Følelsesladet weekend

Denne weekend har været meget følelsesladet for mig, jeg har skiftevis været rigtig rigtig glad, haft mega ondt og tudet som vanvittig.

Sidste uge gik op i hat og briller for mig, og må indrømme jeg ikke kan huske meget af hvad der er sket, andet end at jeg har haft ondt og ondt og ondt.

Fredag gik det helt galt, hver gang jeg bevægede mig føltes det som om mit haleben knækkede, lørdag var sidste dag jeg endte med at være på job her inden fødslen. Har måtte erkende at mit bækken ikke kan klare mere, og blev i går sygemeldt med besked om at passe meget på mig selv, min bækkenløsning er værre end jeg lige har villet forstå.

Det har været hårdt og erkende, jeg er gal på mig selv, og føler ikke jeg slår til som person. Jeg har meget svært ved at min krop sætter begrænsninger for mig, når mit hoved ikke fejler en dyt. Samtidig føler jeg også, jeg svigter over hele linjen, både på job og hjemme.

Men nu er det sådan virkeligheden er frem til fødslen og det må jeg lære at leve med. Vreden er fordampet sådan efterhånden og er mere bare trist over mig selv, men skal nok komme oven på igen.

Da jeg ikke kunne det store blev det til meget stille og rolige sysler, men sylser hvor Milas var i totalt fokus i forhold til hvad jeg kunne holde til, da jeg bestemt ikke har haft overskud eller fysik til at være den mor, jeg meget gerne ville det sidste lange stykke tid.

Så vi startede dagen med at hele familien Boldt bænkede sig ved spisebordet med et stort stykke pap fra en IKEA papkasse, og så blev der ellers tegnet bilbane, det var en stor succes og er det stadig, især fordi vi lige kan klappe den sammen, og så er den sat væk, og Milas kan samtidig selv finde den frem igen.

Milas ville dog ikke tegne så meget, han var mere optaget af at køre med sine biler, allerede da vi bare havde tegnet et par enkelte kørebaner. Det er altså skønt at han gider, og går den i stykker, jamen så laver vi da bare en ny :)

Det er altså en super beskæftigelse for en dreng, der er tosset med biler på en regnvejrsdag.





Til  frokost var Milas den store dreng, han er ved at have fundet lysten til at hjælpe endnu mere til end før, så han var meget interesseret da far pillede den røgede makrel, og slog æg ud til røræg med mig. Det var bare et hit at få lov at være med

(bare rolig, vi er lige inden for rækkevidde, selv om det ikke ser sådan ud på billedet).

Så alt i alt blev det en meget følelsesladet weekend og jeg fik mulighed for at være mor igen, og huske at tænke at det er ikke min skyld.

Mange af de ting jeg gerne ville lave er sat i bero til efter fødslen, men håber jeg nu kan koncentrere mig om at slappe af, så jeg ikke har alt for ondt, men i det mindste kan bruge min energi til at være mor for min store dreng. Kan mærke han har brug for det.

Det blev et lidt langt indlæg, sejt hvis du nåede helt til slut. Dette er ikke et brok indlæg, havde bare brug for at fortælle hvor vi står henne herhjemme nu, og samtidig kan det måske forklare mit noget svingede engagement de sidste mange måneder.

hav en dejlig dag!