lørdag den 4. februar 2012

Banankage til dp - 2 år


Da Milas blev 2 år d. 24. januar. Skulle han have lidt hygge med i dp. Børnene må helst ikke få en masse sukker, derfor bagte jeg denne bradepande banankage.

Da han stoppede i sin vs på Falster, havde jeg også bagt banankage med meget lidt sukker, den var meget god, men synes alligevel der manglede et eller andet. 

Så jeg forsøgte mig med et miks af forskellige kager jeg har bagt. Det blev til endnu en banankage, da vi havde 3 bananer, der skulle bruges.

Det blev til denne opskrift, og den smagte godt, fik jeg at vide, så må prøve igen en anden gang.

3 bananer
2 æg
100 g sukker
2 tsk vanillesukker
2 tsk bagepulver
250 g hvedemel
75 g margarine

Æg og sukker piskes sammen. Margarinen smeltes. Hvedemel, vanillesukker og bagepulver tilsættes, derefter tilsættes den smeltede margarine.
Bananerne moses og vendes i dejen.

Puttes i en bageform, der lige passer og bages i ca. 45 min ved 175 grader.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails