søndag den 12. august 2012

Lav din egen buger!

Skal du deltage? 
Det skal jeg da helt sikkert. Mon ikke jeg linker til mit forslag en af de kommende dage :)

Vi elsker alle burgerere herhjemme, så det er da helt klart en oplagt mulighed for at forsøge at få lige den variant vi kan lide med på menuen i en af Danmarks førende burgerkæder.

Det bedste af det hele er at vinderen vinder en rejse til USA + får sin burger på menuen.
Tænk at man hver gang man har lyst til det, kan gå ned og købe lige præcis ens yndlingsburger, uden først at skulle bruge tid på at lave den selv.

Det hele foregår inde på McDonald's hjemmeside: www.mcdonalds.dk/myburger
Her klikker du dig ind og så er det ellers med at gå i gang med at bikse en lækkerbisken sammen. Der er masser af gode forslag og muligheder for sammensætninger.

Din helt specielle og selvfølgelig bedste burger skal uploades på siden med de virtuelle ingredienser mellem d. 9. august og 2. september. Herefter skal du få venner og familie til at synes godt om lige præcis din burger, så den kan blive udvalgt som en af de 10 bedste bud på den bedste burger. Et dommerpanel tester disse 10 burgere og udvælger til sidst 3 burgere, som det vil være muligt at købe i kæden i november og december.

Så er det kun spændingen om hvem der har lavet den bedste burger, der er tilbage. Skal det være dig? Så skynd dig ind og deltag.

Hvis du bare gerne selv vil forsøge dig med den gode gammeldags Big Mac som McDonald's altid har lavet hjemme i dit eget køkken så se lige her. ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article1789787.ece McDonald's har i anledningen af Big Mac'ens 40 års fødselsdag afsløret den hemmelige opskrift på dressingen i Big Mac'en. Så nu kan du altså også forsøge dig derhjemme, hvis det lige er det du har lyst til.

Så der er masser af muligheder. Det kunne jo også tænkes at du blev overrasket over alle de gode forslag der kommer ind, og får lyst til at variere din burger derhjemme og prøve noget nyt. Det er altid dejligt med nye input og ideer til køkkenet derhjemme, og er der så en dag du ikke gider stå i køkkenet, så er der jo altid åbent på McDonald's :)

lørdag den 11. august 2012

Kokken herhjemme!

Mums se lige noget lækkert mad min kæreste endnu engang har formået at kokkere. Denne gang røget laks og frisk pasta med en masse skønne krydderurter.

Ingredienser:
Frisk pasta
Røget laks
Basilikum
Persille
Salt
Peber
Olie

Basilikum, persille, salt, peber knuses i en morter, herefter tilføjes olivenolie til en god "dressing" Dette er også smurt på brødet inden det fik en tur i ovnen. Det er bare skønt og er super nemt at lave.

fredag den 10. august 2012

Boganmeldese: Body finder 2 af Kimberly Derting

Body finder 2 - Ekkoets forbandelse af Kimberly Derting

Fakta:
Udgivelsesdato: 25. maj 2012
Forlag: Politikens forlag
Originalsprog: Engelsk
Nr. 2 af denne serie

Violets særlige evner er en hemmelighed for alle med untagelse af hendes forældre og kæresten Jay. Men da hun finder lige af en lille dreng, kontakter FBI hende for at få hjælp til opklaringen. Frygten for at blive afsløret skræmmer Violet. De må ikke vide noget.

Men da hun begynder at modtage mystiske tlf. opkald og der efterlades en død kat ved hendes bil, er hun klar over at der er nogen efter hende. Mon FBI kan hjælpe hende.


Jeg ventede spændt på denne bog og blev bestemt ikke skuffet. Den er lige så god som nr.1. Dog er der nogle få ting, jeg undrer mig over i forhold til Violets måde at klare mødet med FBI. Men det er en mindre ting, som dog godt kan give indtrykket af at handlingen trækkes i langdrag.

Violets evner trækker endnu engang Violet ind i opklaringen af et mysterium om to mord begået på to vidt forskellige tidspunkter. Trods FBI har opgivet opklaringen af det ældste drab. Endnu engang bliver det med livet som indsats, og det må siges at være det generelle omdrejningspunkt i denne serie om Violet.

