søndag den 4. december 2011

De første æbleskiver

De første æbleskiver - Projekt æbleskiver 

Så fik jeg vovet forsøget og lavet den første portion æbleskiver.
Disse blev lavet af grunddejen, så der er ikke tilføjet noget ekstra.

Ville lige starte med at forsøge om jeg overhovedet kunne finde ud af at bruge æbleskivebageren, men det gik super nemt. Så er helt sikkert ikke sidste gang jeg bager æbleskiver.

Men næste gang jeg skal bage ganske almindelige æbleskiver, vil jeg bruge vanillegrunddejen og ikke den almindelige grunddej, da jeg synes der manglede lidt sødme.

Det var ikke helt nemt at få dem rigtig runde. For at få dem runde vendte jeg dem før al dejen var blevet fast, så dejen i midten kunne løbe ned og danne rundingen på den anden side. Dette lykkedes dog ikke hver gang.

Når det ikke helt lykkedes, kom jeg lidt dej i et frit hul og buttede æbleskiven med den flade side nedad, så den kunne sætte sig fast på den nye dej, og på denne måde blive rund.

Dejen er lavet af grunddejen beskrevet i bogen på side 98 (pga. copyright, gengives grundopskrifterne ikke)

Redskaber jeg brugte: æbleskivebager, 2 små skåle til æggeblommer og æggehvider, 1 stor skål, elpisker, grydeske, dejskraber, pensel til smør og 2 træspyd til at vende med.

Kan dog anbefale at man sagtens kan bruge flydende smør i stedet for at smelte smør og lade det afkøle før man kan gå i gang med at bage æbleskiverne. Jeg har ikke forsøgt, syntes bare det lød som om det var en tidsrøver, når nu jeg havde det andet :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails