onsdag den 8. maj 2013

En dag i køkkenet

I går stod den på fridag, men der var en del der skulle laves, så så meget fridag blev det ikke lige.
En stor del af dagen blev tilbragt i køkkenet, hvilket desværre resulterede i overanstrengelse af lænd, er i dag stadig fuldstændig ødelagt i kroppen.

Men fik da lavet noget af det jeg skulle:
Mørdejspølser til fryseren, dobbelt portion af to slags småkager til vi skal holde bryllupshavefest. 

Fik god hjælp af min Kenny, men desværre var den ene dej ikke helt nem at samle, tror lidt det var der det gik galt, da det endte med håndkraft i stedet.

Mens jeg fik samlet dejen til mørdejsrullerne stod denne i ovnen og hyggede sig:
1 stk. gulerodskage med ostecreme, opskrift delt af en skøn kvinde, fra kreaweekenden i Jylland. Mums den er bare god. 

Der blev serveret lidt på jobbet og resten nydes herhjemme, og kan kun sige den er meget bedre efter et døgn i køleskabet.

Manden hjalp med aftensmaden, han fik lov at stege kødet og holde øje med kartoflerne:
Nye gode kartofler med skrald godt vaskede, en gang persille, olie og lidt bønner og så ellers en tur i ovnen. Skinkesnitzlerne en tur på panden, og så var der mad. 

Ovn kartofler som prikken over i'et skal man bestemt ikke kimse af.

Udover dette fik jeg også strikket en del på Milas' nye sweater, så stod ikke udelukkende op i går, men den må i se en anden gang. 

Synes egentlig ikke det er meget jeg har nået, men det var nok til at min krop sagde stop, er lidt øv over jeg har så mange gener denne gang. Det gør mig lidt presset, når jeg ikke når det jeg skal.

2 kommentarer:

  1. Sikke effektiv du har været - hjemmebag er bare lækkert. Og hvor ser gulerodskagen med osteglasuren skøn ud, det er noget af det bedste jeg ved!

    - Anne

    SvarSlet
  2. Synes, du har nået meget! Jeg har hverken små børn eller ondt nogle steder, og jeg når som end ikke engang så meget på en fridag!

    SvarSlet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails