Jeg kalder den en moderne kiksekage :)
15 digestivekiks
½ dl kakao (20g)
2 knsp. salt
½ tsk kanel
2 ksnp kardemomme
100 g smør
Trøffelmasse:
300 g mørk chokolade
1½ dl piskefløde
½ dl pinjekerner (40 g)
1. knus digestivekiksene, og bland dem med kakao, salt, kanel og kardemomme.
2. Smelt smørret, og bland det med kiksekrummerne. Saml det til en dej.
3. Tryk dejen ud i en tærteform (ca. 20 cm i diameter)
4 Trøffelmassen: Hak chokoladen fint. Varm fløden, og hæld den over chokoladen i en skål. Rør til chokoladen smelter.
5. Hæld trøffelmassen i tærtebunden. Top med pinjekerner.
6. Stil tærten i køleskabet i mindst 3 timer, til trøffelmassen er stivnet.
Havde lidt problemer undervejs:
1. kunne ikke samle dejen til bunden, så endte med at "smøre" den ud i formen. Men det fungerede til gengæld også fint.
2. jeg kunne ikke få hakket chokoladen fint nok, så endte med at måtte smelte fløde og chokolade i et vandbad efter forsøget med opvarmning af fløden, da der var for mange chokoladeklumper i.
Så næste gang smelter jeg nok chokoladen først, også selv om jeg opvarmer fløden.
Selve chokoladen jeg brugte var 200 g. 70% chokolade fra Odense Marcipan og de 100 g, var ganske almindelig kogechokolade - den med flagene :)
Jeg var så heldig at den eneste tærteform jeg havde var de 20 cm i diameter, så det passede bare perfekt.
Havde ikke opdaget at tærten ikke skulle i ovnen, så gloede noget, da jeg havde lavet den og skulle putte den i køleskabet. Så meget for kun at se på billedet og tænke mums og så indkøbe ingredienser :)
Men den smagte godt, det er jo hovedsagen. Den blev rost meget, så kan helt klart anbefalde den!
den ser godt nok også lækker ud !
SvarSlet