tirsdag den 13. december 2011

Boganmeldelse: De glemte piger af Sara Blædel

De glemte piger af Sara Blædel

Fakta:
Udgivelsesdato: 12. november 2011
Originalsprog: Dansk
Nr. 7 i serien om Louise Rick

Jeg vidste at jeg skulle have masser af tid, da jeg gik i gang med Sara Blædels seneste krimi. Da jeg plejer at have ret svært ved at slippe dem igen, og denne gang var ingen undtagelse.

Læste den dog ikke ud i et stræk, men næsten.

Louise Rick er nu leder af Den Særlige Eftersøgningstjeneste, en nyoprettet afdeling, der har til opgave at finde nogle af alle de mange personer, der er meldt savnet i tidens løb. 

En kvinde findes i skoven i nærheden af Louises barndomshjem. Denne kvinde viser sig at være den ene tvilling af to piger, der i sin tid blev passet på et af Åndssvageforsorgens institutioner. 

Da Louises chef ser sagen som opklaret trods forvirring om hvad der er hændt disse tvillinger, gør Louise alt hvad hun kan for holde sagen åben, hun kan bare ikke slippe disse piger. 

Kombinationen af gamle minder og opklaringen af hvem denne kvinde var, giver en som læser en stor følelsesmæssig indsigt i Louises liv, både fortid og nutid. 

Samtidig virker det som om der vil komme en bog mere, hvor de glimt af Louises fortid, der læses i denne bog, kan få mulighed for at komme frem og give en større opklaring af hvad det var der egentlig skete dengang.

Jeg kan som forventet kun anbefale denne bog. Sara har endnu engang formået at fastholde mig som læser i endnu en spændende bog om Louise Rick.



D. 31. januar 2012 skal jeg til foredrag med Sara Blædel. Det bliver rigtig spændende. Det er 2. gang jeg kommer til at opleve Sara "live", da hun også var forbi til forfattercafé i Arnold Busck, hvor jeg var elev i november 2006. Her signerede hun min bog: Kald mig prinsesse, en hilsen jeg er meget glad for. 

1 kommentar:

  1. åhh jeg er ikke nået helt op i serien så jeg kan læse den endnu for der er så mange gode krimi forfatter og alt forlidt tid. Men det lyder som en bog jeg glæder mig til at læse og jeg elsker Sara Blædel så jeg må se at få læst en helt masse...

    SvarSlet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails