søndag den 8. december 2013

Smuk og lækker barnedåbskage

Jeg ved godt det er noget tid siden efterhånden, men i skal altså lige se, den utroligt smukke og lækre barnedåbskage min søster kreerede til min yngste søn:


Hun er altså bare sej til det der kagebageri :) er så glad for hun endnu engang ville bruge sine evner!

Er den ikke bare fin?

Den smagte også bare super skønt.

Og så får i da også lige et billede af den dags midtpunkt, sådan sidst på dagen, hvor der blev pakket sammen: 

Min lille lækkermås - præcis 3 måneder gammel, den dag han blev døbt :)

lørdag den 7. december 2013

Hyggebagedag under stormen

Nu da det stormede så meget torsdag blev der lige lavet lidt hyggebagedag ud af det. Så da jeg havde fået handlet og hentet Milas i børnehaven, ville Milas gerne bage småkager. Men da vi så gik i gang, så gik der desværre ikke ret lang tid før han ikke gad mere, så måtte lave dem færdige selv. Men sådan er det jo med børn.

Bagefter blev det (med hjælp fra min mand) til en portion æbleskiver og en stor portion pebernødder:



Jeg nåede også lige at lave en ordenlig omgang hvidkålssuppe, den smagte bare mums:

Lige et billede af grøntsagerne!

Småkagerne jeg bagte med Milas, hedder Valnøddetoppe, men vi bagte dem med hasselnødder.

Valnøddetoppe:
100 g hakkede valnøddekerner
200 g mel
200 g smør
125 g sukker

Valnøddekernerne hakkes i små stykker og det hele æltes til en ensartet dej.
Rul dejen til små kugler, sæt dem på bagepladen og top dem med en valnøddekerne.

Bages ved 200 grader i 7-10 minutter.

fredag den 6. december 2013

Enkel mad til barnedåb?

Hvad byder man sine gæster, når det hele bare skal være stille og roligt og alligevel ikke? 
(Kom gerne med forslag)

Her blev det det store kolde bord med lidt lune retter:

- lækkert rugbrød og franskbrød fra bageren
- pølser i svøb (bacon)
- lun leverpostej og bacon
- steg fra fryseren (fra vores bryllup)
- pølsehorn
- frikadeller
- små hakkebøffer med bløde løg
- små mørbradbøffer
- forskelligt pålæg
- peberfrugt, tomat, agurk
- æg og rejer
osv.

Bagefter var der kaffe og kage - M&M's småkager bagt af Milas og jeg + dobbelt portion chokolade cookies fra Masser af småkager af Jacqueline Bellefontaine:

 



Det hele fik hurtigt ben at gå på, og gæsterne blev mætte. Desværre har jeg ingen billeder fra bordene, da vi simpelthen glemte at tage nogle :(

Dog får jeg snart fingre i billedet af den super flotte dåbskage, min søster kreerede til Linus, den var bare flot og smagte mums!

Hvad ville i servere til sådan en dag, hvis ikke lige havde det store og gøre godt med, og samtidig gerne ville lave tingene selv?

Kom gerne med forslag, kan altid bruge nye ideer til en anden gang :)

torsdag den 5. december 2013

Nissen har hentet juletræ og er et værre legebarn :)


Da vi stod op i går morges, havde Nissen været ude og hente juletræ. Den har været så sød at hente et magen til til Milas, som nu står og pynter på hans værelse.

Da vi stod op til morgen, havde begge træer fået en fin stjerne i toppen. Samtidig havde Nissen leget med Milas' biler, det var Milas ikke helt tilfreds med, de skulle ryddes op.

onsdag den 4. december 2013

Årets juledekorationer - 2013


Søndag d. 17. november stod traditionen tro på julehygge og juledekorationer.

Denne gang var vi hjemme hos min søster, og med hjælp fra flere sider, samt min svoger, der frivilligt var gået med til at tage sig lidt af børnene, lykkedes det mig at lave 2 stk. samt en adventskrans og hjælpe Milas med hans dekoration med årets kalenderlys.

Det var helt igennem en hyggelig dag, selv om det ikke altid er nemt at jonglere med 2 børn, amning, ler, gran og alverdens dekorationssager.

En tradition, jeg ikke vil være foruden :)



Milas' dekoration
Årets adventskrans og et par dekorationer

mandag den 2. december 2013

Madplan uge 48

Det kører bare derud af med vores madplaner, vi starter med at lave til og med fredag. Lørdag og søndag er det så muligt at ændre på eller pludselig få lyst til noget specielt.

