækle den i sommers, men blev først færdig i går aftes. Da jeg ikke rigtig har haft lysten til at hækle dyr, men den er heldigvis kommet igen, og så er det med at huske også at få færdiggjort nogle af de igangværende projekter og ikke kun finde på nye.
Min egen udgave er kommet til at se sådan her ud, da jeg har fyld og ikke knitrefyld i fødderne er det blevet noget mere fluffy end den oprindelige, det blev egentlig også meget sødt:
tirsdag den 1. maj 2012
Hæklede dyr!
Tiden drøner afsted herhjemme, de sidste mange dage har jeg været syg og har derfor ikke haft den store energi. Har derfor mest befundet mig på sofaen med fjernsynet kørende og en hæklenål i hånden.
Så nu er to af de hæklede dyr, jeg for noget tid siden satte i skammekrogen, blevet færdige, og er egentlig ganske godt tilfreds.
Dog er elefanten ikke helt blevet som ønsket, men jeg må da bare forsøge mig igen en dag. Milas som den var tiltænkt er i hvert fald glad for den, så det er jo hovedsagen, den dreng er altså helt vild med elefanter :)
Så nu er to af de hæklede dyr, jeg for noget tid siden satte i skammekrogen, blevet færdige, og er egentlig ganske godt tilfreds.
Dog er elefanten ikke helt blevet som ønsket, men jeg må da bare forsøge mig igen en dag. Milas som den var tiltænkt er i hvert fald glad for den, så det er jo hovedsagen, den dreng er altså helt vild med elefanter :)
Abonner på:
Opslag (Atom)