Så er du til det overnaturlige og en god ungdomskrimi, kan denne absolut kun anbefales, og har du ikke læst den første, så gør det.

Bunken blev lidt mindre :)

Så blev lidt af min bunke fra i lørdags reduceret. 

Det blev indtil videre til 3 par bukser. Må se hvornår jeg får syet mere fra bunken.

Først et par Chuggington bukser str. 98 til Milas
Babyfløjl og bomuld med ekstra lagenlærred under bomuldsdelen + rød tittekant
Mønster: Onion 20022 - med ændret bue

Et par med Cars, uden ekstra lagenlærred, da bomulden er meget kraftig.

Til sidst et par i str. 110 til en anden stor dreng.
Håber bare han kan passe dem i livet. Det var lidt svært at vide hvor stor elastikken skulle være.
Denne gang i denim og bomuld med gul tittekant.

Milas har fået den ide at når der ligger noget over symaskinen, jeg er i gang med, jamen så er det til ham, og så tøffer han ellers rundt med halvfærdige syprojekter i lejligheden haha.

torsdag den 9. august 2012

Ferieindlæg nr. 4: Kabbefangst

Om onsdagen i vores ferie tog vi trods lidt dårligt vejr ned til havnen i Ebeltoft for at fange krabber. Her var lavet et fint arrangement for ungerne, hvor der var liv og glade dage og masser af jubel, hver gang der blev fanget en krabbe.

Milas var helt vild med det, så det er bestemt ikke sidste gang vi gør det. Han endte med også at røre en af krabberne på skjoldet og så hoppede han ellers rundt af glæde.

Da jeg selv havde travlt med at hjælpe Milas og manden, har jeg ingen billeder fra arrangementet, men det har min søster, så har fået lov at låne fra hendes blog:

Mor, far og Milas

Der er en krabbe i nettet :)

Milas rører ved krabben

Lun sjælevarmer - det er en ommer.

Så blev jeg færdig med min lune sjælevarmer, det er desværre en ommer. Øv hvor sidder den dårligt.

Den passer på ryggen, men bliver ved at glide ned foran. Kunne bare mærke det lige så snart jeg havde syet den sammen. Kan desværre ikke anbefale dette mønster.

Regner med at pille den op, det garn er for godt til bare at ligge som noget, der ikke bliver brugt. Ved dog ikke om jeg kan finde ud af det med alle de ender jeg har hæftet.

Opskrift: Siri sjælevarmer af Lene Holme Samsøe fra bogen mere feminin strik.

onsdag den 8. august 2012

Søndag endte som store bagedag

I søndags da R og Milas kom hjem blev der bagt en hel del herhjemme. For da Milas ikke har været hjemme havde vi pludselig alt for meget mælk.
Det blev lige til en 4 dobbelt portion pandekager:


Samtidig med at jeg kokkererede ved komfuret blev der lige bagt en omgang rugbrød:


Dem havde jeg gjort klar til dagen før, så de var klar til lige at komme i ovnen. Desværre er det som om mine rugbrød ikke rigtig vil hæve i øjeblikket. Så nu har jeg smidt min surdej ud endnu engang, og forsøger mig på ny.

De to af brødene er den opskrift, jeg plejer at bruge: Rugbrød med gulerødder på surdej
og de to øverste er efter denne opskrift: Rugbrød med surdej - her har jeg dog ændret lidt på opskriften, da jeg synes, den bliver alt for hård, så har tilføjet mellem 2-3 dl vand.
Vil skrive en nærmere beskrivelse af hvordan jeg laver dette rugbrød en dag hvor det lykkes nogenlunde fuldstændigt. For som nu hvor det ikke rigtig hæver, er jeg ikke helt sikker på at den opskrift fungerer for mig, men tror det, for den fik meget ros, da vi var på ferie og rugkernerne giver bare et eller andet.

For inden vi tog afsted på ferie bagte jeg en portion rugbrød magen til, og de hævede endnu mindre end den fra i søndags. Så tror det er surdejen, der driller. Håber den næste fungerer.
Til ferien havde R bagt en ordentlig omgang boller, det faldt i god jord, for så var vi da sikker på at have brød og boller til start på dagen :)

Related Posts with Thumbnails