I weekenden var jeg alene hjemme mens drengene var taget en tur til Falster, da mandens onkel fyldte 50 år.
Imens blev Milas passet hos farfar og Pia og det var vist en succes, i hvert fald fik han da både leget med et par af kusinerne og kørt på havetraktor, som han for øvrigt styrer rigtig godt i forhold til han kun er 3,5 år, men igen han elsker også maskiner.
Jeg var blevet hjemme, da jeg simpelthen ikke kan sidde så længe i en bil uden at være ødelagt i flere dage efterfølgende pga. mit bækken.
I stedet fik jeg endelig sat mig ved symaskinen igen. Det har ellers knebet, netop pga. mit bækken, men uden min store dreng til at hive i mig, så jeg trods hvile alligevel får lige lovlig ondt. Ja så var der både nogenlunde smertefrit og overskud til at komme i gang.
Det blev til en gang applikation på en H&M bluse til Milas med spiderman, der passer til hans shorts syet af samme pudebetræk. Den har ligget klar og skulle kun igennem symaskinen længe, så Milas har kigget langt efter den et par gange.
Samtidig fik jeg syet to bluser færdige, jeg klippede for et par måneder siden hos min mor. Begge i str. 104, så det er mere til efteråret. At den ene er blevet en T-shirt er simpelthen fordi, det var det der var tilbage af Africastoffet. Så i stedet for at lade det gå til spilde, ja så fik vi lige bikset et par ærmer. Synes det er gået meget godt, men nu er der heller ikke mere stof tilbage.
Så der bliver syet lidt med jævne mellemrum, men kun når jeg ikke har ondt, ellers er overskuddet der på ingen måde, så er det mere til strik, hækling og hygge på sofaen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)