fredag den 30. maj 2014

Så blev det cirkustid for os herhjemme.

I anledningen af at McDonald's havde cirkusbiletter i deres Happy Meals, skrev jeg om eventet her:
http://snoretoppen.blogspot.dk/2014/03/nu-er-det-cirkustid.html

Nu hvor Cirkus Benneweis endelig var nede i nærheden af os - de var længe ventet - så var det da også vores tur til en tur i cirkus.


Der har desværre været en del skriverier i pressen om dyrene og deres forhold. Så var lidt spændt på hvordan det egentlig ville være. Men ærligt ungerne var begejstret. Milas har flere gange spurgt hvornår vi skal i cirkus, han elsker nemlig cirkus.

Jeg må dog sige at der var en del skuffelse over at elefanten ikke var med i år, især da den jo var på deres plakater, og det er hans yndlingsdyr, så han sad bare og ventede spændt på den, trods vi havde forsøgt at forklare at den ikke var med i år.

Linus kunne altså ikke sidde stille, der var alt for meget at kigge på :)
(billedet er taget i pausen, da jeg synes det er god blogpli ikke at lægge andre mennesker ud hvis man kan undgå det uden at spørge om lov)

Men showene var der vild jubel over, klovnen er nok den bedste klovn, vi har set til dato. Det opvejer lidt at dyreshowene var noget tamme.

Der var bl.a. et show hvor der var en masse hunde med og også de omtalte gæs. Her virkede det lidt som om: se hvor mange dyr vi kan have med os. Ærligt den røg lidt. Men igen det er ungerne de fanger her. Milas syntes det var så sejt med alle de hunde. Så det er jo heldigvis smag og behag. Toget de kom kørende ind på, hjalp da godt nok også på begejstringen for nummeret.

De havde i år valgt at have et hip hop show til at afslutte forestillingen. Det var et rigtig fedt nummer, som jeg bestemt synes de skal overveje at tage med en anden gang. Syntes bare ikke det havde så meget med cirkus at gøre at det skulle have afsluttet forestillingen.

Der vil altid være plusser  og minusser ved sådan en forestilling, men så længe børnene er begejstret og ikke bliver skuffet, så er det bestemt kun tommelfingre opad herfra til Cirkus Benneweis, men forsøg lige at få lidt mere ud af jeres dyrenumre næste år.

Så håber jeg, at Milas kan få "sine" elefanter at se der.

Vi har en lille dreng, der ser meget op til storebror og er lidt nysgerrig på hvad han lige laver.

Bagefter så skulle dagen da sluttes af på McDonald's, og da det ikke lige er et sted vi kommer så tit (det ligger 30 min. fra os på en anden ø) ja så er der altid fest og farver, når vi lander der. Det var der da også denne gang, og både den lille og den store hyggede sig.

Så alt i alt en god dag, som vi er glade for at have måttet opleve!


Dette indlæg er sponsoreret.
Jeg skriver kun om produkter, jeg selv føler, jeg kan stå inde for, og meningerne er mine egne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails