De smager super godt, Milas spiste vildt mange til fødselsdagen.
Opskriften er fra bogen: Masser af småkager af Jacqueline Bellefontaine.
Choc-chip havre cookies
150 g. hvedemel
1 tsk. bagepulver
175 g usaltet, blødgjort smør
100 g farin
100 g sukker
1 stort æg ved stuetemperatur
2 tsk vanilleessens
250 g havregryn
75 g mørke chokoladeknapper
1. Varm ovnen op til 190 grader. Smør to bageplader let. (jeg bruger bagepapir)
2. Sigt mel og bagepulver sammen i en stor skål.
3. Rør smør og de to slags sukker i køkkenmaskinen eller med en elpisker til det er let og luftigt. Tilsæt ægget og pisk til det er optaget. Rør vanilleessens i. Lad maskinen køre langsomt - eller brug en træske - og tilsæt melblandingen lidt efter lidt, til dejen er glat. Rør havregryn og chokoladeknapper o.
4. Sæt store, runde klatter dej på pladerne med en spiseske. Sørg for god afstand mellem dem, da de flyder ud. Glat hver kage let med bagsiden af skeen, og bag dem i 12-15 minutter til de er gyldne.
5. Flyt småkagerne over på en bagerist og køl dem af.
Min oplevelse af opskriften:
Jeg har desværre stadig ingen køkkenmaskine, så bruge bare min elpisker. Dejen blev meget tyk og svær at piske til sidst. Derfor var den også svær at sætte på bagepladen. Jeg lavede dem samme størrelse som almindelige småkager, man ellers kan købe her i DK så i stedet for amerikansk standard. Så i stedet for 10-12 stykker fik jeg 47 :) Samtidig står der øverst i opskriften de skal bage 8-10 min, men i punkt 4 12-15 minutter. Tror jeg endte med ca. 12 minutter.
De flød ikke særlig meget ud, så havde mange på hver plade. Dejen var meget tyk og fast, så kagerne kan godt virke lidt tørre, når de er bagt, men er bestemt ikke et minus, da smagen trækker det rigtig meget op.
Milas elsker dem (det gjorde resten af familien nu også), så de er helt klart godkendt herhjemme.
De smagte SÅ godt!
SvarSlet