Har endelig fået taget et billede af den færdige vest. Den blev færdiggjort i mandags og synes den er blevet super god.
Jeg var meget i tvivl om der overhovedet skulle knapper i. Men da jeg kom i tanke om, jeg havde disse fine bamseknapper liggende, måtte de bare i. Har også forstærket knaphullerne, da det ikke er nemt at knappe figurknapper, men regner ikke med at de skal bruges, regner med at vesten kommer til at stå åben.
Er sikker på den kommer til at passe super godt til hans/mine hjemmesyede joggingbukser med øjne på numsen og den langærmede body han har med små hvide mennesker. Synes nemlig det er ret koldt, når han ellers kun har bukserne og bodyen på, så nu er jeg sikker på han ikke kommer til at fryse :)
Lige lidt fakta:
Opskrift: Ruths undertrøje med størrelsesopskrivning af Saga i farver.
Garn: 100 g mørkegrønt nissegarn til 5 kr. fra Netto
Tidsforbrug: Vesten er stort set kun strikket på turen i bussen ned til Bruxelles, tror jeg har brugt maks 2 timer udover de 8-10 i bussen. Selve busturen varede omkring 13-14 timer.
Sværhedsgrad: Synes den er super nem, man skal bare lige huske at have nogle hjælpepinde til når stolperne ved halskanten skal strikkes + evt. strømpepinde eller rundpind til halsudskæringen.
Lidt detalje:
Den er virkelig sød. Mon ikke han kommer til at bo i den vest de næste mange uger?
SvarSlet