tirsdag den 15. oktober 2013

Æblekogning med Linus

Sådan så udsigten ud den ene eftermiddag, da Linus og jeg gik i køkkenet og kokkererede lidt.

Jeg er nemlig så heldig at få æbler fra min mors veninde, det er jo dejligt, da vi elsker æbler herhjemme, de bruges til alt, både madlavning, kagebagning og mos til fryseren til lillemanden.

Så for at få lavet lidt ud af dem inden de blev for gamle, havde jeg besluttet mig for at få lavet mos af resten af den portion, vi havde stående i en skål.

Imens lå Linus og hyggede sig nede på gulvet. Det er ikke lige til at vide, hvad han fortalte dyrene, men det lød meget spændende :)

For at det skulle fryses i små portioner, har jeg sat IKEA poselukkere på mellem hver portion i en frysepose. På denne måde kan klemmelukkerne pilles af, når de er frosne og der kan så klippes en portion af hver gang den skal bruges, og resten af dem kan evt. puttes i en ny pose som små frugt isklumper, så vi ikke har dem i hele fryseren.

Med Milas havde jeg en masse små bøtter, men de lå bare og rodede over det hele, så det ville bare irritere mig for meget, derfor denne løsning.

I får lige lidt billedspam af en omgang æblemoskogning:

2 kommentarer:

  1. Dejligt med lidt til fryseren. Jeg gjorde også sådan da Alberte var lille. Faktisk puttede jeg også nogle i IKEA's isterningsbakker. Så passede det lidt med sådan en i en gang varm grød og så var det klar til spise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg også set og hørt flere gøre, men da mine portioner er så store i øjeblikket, synes jeg isterningebakkerne fylder helt vildt meget, Havde overvejet at fryse en bakke af gangen, men så har jeg en meget stor portion mos stående på komfuret imens, tænker jeg ikke er en god ide?

      Slet

Skriv gerne en hilsen, er dejligt at vide nogle lige kigger ind :)

Related Posts with Thumbnails