Den første gang vi skulle mødes i min nye mødregruppe med Linus, havde jeg lige lyst til at lave lidt lækkert til os. Derfor gik jeg en tur i køkkenet og fik fremtryllet en smuldreæblekage.
Sådan en lun æblekage med creme fraiche smager altså bare mums.
Manden og Milas skulle ikke snydes, så lavede 3 små æblekager vi kunne hygge med om aftenen. Desværre kunne Milas ikke lide den. Men jeg brød mig heller ikke om bagt frugt, da jeg var lille, så han fik lidt chokolade i stedet.
Årstiden er jo også lige til æbler i alle afskygninger, så bliver vist ikke det sidste, der bliver lavet med æbler her i huset.
Opskrift:
Æbler skrællet og skåret i både
50 g margarine
90 g hvedemel
3 spsk sukker
Formen smøres med lidt olie eller margarine. Æblerne skrælles, skæres i både og fordeles i formen.
Blødgjort margarine, hvedemel og sukker æltes sammen og smuldres over æblerne.
Kagen bages midt i ovnen ved 170 grader i ca. 30 min.
Serveres lun med flødeskum eller creme fraiche
Mums siger jeg bare:-)
SvarSletMmmmh.. yum yum yum! Smuldr-kage i massevis.
SvarSlet- Anne
Uhmmm ja med efteråret kommer der godter som dette på bordet :D Super lækkert!
SvarSlet