Nu da Milas' farmor var på besøg, havde jeg besluttet mig for at lave lidt dessert. Det eneste vi lige havde hjemme var dog nogle frosne jordbær, så det skulle være noget, de kunne bruges til.
Det endte med en meget enkel dessert: marengs med jordbær og lidt god vanille is til - den fra Aldi, den er god og altid blød også selv om den kommer lige fra fryseren.
Marengs er jo egentlig super nemt at lave, jeg havde bare aldrig prøvet det før, så var lidt i tvivl om hvad jeg skulle, men det lykkedes og smagte rigtig godt. Jeg synes dog den fik en lille smule for meget.
Marengs med frosne jordbær og vanilleis:
Marengs:
1 æggehvide (jeg brugte pasteuriseret) = 50 g sukker
Dvs. jeg brugte 3 æggehvider og 150 g sukker for at lave min marengs.
Jordbærene tøes op og puttes i et ildfast fad. Æggehviderne og sukkeret piskes godt op, så det bliver stift. Smøres derefter udover jordbærene.
Ind i ovnen ved ca. 100 grader i ca. 45-60 min. Marengsen skal beholde sin hvide farve.
Jeg havde mere marengs tilbage, så lavede nogle sukkerkys. De var meget gode at have til at tjekke om marengsen nu var størknet nok.
Serveres lun med vanille is.
Det smager rigtig godt!
Nøjs det ser lækkert ud :)
SvarSlet