Vores weekend kom derfor til at stå i julehyggens tegn. Lørdag var den eneste dag, der stod på ændringer, pitabrød blev lavet om til risengrød, da Milas pludselig fik feber over middag, og på ingen måde havde lyst til mad. Han er dog vild med risengrød og efterspørger det konstant. Så da alle kneb gælder for at få en småsyg rolling til at spise, så blev det til risengrød i stedet. Af resterne lavede jeg en omgang klatkager, da der var masser af grød tilbage, da han ikke havde spist særlig meget. Der blev dog heller ikke spist meget af dem, men lidt fik han da spist.

Har i også små kneb, til sådanne akut sygedage?


Søndag var det besluttet at vi skulle have en god gang flæskesteg, mums. Det eneste utraditionelle jeg tilføjede var dog rodfrugter i stedet for rødkål. Det smagte bare så godt, og havde fået lige som det skulle have. Så der blev virkelig spist meget.

Så også på madfronten er julen skudt i gang, og hvis det står til Milas bliver det risengrød over hele linjen. Her blander jeg mig dog, så nok kun 1 gang om ugen :)

UGE 48
Mandag: Rugbrød med råkost - hvidkål
Tirsdag: Kyllingestrimler og rejer i købe sur/sød sovs, gulerødder og hvidkål svitset på panden med ris
Onsdag: Risengrød
Torsdag: Restedag - Spagetti og Lasagne
Fredag: Restedag - Mørbradgryde
Lørdag: Risengrød og klatkager (skulle have været pitabrød med alt grønt fra køleskabet - men Milas var syg, så hvad gør man ikke for at få mad i barnet.)
Søndag: Flæskesteg med kartofler og rodfrugter - chips

søndag den 1. december 2013

Nissen flytter ind - Glædelig 1. december :)

Som hos så mange andre, har den stået på oppyntning i dag, vi nåede dog ikke at blive færdig, da jeg ikke orkede mere.

At pynte op med en 3 årig, der er helt oppe og køre, det er godt nok ikke for sarte sjæle.

Men juletræet blev da pyntet, og hans lille reol, den kommer der billede af på et eller andet tidspunkt, her i december. Lige nu er han ved at skulle sove, så vil endelig ikke forstyrre ham. Vi trænger vist alle til ro :)

Juletræet blev faktisk allerede købt i går, men da vi kom hjem, lagde knægten sig på sofaen og sagde han var træt. Derefter var det en febervarm dreng vi havde lige indtil i morges.

Tror lidt det hele har været lidt overvældende.

Da han stod op i går morges, blev han ret overrasket og vidste ikke rigtig hvad han skulle tro, for nissen var nemlig flyttet ind:

Han var henne og åbne døren mange gange, og spurgte hele tiden, hvornår nissen kom, men da der ikke skete mere, så tog han det stille og roligt. Døren er sat fast i vores vindueskarm, så han samtidig kan se på det store juletræ vi har nede på torvet, det er bare en perfekt udsigt - lysende er kommet på og blev tændt i fredags af julemanden:

Indtil nu har nissen drillet med at finde julepynten frem mens vi var ude og handle i går, og i dag er han rigtig gået til den.
Der er kommet kalendergaver op, som Milas er meget betaget af, og samtidig meget glad for at mormor har hjulpet nissen med at strikke strømper. (Nænnede ikke at rette ham, da han stolt sagde det var nissen, der var kommet med gaverne.) 
Nissen har givet en julekalenderbog - Hyggen i Zoo, som Milas på ingen måde har ro i rumpen til at få læst op, desværre. Jeg havde håbet han var stor nok i år.

Men må sige nissen er et hit, og vi er rigtig glade for vi ventede med at introducere ham til i år, for Milas snakker om ham konstant.

Samtidig havde han fået adventsgave tilsendt af sin farmor, og fik en Lego julekalender af os. Så han kunne slet ikke rumme mere til sidst.

Vi rundede lige aftnen af med en ordentlig omgang julemad - flæskesteg med perfekte sprøde svær, mums:

Så her er julen sparket godt i gang.

Jeg håber i alle har haft en skøn start på julen og en dejlig 1. søndag i advent!
Related Posts with Thumbnails